Medlemmer af klimakommissionen om træpiller: »Vi sov i timen«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Medlemmer af klimakommissionen om træpiller: »Vi sov i timen«

Da klimakommissionen for tre et halvt år siden fremlagde sine anbefalinger til, hvordan Danmark kunne mindske sit udslip af drivhusgasser, blev træpiller betegnet som en CO2-neutral energiform, der dog ikke ville få stor udbredelse.

I dag erkender to medlemmer, at de tog fejl: Træpiller er ikke CO2-neutrale, og de får stor betydning i fremtidens energisystem.

Ifølge professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen og Jørgen Henningsen, civilingeniør og tidligere toprådgiver i EU, er Danmark – sammen med store dele af Europa – på vej ind i en voldsom omstilling fra kul til træpiller, hvor den grønne betegnelse ‘CO2-neutralitet’ kun eksisterer på papiret.

Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt

Afbrændingen af træpiller udleder nemlig mere CO2 end kul, og skal træpiller i praksis være i nærheden af CO2-neutrale, så kræver det, at vi får langt bedre styr på, hvilken slags træ vi brænder af, hvordan det er dyrket, og hvordan vi sikrer, at nye skove vokser op.

»Vi har ignoreret det her problem i klimakommissionen. Men nu er problemet ved at være akut, fordi vi importerer massive mængder biomasse,« siger Jørgen E. Olesen.

Den samme melding kommer fra Jørgen Henningsen, der mener, at regeringen ikke længere kan ignorere, at energiforliget bygger på et forsimplet grundlag, når klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) påstår, at biomasse er med til at sikre en CO2-reduktion på 34 procent i 2020 i forhold til 1990.

»Den CO2-reduktion afhænger fuldstændig af, om krav sikrer, at biomassen rent faktisk er CO2-neutral, og de krav eksisterer ikke i dag. De overvejelser indgår slet ikke i energiforliget, og folk som mig burde have opdaget det for længst, da vi sad i klimakommissionen. Men det blev hverken opdaget af EU’s klimafolk, af IPCC eller af folkene bag FN’s klimakonventionsberegninger. Vi har alle sovet i timen,« siger Jørgen Henningsen.

En øjenåbner

Det var en artikel skrevet af videnschef i tænketanken Concito Torben Chrintz, der vækkede Jørgen Henningsen. Artiklen refererede et notat fra september 2011 fra den videnskabelige komité under European Environment Agency (EEA), der stillede spørgsmålstegn ved netop biomassens CO2-neutralitet.

Læs også: Grøn tænketank: Sats på naturgas i stedet for træpiller

Forskerne advarede om, at EU var på vej mod en omstilling fra kul til biomasse, der potentielt kunne føre til en øget CO2-udledning og en accelereret global opvarmning. Ideen om biomasses CO2-neutralitet byggede nemlig på ‘alvorlige regnefejl’, der kunne få ‘vidtrækkende konsekvenser’.

I rapporten lyder det: ‘Det en udbredt antagelse, at afbrænding af biomasse i sagens natur er CO2-neutral, fordi der kun bliver udledt CO2, som træet allerede har optaget fra atmosfæren. Denne antagelse er imidlertid ikke korrekt og resulterer i en slags dobbelt bogføring, fordi den ignorerer det faktum, at brugen af landområder til at producere biomasse til energi typisk betyder, at dette landområde ikke producerer planter til andre formål, herunder træer, der ellers ville optage CO2. Hvis bioenergiproduktion erstatter skov, mindsker skovarealer, eller mindsker skovvæksten, der ellers ville optage mere CO2, så kan der ske en forøgelse af den atmosfæriske CO2-koncentration.’

Læs også: Analyse: Vi har taget for let på biomassen

Hvor forskerne tidligere kun havde kigget på, hvordan biomasse blev til, så bad forskerne fra den videnskabelige komité nu om, at man så på fremtiden:

»Jeg husker, at det var en klar øjenåbner for mig. Jeg satte mig tilbage i min stol og tænkte: Det var da egentlig sært, men også fuldstændig indlysende,« siger Jørgen Henningsen.

Læs også: Eksperter: Myte at biomasse er CO2-neutral

Også Jørgen E. Olesen erkender at have sovet i timen, da han sad i klimakommissionen, men siden kommissionen fremlagde sine anbefalinger i 2010 har begge professorer flere gange gjort opmærksom på, at biomasse ikke er CO2-neutralt, og nu bør politikerne lade være med at ignorere problemet, mener de.

I stedet burde myndighederne stille krav, der sikrer, at vi kun må høste træpiller fra skov, hvor vi opretholder nettotilvæksten i vedmasse. Et andet skridt kunne være at definere forskellige typer af træ, som f.eks. udtyndingstræ og affaldstræ og afgøre, hvor langt tid der går, før CO2-udledningen er betalt tilbage. Det kan afhænge af f.eks. skovens vækst og graden af genplantning.

Der vil altid være en CO2-gæld

I dag hævder industrien, at de kun bruger affaldstræ og udtyndingstræer. I så fald vil CO2-gælden være begrænset, fordi der i øjeblikket bliver ophobet 30 til 40 procent af vores CO2-udledning i skove på den nordlige halvkugle, hvor vedmassen vokser år for år.

Læs også: Skænderiet om træpiller fortsætter efter forbrødringsmøde

»Industriens argument er, at de lige så godt kan bruge træet i skovbunden, i stedet for at det ligger og rådner. Det kan der være en vis fornuft i, men der vil stadig være en CO2-gæld, for hvis vi hælder det i atmosfæren igen, så ligger træet ikke derude længere. Udfordringen er at udregne størrelsen af den gæld,« siger Jørgen E. Olesen.

»Vi står med et akut problem, og alle er pressede. Forskerne, politikerne og alle, som har investeret i den her omstilling. Fjernvarmeværkerne og Dong er sammen med Dansk Energi i fuld gang med at sikre deres afgiftsfritagelse. Det løser nemlig deres problem med, at naturgaspriserne er steget meget,« siger Jørgen Henningsen.

Læs også: Tænketank: Biomasse sviner mere end kul og naturgas

Under arbejdet i klimakommissionen blev træpiller anset som en energiform, der – i begrænset omfang – kunne dække energibehovet, når vedvarende energiformer som vind ikke leverede.

I dag frygter Jørgen E. Olesen, at den massive import af træpiller kan låse Danmark fast i en udvikling, hvor vi ikke har nok fokus på udviklingen af andre vedvarende energiformer og infrastruktur, og hvor vi bliver afhængige af udenlandske træpiller.

Læs også: Tænketank: Beregning af biomasses CO2-udledning er det rene nonsens

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man håbe på det. Mon ikke det gamle vrøvl om grøn og sort CO2 fortsætter.

Kul, olie og gas er alle dannede af planter. Men at de skal graves op af jorden og ikke vokser op af jorden, betyder for nogle, at de er forurenende.
Hvordan man ser forskel på det forskellig CO2, er der aldrig nogen, der har kunnet forklare, og planterne er fuldstændig ligeglade. Ligesom resten af naturen, CO2 er CO2 og det kan der ikke ændres på.
At det nu tilmed viser sig, at den ensidige fokuseren på grøn/sort giver endnu mere CO2, det kan vel ikke overraske de, der har set lidt mere nuanceret på CO2 hypen.
Mon ikke vi indenfor 10 år får bekræftet, at CO2 er langt mindre betydningsfuld, hvis den overhovedet har nogen betydning, end de hidtidige fremførte påstande. Temperaturmålingerne har vel reelt bevist det, men dette bliver bortforklaret, med nye mekanismer, som vi ikke kendte til. Klimaforudsigelser, der er baseret på modeller, der er uden disse mekanismer, er derfor det rene gætværk.

  • 17
  • 19

At det nu tilmed viser sig, at den ensidige fokuseren på grøn/sort giver endnu mere CO2, det kan vel ikke overraske de, der har set lidt mere nuanceret på CO2 hypen.

Problemet kraftværkerne står med, er at grundlasten skal leveres når sol og vind ikke slår til. Træpiller fremfor gas er måske bedre, men løser ikke problemet på lang sigt. At vi står med et her & nu problem er selvforskyldt, nu vi "overilet" har udfaset kul.

Det mest fornuftige havde været at fortsætte med kul på nogle får værker i 20 år mere indtil vi har en mere vedvarende løsning. Kernekraft kunne komme på tale, men det skal planlægges mange år i forvejen. Tyskland står også med samme problem, nu de har besluttet at bruge brunkul.

Det er dyrt med "hovsa"-løsninger.

  • 8
  • 4

Wall Street Journal offentliggjorde her i sommers en artikel om, hvorledes Europas leden efter grøn brændsel er kommet til USA, se http://online.wsj.com/news/articles/SB1000....
Case historien om Enviva-koncernens hærgen i skovområder ved Nord-Carolinas kyst blev i september måned medtaget af Natural Resource Defense Council, da de inden en delegations besøg informerede EU-Kommissionen, herunder Connie Hedegaard, om de nyere forskninger, som dels tager hensyn til skovene som biodiversitets-centre, dels CO2-regnskabet fra skovbunden til skorstenstoppen. Plus hvor mange årtier det tager indtil den stiftede CO2-gæld også kun tilnærmelsesvis er udlignet.- Det som amerikanerne ikke vidste og næppe heller nogen europæisk politiker tog hensyn til (spørg Dan Jørgensen), var det faktum at undersøgelser med lignende metode allerede i 2010 var blevet præsenteret på en høring af EU-Parlamentets miljøudvalg. I maj 2011 indgik en direkte henvisning til disse forskeres (fra Joanneum Institute i Graz/Østrig) resultater i en BETÆNKNING fra udvalget, der blev vedtaget af hele parlamentet!
Måske man skulle tage noget sådant mere alvorligt og TÆNKE over det? (jeg vil tillade mig at henvise til en artikel om CO2-gælden, som det tog mig et år at forsvare, udkommet i december 2012 i Journal of Transdisciplinary Environmental Studies, www.journal-tes.dk).

  • 4
  • 2

Med ordet øjenåbner kommer man til at tænke på hvad Yahia Hassan gjorde for indvandrerdebatten, ved at skære tingene ud i pap i et sprog der ikke kunne misforstås opnåede han momentant at meget af det eufemistiske vrøvl der havde fyldt debatten fra da af stod fuldstændig afklædt og ubrugeligt.

Energidebatten, eller klimadebatten som nogen ynder at kalde den, trænger også hårdt til at få sin Yahia Hassan så alt dens verdensfjerne vrøvl og provinsielle storhedsvanvid kunne afløses af eftertænksomhed og realisme.
Men selv om det er fint at de 2 kloge hoveder nu siger det vi andre godt vidste og at nogen måske begynder at fortryde rollen som kejserens skræddere, så må vi nok også erkende at bekendelsen ikke helt har Yahia Hassans format og derfor nok ikke får samme opmærksomhed og betydning.

Det ville nok kræve at en Ida Auken en dag stod frem ligesom Yahia Hassan og med en lignende sværm af eder og forbandelser beklagede at vi havde brugt alle pengene på vindmøller, solceller og træpiller så hendes vælgere løb deres vej fordi der ikke længere var råd til deres kontanthjælp :-)

  • 10
  • 7

I artiklen nævnes ikke at Jørgen Henningsen også har været underdirektør i Miljøstyrelsen.
Det undrer mig ikke at han igen tager fejl, for dengang kunne jeg ikke overbevise ham om at bly i benzin var et større problem end alternativerne, og at CFC'er skadede ozonlaget, som alle er enige om nu!
Det undrer mig derimod at han er så meget brugt som orakel, når hans vurderinger har været så forkerte.

  • 14
  • 3

Inden Rolf's indlæg når at ligge for længe uimodsagt skal det lige slås fast at:

De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)
Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.
Nordamerika og Europa oplever et markant fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion.
I 2020 forventes 96 % af alt træ anvendt til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 4 % kan dække hele Europas forbrug af træpiller.

Så forhold dig nu lige til de faktiske tal og den udvikling der er dokumenterbar !

  • 11
  • 3

Træpiller er mig bekendt ikke billigere end naturgas.

Når Dong & Co så ivrigt kaster sig over træpiller til de store kraftvarmeværker, er det fordi de derved kan forsyne varmekunderne med (næsten) afgiftsfri varme. Det kan kraftvarmeværkerne ikke hvis de bruger naturgas, uanset naturgassen sandsynligvis er mere miljøvenlig end træpillerne.

Varmekundernes afgiftsfordel bruges i praksis til at betale en højere varmepris til værket, som så kan bruge de ekstra penge til at dække ekstraomkostningerne ved træpillerne + fortjeneste.

En sikker konsekvens er, at værkerne derefter vil køre "varmeført", således at varmebehovet kommer til at styre elproduktionen. Præcist som de decentrale værker for år tilbage, og lige så kontra-produktivt for det samlede system. Eller værre, for der er jo kommet væsentligt mere mølle-effekt i mellemtiden. Dvs. kold blæst vil føre til stop af møller i stor stil.

På den måde vil der kunne foretages store investeringer og realiseres endnu større provenutab uden at der opnås noget som helst fornuftigt.

Og dog.
En del byer vil kunne erklære sig "CO2-fri". På papiret.

Man kan kun håbe at dette vanvid bliver stoppet.

  • 12
  • 1

Ovenstående indlæg samt artikel er igen et bevis på at vi mennesker ikke har fattet at vores blotte tilværelse på denne jord er et problem. At vi så formerer os som rotter og inden 2050 når op på mere end 9 mia mennesker vælger klimafanatikererne at overse. At lande som Kina, Indien, Brasilien etc som for få år siden var 3.verdens lande idag forsøger at efterligne os i Vesten UDEN at de tænker over konsekvenser, skal ikke betyde at vi andre skal brandbeskyttelsesplan eller leve i en jordhule.

Kom nu ned på jorden og erkend at den verden vi idag oplever snart er en saga blot. Vi kan tro og håbe på at de som skal overtage denne jord har lært lektien og opfører sig mere fornuftig end vi i Vesten og i de nye industrialiserede lande gør. Måske vi samtidig kan få gjort op med al det vrøvl og ballade om religion og få et fælles sprog og en fælles værdiopfattelse.

  • 5
  • 1

Det er jo slet ikke så mærkeligt at Klimakomissionen begik en masse fejl.

Som diskuteret tidligere var det jo i virkeligheden en Energikomission.

Hvis man sætte eksperter i klima, iskerneboringer, økonomer, etc. til at definere landets energipolitik er det jo ikke mærkeligt at det går helt galt.

Komissionen burde have nøjes med at sætte mål for vores CO2 udledning og derefter ladet eksperter i energi finde ud af hvordan man laver et energisystem som passer.

Mvh
Steen

  • 12
  • 1

Man kunne få den tanke, at staten (Lidegaard, Korydon & Co) er ligeglade med den faktiske virkning på klimaet, når blot de får lov til at regne det som CO2-neutralt over for andre lande i bogholderiet.

Biobrændsel sikrer, at der er et brændsel at afgiftsbelægge.

  • 16
  • 2

Man skal ikke skælde ud over, at en person er blevet klogere (om Jørgen Henningsen). Allerede i Klimakommissionen satte han ??? ved flere konklusioner.
MEN .. om CO2-neutralitet for brænde og træpiller ser jeg, at nogle er i tvivl om neutraliteten.
Det et grundigt forklaret på REO.dk under overskriften: "Hvorfor er brænde CO2-neutralt".
Det er forklaret både fysisk og folkeligt. Let forståeligt.

  • 3
  • 1

Som skribent bag historien vil jeg helst ikke deltage i debatten om, hvorvidt de brugte kilder er orakler. Men set fra mit journalistiske synspunkt er det dejligt forfriskende, at se centrale eksperter i de sidste års klima- og energidiskussion ærligt erkende, at de havde overset vigtige pointer. At turde stå frem og sige åbent, "vi sov i timen", fortjener ros, og burde tjene som et eksempel i stedet for en negativ automatreaktion. Det er ikke ofte, man som journalist møder dette. Når eksperter tør stå frem i den offentlige debat og erkende fejltagelser, svipsere, eller andet, så er min rent professionelle holdning, at vi bør overveje vores automatreaktion for ikke at skræmme andre fra at gøre det samme.
Det er i øvrigt ikke første gang Jørgen Henningsen fremfører sit synspunkt, men har tidligere skrevet et memorandum om samme - http://www.scribd.com/doc/169323865/J%C3%B...
Følg i øvrigt med i næste uge, hvor vi bringer flere artikler om udfordringerne ved at bruge træpiller i fremtidens energiforsyning.

  • 13
  • 2

Tja, det kunne jo næsten forudsiges. Kritikken af træpiller bruges lige til også at sparke ud efter anden vedvarende energi og ophæve atomkraft til det eneste sagliggørende…

Fossilt og plantebaseret brændstof er i en eller anden mængde nødvendig i det energissytem som Danmark er en del af, så længe atomkraftværker ikke skal køre dyr ÆGTE lastfølge. Årsagen er at man skal få det samlede forbrug til at mødes med den samlede produktion, når:

-Kulden om vinteren varierer fra år til år
-Nedbøren varierer fra år til år
-Blæsten varierer fra år til år
-Og ja, atomkraftværkers pålidelighed variere fra år til år

Det giver et samlet forskellig difference imellem forbrug og produktion. Og idet idle kapacitet er penge ud af vinduet, så må man regne med et vist forbrug af fossilt og plantebaseret brændstoffer.

Men hvis man kører fokuseret efter at nedsætte forbruget så kan det ske. Dels ved det åbenlyse at sørge for gode udvekslingsforbindelser, dels ved at sørge for at have en del vindkraft i systemet: Da vindkraft er med til at flade vandkraftreservoirernes variation over året, så kan disse have en højere gennemsnitlig vandstand om vinteren og derved mindske behovet for ikke-VE energiproduktion i de år, hvor kulde, vindforhold, nedbør og problemer med atomkraften ellers ville få produktionen og forbruget til at mødes.

Hvad der IKKE har betydning for ikke-VE energiforbrug ved tilstedeværelsen af robuste udlandsforbindelser er variationer i vindenergiproduktionen på den korte sigt, for det kan med al ønskelig tydelighed dækkes ind ved at variere produktionen af vandrakft.

  • 5
  • 3

Hvis tilgængelige oplysninger står til troende er kernekraftens pålidelighed ikke særligt varierende.
Men det får være. Det kan ikke udelukkes at vindguderne holder en længere vinterferie og så hjælper det ikke at have robuste udlandsforbindelser til at dække variationer i vindenergiproduktionen på den korte sigt.
Der skal findes en hulens masse reserver for at dække det Danske forbrug efter år 2050 når den store omstilling skal realiseres – fuselfrit til både kraft og varme.

  • 4
  • 4

Hvis tilgængelige oplysninger står til troende er kernekraftens pålidelighed ikke særligt varierende.

De tilgængelige oplysninger jeg bruger er atomkraftværkerne under Nordpool. De er stærkt varierende fra år til år. Der er sågar et værk der har stået stille i foreløbig tre år.

Men det får være. Det kan ikke udelukkes at vindguderne holder en længere vinterferie og så hjælper det ikke at have robuste udlandsforbindelser til at dække variationer i vindenergiproduktionen på den korte sigt.

Der er RIGELIGT af fossiltfrit reservekapacitet i det nordiske energisystem til at klare udsvingene i dansk vindkraft, også over flere uger. Problemet er at der til tider forekommer lav vandstand, men det er et problem der tilhører variationer i produktionen år til år. Og et vindkraft som beskrevet kan være med til at afhjælpe.

  • 5
  • 3

Kardinalpunktet er efter år 2050 når den store omstilling skal realiseres – Fossilfrit til både kraft og varme. Det ved vi alle og det hjælper ikke at tale om ”dagens situation”.

Nogle svenske og finske kernekraftværker holder sommerferie nå der er meget vand.
Dine eksempler på dyre a-værker er alle prototyper, som altid vil være dyre – dog billigere end nye vindkrafttyper.

Korea har standardiseret deres kernekraft (APR 1400 1455 MWe) og eksporterer foreløbigt 4 til United Arab Emirates til en samlet pris af USD 20 billion. (To af disse er under opførelse og koreanerne har vist at de kan rubbe neglende) Det bliver knapt 20.000 DKK/kWe. Jeg hævder at det er dagens markedspris.
Man har afsløret problemer med den ekstra kontrol af ”ikke kritiske dele”. Afhængigt af forhåndsindstillinger kan det betragtes som ”forfærdeligt og afslørende” eller ”tegn på at det tages alvorligt og ikke tolereres (fængsel)”.

Anholt vindmøllepark 2013: 25.000 Kr/kWe (nominel) + udgifter til kabler til land. Dette er mindre end hvad man ser til nye vindmølleparker i andre lande og jeg tager det som prisen på nyt.
Da den effektive rådighedsfaktor nok er 50 % vil forbrugernes pris for el i realiteten blive sådan det dobbelte.

  • 4
  • 4

Kære Allan Astrup,
man kan savne Dine ord om det reelle problem der diskuteres ud fra Jørgen Henningsens og agroøkologen Jørgen E.Olesens indsigter. Når du ikke kommer ind på problematikken, er det så fordi Du ved mere end os alle andre om, at problemet ikke eksisterer? Eller er du måske stadigvæk så optaget af træpille-teknologien, som Du var dengang Force Technology stolt reklamerede med at man 'har været en deĺ af udviklingen af det danske træpillemarked i årevis' (det var i 2008)? En god sag har det jo nok været at udvikle teknologien, men den tsunami af skibstransporter netop fra Nordamerika til både Europa og Asien, der nu er udløst, må kalde på forsigtighed og indgreb. Det er et vægtigt princip i en så kompliceret sag som klimaet er. F.eks. er automatreaktionen om, at vi p.t. skam har stor tilvækst i vedmassen i nogle skove, slet ikke gearet til udfordringen med den stigende globale gennemsnitstemperatur, som øget træfyring bidrager til! Læs dog efter her: 20130304-Artikel-Martin-Kaiser-Politische-OEkologie.pdf, om hvordan skovene i Tyskland går mod nul netto-binding af CO2 - Concito har i sin seneste rapport også gengivet et lignende fald for de danske skove - vedmassen er da slet ikke indikatoren, da den siger noget om ressourcen, men ikke om affaldssiden af de samlede CO2-emissioner. Det har været kendt længe, hvordan de boreale skove går samme vej, nemlig netto-frigivelse af CO2 (skovforskere afholdt et helt møde om det i 2009 på Forest Day 3 i Falkoner Centeret).- Ingen overraskelse, når man i IPCCs rapport fra 2007 har kunnet læse af den svejtsiske klimaforsker Andreas Fischlin m.fl., at det går globalt samme vej, hvis - som er det mest sandsynlige, iet også træfyringen bidrager til det - temperaturen stiger mere end 2,5-3 grader over det førindustrielle niveau. Jeg refererede dette allerede i 2009 i november-udgaven af bladet GLOBAL ØKOLOGI. Men dengang var COP15-hypen i fuld flor! Biomassepolitikken var åbenbart ikke fri for denne eufori.

  • 2
  • 3

“It is not the strongest of the species that survives, nor the most intelligent, but the one most responsive to change.” Charles Darwin
Gælder det også for den danske energiforsyning?

  • 3
  • 2

At der vil komme et indlæg som dette. Om det onde og det gode CO2.
Kan du ikke forklare hvor fossilt brændstof stammer fra, hvis ikke det er plantebaseret?

Nogengange prøver man ihærdigt at piske en konflikt op hvor der ikke er nogen. Jeg kan ikke altid forstå af hvilken grund…

Jeg skelner ikke imellem god eller ond CO2 og jeg undrer mig meget over hvordan du kunne læse det ind i mit indlæg. Hvis jeg nogensinde har forholdt mig til biobrændsel a la træpiller direkte, så vil du sandsynligvis se en mildt skepsis. Det er i hvert fald min holdning, at noget der fylder meget per KWh, kræver forholdsvist meget energi at fælde, forarbejde og transportere og kun erstattes langsomt sandsynligvis ikke er så CO2 neutralt som det gøres til. Jeg har dog aldrig seriøst sat mig ind i det, ej heller lavet egne beregninger, så det er (forhåbentligt) ikke noget jeg har udbredt mig skråsikkert om.

Min skelnen imellem fossilt og plantebaseret brændstof burde være klar for alle der ikke læser “med ond hensigt”: Fossilt brændsel er det, der stammer fra organismer (både dyr og planter) der har været "en tur i jorden", plantebaseret er det, der er høstet. Jeg adoptere gerne en anden betegnelse hvis det gør det lettere for dig at forstå.

  • 3
  • 0

Nogengange prøver man ihærdigt at piske en konflikt op hvor der ikke er nogen. Jeg kan ikke altid forstå af hvilken grund…


Det tog mig noget tid at danne mening i min egen undren. Men nu er det ganske tydeligt. på dette forum findes der adskillige professionelle trolls, der vil flamebate indlæg der advokere for alternativ holdning.
De er meget gode, uden tvivl professionelt uddannet og sikkert betalt for deres gerning.
Det der kan være svært at håndtere for mennesker der ønsker det gode, er at de ikke skyer nogen midler i deres sag. Du vil opleve at de fordrejer dine indlæg, overfortolker og direkte lyver om det skrevne og dig. De går kun efter manden og snart er det dig dig er den onde.
Det bliver hurtigt meget meget personligt og det kan godt tage lidt tid at komme sig, hvis man involvere sig. det svare til at blive trukket rundt af en psykopat og det er også det samme retoriske overgreb.

burde være klar for alle der ikke læser “med ond hensigt


Problemet spot on. Jeg ved ikke om du kan undgå en forpestet debat ved at ignorer dem, men det er det bedste råd, ignorer eller endnu bed abstrahere fuldstændigt og reagere kun på indlæg der holder sig til sagen, som undersøger dine argumenter og går kritisk efter dem. Du kan godt kende en saglig debattør, hold dig til dem.

Det her er sikkert en sten i en hvepse rede, så vent og se hvilken behandling jeg nu får (hvis ikke indlægget bliver fjernet - det sker...). Jeg har prøvet det før, men er ved at komme oven på igen :-)
Keep up the fight for free speech and meaning...

  • 2
  • 0

At professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen og civilingeniør Jørgen Henningsen nu erkender de har sovet i timen, synes jeg ikke, at der er noget heroisk i. Tænk på alle de milliarder, der allerede er brugt, fordi vi skal omstille vores energiforbrug til CO2-neutral biomasse.
Allerede da klimakommisionen skulle tænke kloge tanker, var der nogle, der hviskede at bio ikke er CO2-neutral. Men man stirrede sig blind på det forhadte kul, - og det skulle jo erstattes af noget. Så bio var et kærkommet alternativ, der tilmed var defineret som CO2-neutral.
Nu er det så opportunt at indrømme fejl og skifte mening. Klimakommisionen bestod af folk, der klappede hinanden på ryggen, uden at stikke fingeren i jorden. Men vi ligger nu som klimakommisionen har redt.
Hvis ikke kul og træpiller er iorden, hvad er så ??

  • 4
  • 0

Nu nævnte jeg Yahia Hassan ovenfor, for hans knockout af halalhippierne var lige hvad vi kunne trænge til også her i energidebatten!
For så længe vi har besluttet at vindmøller og vedvarende energi er halal og kernekraft er haram så vil vi have en polariseret debat som intet fører til!

For globalt set er det for tiden kun kul der har potentiale til at gøre en forskel som drivkraft til at bringe verden ud af fattigdom, indtil kernekraft kan overtage en del af den opgave. Derimod synes de nye former for vedvarende energi kun at få en marginal rolle, simpelthen fordi de er for dyre.

Så det er hovedsagelig her i landet at energipolitikken er kørt af sporet med drømmen om den vedvarende energis velsignelser og renhed så den truer med at ruinere os hvis vi ikke kommer til fornuft.

Substitueringen af kul med træpiller er vel det mest åbenlyse flop, vores satsning på vindmøller nok det dyreste, men her kan vi i det mindste håbe på at der vil være et vindue på en 10 - 15 år før det går op for verden så vi kan nå at tjene noget af det ind på eksport!

  • 8
  • 4

Men man stirrede sig blind på det forhadte kul, - og det skulle jo erstattes af noget.

Netop, og da Danmark ikke har geotermi som Island eller vandkraft som Norge, burde afviklingen af kulkraft ikke have været fremskyndet over hals og hoved. Men kommissionens medlemmer var jo ikke fra energisektoren. Det er dyrt at være i front med CO2-reduktion, når vi ikke har nogen "nem" alternativ til kul. Særligt da kernekraft er fravalgt.
Allerede ved dannelse af klimakommissionen fejlede den, mens politikerne længe før har været urealistiske og inkompetente.

  • 5
  • 2

F.eks. er automatreaktionen om, at vi p.t. skam har stor tilvækst i vedmassen i nogle skove, slet ikke gearet til udfordringen med den stigende globale gennemsnitstemperatur, som øget træfyring bidrager til! Læs dog efter her: 20130304-Artikel-Martin-Kaiser-Politische-OEkologie.pdf, om hvordan skovene i Tyskland går mod nul netto-binding af CO2 - Concito har i sin seneste rapport også gengivet et lignende fald for de danske skove - vedmassen er da slet ikke indikatoren, da den siger noget om ressourcen, men ikke om affaldssiden af de samlede CO2-emissioner. Det har været kendt længe, hvordan de boreale skove går samme vej, nemlig netto-frigivelse af CO2 (skovforskere afholdt et helt møde om det i 2009 på Forest Day 3 i Falkoner Centeret).-

@Rolf
Der er ikke tale om en "automatreaktion" men veldokumenteret forskning fra Københavns Universitet, Institut for geovidenskab og naturforvaltning, som med en udgivet rapport så sent som i oktober 2013, klart imødegår dine udtalelser.
Det er muligt at øge produktionen og optimere udnyttelsen af de danske træressourcer på en klimavenlig måde.
Ligesåvel som det er muligt at opstille modeller til at vurdere hvor meget skovenes vækst kan øges, ved at tage udgangspunkt i hvor meget ny skov, der etableres, og i hvordan skovene i dag ser ud: Hvor store arealer, hvilke træarter, deres alder og størrelse, hvor meget og hvor hurtigt de vokser, hvor meget, der i dag bliver fældet, hvor gamle træerne er, hvordan man erstatter de træer, som fældes med nye træer, og hvilket plantemateriale der bruges osv.
Alle disse parametre kendes med en rimelig nøjagtighed.

Der er derfor heller ingen tvivl om at skovene lagrer CO2 !
Alene i den stående vedmasse er der aktuelt 40 millioner tons kulstof med en stigende tendens, fordi den årlige tilvækst i skovene er klart større end den årlige hugst.
Hugsten af træ vil frem mod 2050 kunne øges med mere end 30% samtidig med, at lagret af kulstof i skovene øges tilsvarende. Specielt vil andelen af træ til energi fra de danske skove kunne øges fra at udgøre omkring 5 % af vort energiforbrug til at stå for op imod 10 % allerede i 2020, mere end 15 % i 2050 og i nærheden af 30 % i 2100.
Samtidig med en parallel stigning i skovenes kulstoflager indebærer, at den samlede årlige fortrænging af fossilt kulstof og kulstofophobning i skov og skovprodukter kan øges fra et niveau på mindre end 5 millioner tons CO2 om året til 6 millioner tons i 2020, 7-9 millioner tons i 2050 og 10-13 millioner tons i 2100, svarende til en stigning fra mindre end 10 % til over 20 % af vort aktuelle årlige CO2 udslip (niveau 2011).

  • 1
  • 0

Vores energi forbrug er for STORT! Der bør være proportional beskatning af forbruget af energi, dvs. pr. person for private, og pr. omsat krone eller lignende industrien.

Træpiller synliggør det måske bare dette mere end 'usynlig' fossile og atomare brændsel, som bare magisk opstår ud af den blå luft.

Kommission påstår at man ikke har styr på hvor træpillerne kommer fra og hvilket træ som er hugget for at lave dem. Det forstår jeg ikke, da det er rimeligt synlig på træpilleembalagen. Jeg tror de store kraftværker har fuldt styr på det. At de så køber langt fra i transatlantiske skove, det er vel et energi-politisk problem, som man kan løse, så længe man er medejer vel og mærke. Alle træpiller kommer idag fra overvindende demokratiske lande, og brødfører helt andre samfundslag end fossile.

Det er jo altid sjovt når ting sker samtidigt (sølvpaipirhat på!)
Den størst afbrænder af træpiller i DK er Dong og denne stærke 'centrale' kritik af træpiller falder sammen med frasalg heraf til et tvivlsomt investeringsselskab. Det er vist et faktum at det er lettere at producere billig energi med kul og gas.

Jeg har et træpillefyr med kombineret solvarme ... og forstår ikke hvorfor solvarme ikke bliver tænkt ind i omstillingen. Kombination er også testet i storskala endda med lokalt ejerskab: http://da.wikipedia.org/wiki/Vedvarende_en...

Vedvarende energi er dyrere end andet, derfor skal vi bruge mindre energi, men alle pengene bruges 'lokalt' og kan have bedre effekter i samfundet som helhed. De fleste økonomiske analyser ser jo kun på sidste led.

  • 3
  • 4

Rolf

Grunden til at mange skove går mod en nul-binding af kulstof er at de er blevet "gamle". Det vil sige at tilvækst og omsætning er lig hinanden. På et tidspunkt vil en gammel skov blive nettoudleder af kulstof indtil de nye træer er i tilstrækkelig vækst. Yngre skove er i en klimamæssig sammenhæng langt bedre til at akkumulere kulstof end gamle skove. Ved god skovdrift kan man konstant holde skoven i den tilstand hvor der er størst akkumulering af kulstof. Er skovenes økosystemer stabile giver det ingen mening at anvende begrebet "kulstofgæld" som det er blevet populært i økonomiske modeller.
Samlet er skovene i Europa blevet så gamle, at de ikke akkumulerer mere kulstof (nyligt paper i Nature Climate Change). Vi kan så vælge at udnytte dette træ til at fortrænge fossilt kulstof eller vi kan lade det rådne op og blive frigivet til atmosfæren igen. Mængden af CO2 der udledes fra skoven er i begge tilfæde den samme. Men i sidstnævnte tilfælde har vi haft en netto større tilvækst af CO2 i atmosfæren.
Alle skove har en naturlig kulstofcyklus på typisk 50-100 år. Analyser af udnyttelsen af træ til bioenergi som kigger på en kortere tidshorisont vil uværligt give et skævt og forkert billede af kulstofbalancen.
Der er mange analyser som kigger frem mod 2020 eller 2050, og de går galt i byen når de analyserer bioenergi simpelthen fordi tidshorisonten er for kort.

  • 2
  • 0

Anders J: Vi er normalt ret enige, men jeg vil lige kommentere på, at varierende dansk vindkraft kan udlignes med vandkraft i Sverige og Norge.
Det er næsten 100% rigtigt. Teoretisk set. Jo, måske, hvis vi stadig var herrer i Sverige og Norge! Så var det et indenrigs problem.
Men erfaringen viser, at vi er nationalister, og der er ikke udsigt til en "udvekslingsordning", hvor strøm ud og ind handles til samme pris.
Som du sikkert ved handles strøm p.t. i snit til ca. 30 øre/kWh på el-børsen. Men når der er meget vind i DK, falder prisen ofte (ikke altid) til 0-10-20 øre/kWh. Og når vinden dagen efter lægger sig, køber vi strøm for mindst 30 øre/kWh - tit 75 øre/kWh og sjældent op til 15 kr/kWh.
Det koster os danske elbrugere mange mia kr/år, foruden at vi betaler 35-105 øre/kWh for strømmen fra møllerne.
Man kan håbe på bedre aftaler i fremtiden, men jeg ved ikke engang, om ministeren arbejder på sagen?

  • 2
  • 0

Jeg så lige, at du kommenterede skovenes CO2-regnskab.
Må jeg stille dig et afklarende spørgsmål:
I REO diskuterer vi helt konkret, om dansk brænde er CO2-neutralt.
Forudsætning: stabil skovdrift, hvor vi nu og tidligere har genplantet mindst så store arealer, som bliver fældet.
For retfærdigheds skyld tilføjer jeg altid, at fældning, transport og bearbejdning af træet ikke sker CO2-neutralt, men skønsmæssigt snupper 4-6% af brændværdien.
På REO.dk har jeg under FAQ: "Hvorfor er brænde CO2-neutralt?" - forklaret brændes CO2-neutralitet på to måder: en fysisk og en folkelig!
Da du af alle betragtes som specialist, vil du gøre os en stor tjeneste, hvis du vil bekræfte argumentationen i denne forklaring.
På forhånd: Tak!

  • 1
  • 0

Kære Holger Skjerning

I Danmark har vi ved lov indføjet bevarelsen af skoven også kendt som fredskovspligt. Det betyder, at man altid skal opretholde en stabil skov på alle skovarealer, og det uanset hvordan træet udnyttes. I de tilfælde hvor man rydder skov som ved anlæg af veje skal der etableres ny skov andetsteds. Dertil kommer, at tilvæksten i de danske skove er er betydeligt større end hugsten.
Derfor er din argumentation korrekt.

Lignende regler findes i mange andre lande.

  • 4
  • 0

Problemet er ikke så meget lige nu.
Det er år 2050 eller nok allerede 2035, hvor al kraft og varme skal være fra sol og vind + hvad man kan finde af biomasse.
Jeg søger desperat efter et overslag – nok mest hvordan det vil være muligt at skaffe den nødvendige backup.
Vil der være vand nok i de norske vandmagasiner til en længere vinterferie for vindguderne?
Kan vi få det at vide?
Eller er det en hemmelighed?

  • 3
  • 0

Problemet er ikke så meget lige nu.
Det er år 2050 eller nok allerede 2035, hvor al kraft og varme skal være fra sol og vind + hvad man kan finde af biomasse.
Jeg søger desperat efter et overslag – nok mest hvordan det vil være muligt at skaffe den nødvendige backup.
Vil der være vand nok i de norske vandmagasiner til en længere vinterferie for vindguderne?
Kan vi få det at vide?
Eller er det en hemmelighed?

Tænk sig - jeg ser det langt mere som et problem om vi i det hele taget er her - hvis alternativet skal være A-kraft.

  • 2
  • 3

Ole L - og andre: Se på hjemmesiden:
http://www2.emd.dk/el/ - eller på vindmølleforeningens hjemmeside.
Med kun ca. 7 minutters forsinkelse kan du se on-line-data for produktion fra vind, solceller, store og små kraftværker, import og eksport og markedspriser på elbørsen. - Altså ikke den pris, vi betaler, men den vi handler til over grænserne.
Øverst til venstre kan du vælge dato, antal dage og Øst- Vest-, og hele Danmark.
Ser du på de seneste to uger, har DK solgt overskudsstrømmen til ca. 20 øre/kWh og i 7 perioder været nede, hvor prisen var nul - 5 øre/kWh.
Går du længere tilbage, er der perioder, hvor vi manglede strøm, og hvor købsprisen typisk var 75 øre/kWh, og nogle timer helt oppe på 15 kr/kWh! Sjældent så høj!
Når du så også ved, at vindmøllestrøm købes for priser mellem 40øre/kWh fra gamle møller og 105 øre/kWh fra de nyeste (Anholt), så er det ikke svært at regne ud, at vi alle betaler store summer for at få energinets indtægter og udgifter til at balancere.
Det betales over elregningen som PSO-afgiften, og den er nu ca. 5,7 milliarder kr/år.
Når elprisen ikke er højere i Danmark, skyldes det især, at vi er særdeles dygtige (verdensmestre) i høj virkningsgrad på kraftværkerne, dels at kul er blevet meget billige, og vi får jo stadig ca. 45% af strømmen fra kul.
De nævnte 5,7 mia kr/år er svære at bekræfte, da vore grønne politikere gør alt, hvad de kan for at skjule, at vindkraften er så dyr.
Jeg henviser, når jeg finder en pålidelig kilde.

  • 3
  • 1

Ole L: Nu fandt jeg tal fra energinet.dk. Se på adressen:
http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tar...
PSO-tariffen er p.t. 19 øre/kWh, og da der sælges ca. 34 TWh strøm om året, giver det en PSO-afgift på 6,5 mia kr/år. - Jeg skrev 5,7 Mia kr/år, som åbenbart er et ældre tal.
Og om dit link til "Viden om Vind" kan du vist se, at det er vindmøllebranchens formuleringer, du læser.
Om dette hørte jeg for et års tid siden vindmøllebranchens talsmand, Jan Heisterberg, oplyse på radioens P1, at vindmøllerne presser markedsprisen ned !! - Ja, og en lav markedspris presser jo omvendt elprisen op, fordi PSO-afgiften så bliver større! - Journalisten var ikke kvik nok til at afsløre, at udsagnet var ren manipulation. - Men når man lever af at sælge vindmøller, gælder alle kneb naturligvis!

  • 4
  • 3

@ Jakob Rasmussen

Ved atombombeangrebene døde omkring 250.000 mennesker.
På trods af forventninger og mange ihærdige påstande var der få varige personskader på grund af stråling og ingen nedarvede (genetiske) skader hos børn af overlevende.
Det var dog ikke kernekraft.
http://da.wikipedia.org/wiki/Atombomberne_...
Ved Three Mile Island var der ingen personskader. (Også på trods af mange påstande)

Ulykken på Tjernobyl i Ukraine rystede verden, og fik megen omtale i medierne.
Kort efter ulykken kunne man høre i fjernsynet at der var 1000 dræbte og at man på satellitfoto kunne se ligene på gaderne og døde dyr på markerne. Der blev tilføjet at det ikke kunne afvises, at tallene ville blive højere.
Et kik i Politikens Lægebog ville have vist at selv om man får en dødelig dosis af radioaktivitet så varer det nogen tid inden man får symptomer og således ikke bare bliver liggende for at dø på gaden.
Selv om det ikke var muligt at finde satellitbillederne, var der tilsyneladende ikke behov for at dementere og det er stadigvæk uklart hvordan denne, desværre ikke enestående, oplysning blev plantet i medierne.
Ved selve katastrofen var der kun 5 døde (der ikke døde på gaderne) og senere døde 26 flere, mest redningsarbejdere, der døde af brandsår og stråling.
I stedet skiftede man den offentlige debat til rædselsberetninger, mest om følgerne af stråling. Således blev der kort efter ulykken ”konstateret” et stærkt forhøjet niveau af forskellige former for kræft.
Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med at kræft fra stråling såvel som fra rygning og asbest ikke kan konstateres før efter en latensperiode på mellem 5 og 20 år, dog mindre for leukemi og kræft i skjoldbruskkirtlen. (Også dette kan ses i Politikens Lægebog)
Det har senere været fremført, at både mennesker og dyr fødes med forfærdelige skavanker. Dette, som så meget andet, bygger på ren fantasi.
Forureningen fra Tjernobyl var således ikke så meget radioaktiv som mental og har givet anledning til megen unødig bekymring.
(En af mine bekendte, en god engelsk dame i Tanzania, så om Tjernobyl i fjernsynet og gik ind og sagde farvel til sine sovende børn – ”For nu skal vi jo snart dø alle sammen”)

I Japan tog man sagen helt anderledes an og uddelte straks jodtabletter således at der ikke vil blive mange tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen og da denne sygdom er 100% helbredelig forventes ingen dødsfald. (Kilde: WHO)
De store evakueringer blev opretholdt også længe efter at de var berettiget ud fra en sundhedsmæssig vurdering. (2013)
(Rundt om i verden har befolkningsgrupper levet for generationer – helt uden skadevirkninger - udsat for stråling der er langt over det der nu er tilbage i Japan)

Andre tilfælde af utilsigtet bestråling har været i forbindelse med forsøg/forskning, militær anvendelse og i enkelte tilfælde forbrydelser.

Til sammenligning dør årligt over 2000 mennesker i kulminer og afhængigt af kilderne en eller to millioner på grund af luftvejssygdomme pga. kulos.
Dog mest fattige mennesker i fjerne lande.

  • 5
  • 1

@Thorkild

Du kan argumentere fra nu og til dommedag.
Der er ikke nogen i Danmark der vil have et A-kraftværk i "baghaven. Hverken før eller efter den første ulykke er indtruffet !

  • 1
  • 4

Når jeg læser denne og andre artikler sidder jeg med fornemmelsen af at vores energi og miljø politik laves af små mus som farer rundt i små cirkler hvor nu pressen styrer dem henad.
Eneste konstante faktor er kravene til penge i statskassen.
Ja vi kan godt sætte vinmøller op, men de er ikke så gode til at lave fjernvarme. ja vi kan godt sætte solceller op, men de producerer ikke altid når der behov for el.
Yderligere er der mange aktører på energimarkedet, Dong, vindmølleejere, solcelleejere, forbrugere. Kortsigtede snæversynede rapporter, arbejdspladser.
Er svært at få dette til at gå op, if ever. Jeg savner noget planlægning hvor man ser på alle mulige energikilder, Lobbister eller ej, behovet for energi, samt hvordan denne kan produceres og distribueres.

  • 4
  • 0

@ Jakob Rasmussen

Du kan argumentere fra nu og til dommedag.
Der er ikke nogen i Danmark der vil have et A-kraftværk i "baghaven. Hverken før eller efter den første ulykke er indtruffet !

Hvis der ikke var så mange, der argumenterer mod det der skulle være bedre vidende – Ja så ville Danmark have haft kernekraft for længe siden.
MEN
Lige meget hvad: Nu håber at du finder bedre argumenter og ikke fortsætter med at sige:

om vi i det hele taget er her - hvis alternativet skal være A-kraft.

Men måske kommer ”den lille dommedag” når vindguderne engang efter 2050 holder en længere vinterferie og Norge bliver nødt til at lukke for hanen.
Den tid den sorg. Du kan jo bare hamstre nogle stearinlys. Eller emigrere til Langt-borde-stan.

  • 5
  • 3

Hej H H H! - Du er sandelig god til at gætte. Det var Solvejg Bjørnestad, men hun er normalt så imponerende god og velorienteret, at jeg ikke skældte ud, men blot kommenterede.
Og Henning L: Ja, du har ret. Det er en parodi. - Har du set, at Produktivitetskommissionens formand forleden udtalte, at den danske energisektor er så uigennemskuelig, at kommissionen nægter at analysere den !! - Fint, at der er nogle, der tør, hvor andre tier!

  • 2
  • 0

Bo C-S: Det er en logisk indvending... - at kulstof i skovbunden skal med i vurderingen.
Jeg er ikke skov-kemiker, men mener dog, at kulstoffet i skovbunden (mulden) især er opsamlet fra visne blade og grene, og det må være i meget beskeden mængde - sammenlignet med kulstoffet i træernes ved og bark.
Måske kan en plante-sagkyndig be- eller afkræfte denne vurdering?
Jakob: Det kniber med pladsen i min baghave, men jeg ville være stolt over at have et lille kk-værk under mine vinger! - Og jeg kender ikke så få, der mener det samme.
Så ville jeg kunne levere billig CO2-fri strøm til alle, når mine solceller og mine vindmøller ikke producerer.

  • 3
  • 1

danmarks energi forbrug per anno, pt og ca 2010-2020;

stroem - 40.000.000.000 kwh
transport - 250.000.000.000 mj
varme - 250.000.000.000 mj

til danske kraftvarme vaerker importeres aarligt traeflis fra et skovareal i de baltiske lande og rusland paa stoerrelse med sjaelland, ca 7.000 km2, eller 700.000 hektar.

til danske dyrehold importeres aarligt sojaboenner fra et lignende landbrugs areal i sydamerika. det areal kunne omlaegges til elefant graes, eller pernisettum purpurum.

soja boenner producerer 3-5 ton per hkt per anno. pernisettum purpurum kan producere op til 100 ton volatile solid per hektar, muligvis endda op til 200 t volatile solid.

pernisettum purpurum kan hoestes og snittes hver 6-8 uge, hvis der goedes og vandes tilstraekkeligt. der er ikke problemer med pesticider, som der p.t. findes med soja.

silagen er velegnet til dyrefoder, og er ogsaa anvendeligt til aneorob forgaering, hvilket i cowi's analyse for nylig blev anset for og vaere en af de mest effektive teknologier.

fordelen ved biogas anlaeg frem for de andre biomasse, sol, vind og hydro teknologier, er at bio gas anlaeg kan producere stroem, naturgas eller ch4 til transport, og varme.

derudover er den overskydende digestate velegnet som goednings og jordforbedrings produkt, hvad der vil spare omkring liggende landbrug i kunstige goednings midler.

...

en thermofil AD reaktor paa 6.500 m3, hvor temperaturen reguleres med koelevandet fra gas motorerne, kan omsaette 5 kg vs per m3 per dag, eller 65 t if 50% moisture.

der udvikles op til 650 nm3 biogas per ton vs biomasse, gassen er 57-58% methan eller ch4, og 43-42% kuldioxid eller co2, og xx promiller hydrous sulphide, der bortrenses.

dermed kan en reaktor producere ca 148 millioner mj ch4 om aaret, hvad der raekker til og drive 2 enkelt staaende 1 mw gas motorer, hvis virknings graden er 40-45%.

deres aarlige stroem produktion ved 8.000 timers operations tid, og 88% effektiv levering til net, vil vaere 8.000 timer * 2 mw * 88% => ca 14.000.000 kwh om aaret.

deres aarlige varme produktion ved 8.000 timers operations tid, og ca 95% effektiv levering til fjernvarme roer, er det samme, 14 gwh*3.6 * 95% = ca 48.000.000 mj.

ydermere vil det vaere muligt og rense gassen for co2 og h2s, saaledes den rensede natur gas vil vaere anvendlig i transport sektoren, dvs ch4 = 148.000.000 mj.

hermed kan to af ovenstaaende biogas reaktorer, med 2-3 motorer og gas rensning, producere al stroem, varme og ch4 til transport, en by paa 3500 huse bruger.

...

hele danmarks nuvaerende stroem, varme og transport gas behov, kunne daekkes af ca 3500 af ovenstaaende anlaeg, med hver 2*6.500 nm3 og 3 mw gas motorer.

et saadant anlaeg kan installeres turn key til ca 10 millioner us$, eller ca 55 millioner dkr - ved en omstilling paa 100 aar skal der kun bygges 35 anlaeg om aaret.

det vil koste 35*10 mill us $ om aaret, hvilket ved en aarlig gdp i danmark paa 315 milliarder $, svarer til ca 0.12% 'af' gdp/anno - ikke just midler der ikke kan findes (...)

biomassen kan naturligvis ikke produceres lokalt, da den maksimale produktion per hektar paa vores breddegrader er ca 45 t med et vand indhold paa ca 50%.

men hvis de ca 700.000 hektar i sydamerika, der i oejeblikket leverer sojaboenner til de danske dyrehold, omlaegges til pernissetum purpurum, er biomassen der.

spoergsmaalet er saa bare om det er mest effektivt og transportere biomassen i ensilage form, i kraft piller med et vand indhold paa 10-15%, eller i lng gas form.

in any case, 20% af det globalt tilgaengelige landbrugsareal, kan forsyne hele verdens energi forbrug med ovenstaaende teknologi - biomassen skal bare flyttes.

...

et indspark til fuel versus fuel debatten, og den om sustainable biomasse produktion.

carbon cyclen i ovenstaaende er lidt mindre en almindelig natur gas, ca 45-50 g/mj.

energi kilden er vedvarende (sol), og vi kan nedbringe co2 udledning med 8 gt/anno.

...

jeg kan foredrage lidt mere om levelized cost of energy, levelized emission of energy, og hvilke andre udfordringer der er ved og bygge og drive ovenstaaende lidt senere, men det er muligt og producere en liter of gasoline equivalent til under en krone, og en kwh til under 50 oere, hvis det er muligt og koebe biomassen fra dem der dyrker den, til en pris der ligger omkring 50 kroner/t.

50 kroner per ton lyder maaske ikke af meget, naar knuste majskolber kan saelges til nordtyske biogas anlaeg til omtrent 350 kr per ton - men majs herhjemme producerer typisk 45 ton/hektar, hvor der 25 grader nord og syd for equator, kan dyrkes op imod 450 ton p.p./hektar, under de mest gunstige vandings og goednings forhold. saa bliver der lidt til baade lastbiler og rederierne.

  • 0
  • 0

danmarks energi forbrug per anno, pt og ca 2010-2020;

stroem - 40.000.000.000 kwh
transport - 250.000.000.000 mj
varme - 250.000.000.000 mj

til danske kraftvarme vaerker importeres aarligt traeflis fra et skovareal i de baltiske lande og rusland paa stoerrelse med sjaelland, ca 7.000 km2, eller 700.000 hektar.

til danske dyrehold importeres aarligt sojaboenner fra et lignende landbrugs areal i sydamerika. det areal kunne omlaegges til elefant graes, eller pernisettum purpurum.

soja boenner producerer 3-5 ton per hkt per anno. pernisettum purpurum kan producere op til 100 ton volatile solid per hektar, muligvis endda op til 200 t volatile solid.

pernisettum purpurum kan hoestes og snittes hver 6-8 uge, hvis der goedes og vandes tilstraekkeligt. der er ikke problemer med pesticider, som der p.t. findes med soja.

silagen er velegnet til dyrefoder, og er ogsaa anvendeligt til aneorob forgaering, hvilket i cowi's analyse for nylig blev anset for og vaere en af de mest effektive teknologier.

fordelen ved biogas anlaeg frem for de andre biomasse, sol, vind og hydro teknologier, er at bio gas anlaeg kan producere stroem, naturgas eller ch4 til transport, og varme.

derudover er den overskydende digestate velegnet som goednings og jordforbedrings produkt, hvad der vil spare omkring liggende landbrug i kunstige goednings midler.

...

en thermofil AD reaktor paa 6.500 m3, hvor temperaturen reguleres med koelevandet fra gas motorerne, kan omsaette 5 kg vs per m3 per dag, eller 65 t if 50% moisture.

der udvikles op til 650 nm3 biogas per ton vs biomasse, gassen er 57-58% methan eller ch4, og 43-42% kuldioxid eller co2, og xx promiller hydrous sulphide, der bortrenses.

dermed kan en reaktor producere ca 148 millioner mj ch4 om aaret, hvad der raekker til og drive 2 enkelt staaende 1 mw gas motorer, hvis virknings graden er 40-45%.

deres aarlige stroem produktion ved 8.000 timers operations tid, og 88% effektiv levering til net, vil vaere 8.000 timer * 2 mw * 88% => ca 14.000.000 kwh om aaret.

deres aarlige varme produktion ved 8.000 timers operations tid, og ca 95% effektiv levering til fjernvarme roer, er det samme, 14 gwh*3.6 * 95% = ca 48.000.000 mj.

ydermere vil det vaere muligt og rense gassen for co2 og h2s, saaledes den rensede natur gas vil vaere anvendlig i transport sektoren, dvs ch4 = 148.000.000 mj.

hermed kan to af ovenstaaende biogas reaktorer, med 2-3 motorer og gas rensning, producere al stroem, varme og ch4 for transport, til en by paa 3500 hus stande.

...

hele danmarks nuvaerende stroem, varme og transport gas behov, kunne daekkes af ca 3500 af ovenstaaende anlaeg, med hver 2*6.500 nm3 og 3 mw gas motorer.

et saadant anlaeg kan installeres turn key til ca 10 millioner us$, eller ca 55 millioner dkr - ved en omstilling paa 100 aar skal der kun bygges 35 anlaeg om aaret.

det vil koste 35*10 mill us $ om aaret, hvilket ved en aarlig gdp i danmark paa 315 milliarder $, svarer til ca 0.12% 'af' gdp/anno - ikke just midler der ikke kan findes (...)

biomassen kan naturligvis ikke produceres lokalt, da den maksimale produktion per hektar paa vores breddegrader, er ca 45 t med et vand indhold paa ca 50%.

men hvis de ca 700.000 hektar i sydamerika, der i oejeblikket leverer sojaboenner til de danske dyrehold, omlaegges til pernissetum purpurum, er biomassen der.

spoergsmaalet er saa bare om det er mest effektivt og transportere biomassen i ensilage form, i kraft piller med et vand indhold paa 10-15%, eller i lng gas form.

in any case, 20% af det globalt tilgaengelige landbrugsareal, kan forsyne hele verdens energi forbrug med ovenstaaende teknologi - biomassen skal bare flyttes.

...

et indspark til fuel versus fuel debatten, og den om sustainable biomasse produktion.

carbon cyclen i ovenstaaende er lidt mindre en almindelig natur gas, ca 45-50 g/mj.

energi kilden er vedvarende (sol), og vi kan nedbringe co2 udledning med 8 gt/anno.

...

jeg kan foredrage lidt mere om levelized cost of energy, levelized emission of energy, og hvilke andre udfordringer der er ved og bygge og drive ovenstaaende lidt senere, men det er muligt og producere en liter of gasoline equivalent til under en krone, og en kwh til under 50 oere, hvis det er muligt og koebe biomassen fra dem der dyrker den, til en pris der ligger omkring 50 kroner/t.

50 kroner per ton lyder maaske ikke af meget, naar knuste majskolber kan saelges til nordtyske biogas anlaeg til omtrent 350 kr per ton - men majs herhjemme producerer typisk 45 ton/hektar, hvor der 25 grader nord og syd for equator, kan dyrkes op imod 450 ton p.p./hektar, under de mest gunstige vandings og goednings forhold. saa bliver der lidt til baade lastbiler og rederierne.

  • 0
  • 0

jeg oplyses af bedre vidende, at det er soja skraa lavet af restprodukter fra andre sojaprodukter, der importeres til de danske dyrehold, og ikke rene sojaboenner. arealet er altsaa ikke betinget af det behov vores dyrehold stiller til sojaskraa, men af eftersporgslen paa de andre sojaprodukter.

er der yderligere fejl i ovenstaaende forberedende oevelser, maa i endelig kaste jer over dem..

  • 0
  • 0

Det er åbenbart forbigået nogle at kernekraft kræver utroligt store mængder vand til afkøling. For a "spare" på vandmængderne bliver kølevandet fordampet op i atmosfæren som vanddampe, men det er da ikke særligt bæredygtigt, og andre steder hvor der er rigelige vandmængder (havvand) bliver havvandet ledt tilbage med mange graders opvamrning, hvilket så giver øget fordampning og resultatet det samme, nemlig mængder af vanddampe.

De som følger lidt med vil vide at vanddampe har endnu større drivhuseffekt end CO2. Eneste reelle alternativ er solen der ikke skinner mere eller mindre fordi vi udnytter solens stråler.

Energilagring er derfor eneste vej frem, og ikke de halvforkølede forslag om træpiller. naturgas osv.

Bedste model i øjeblikket er solopvamning af fjernvarmevand.

  • 0
  • 5

Ejvind: Hvis diskussionen drejer sig om Danmark, så er din kritik en misforståelse:
Her til lands vil man ALTID lægge et stort kraftværk ved havet og køle med havvand. Ligesom i Sverige og Finland.
Tyskland er derimod nødt til at lægge en del af dem ved floder, hvor vandmængden er begrænset, og man bruger køletårne, der ganske rigtigt sender store mængder vanddamp op i atmosfæren.
Men heller ikke det er et problem! - For den ekstra mængde vanddamp falder ned som regn efter 2-3 uger og påvirker derfor heller ikke klimaet i væsentlig grad. Dampindholdet i atmosfæren bestemmes udelukke af luftens og havets temperatur. Det er en ligevægtssituation.
Desuden er det ikke et argument imod kernekraft. Der er jo ti gange så mange kul-, olie- og gaskraftværker, hvor de store kræver køling præcis som kernekraftværker.

  • 7
  • 0

Den hellige grav er ikke velforvaret sålænge vi ikke nøjes med solenergi, så derfor haster det med videreudvikling af især lagringen af solenergi.

Her i byen lagreer vi solvarmen og bruger den som tilskud i vort fjernvarmeanlæg, og vel at mærke på en sådan måde at vi kan forøge udnyttelsesgraden af den gas vi bruger i elåroduktionen.

  • 2
  • 0

Men det gør et træpillefyr vel også, dampprocessen er den samme så den mængde spildvarme der skal køles bort er vel ikke meget anderledes pr kWh el, hvadenten man bruger atomer, træpiller eller kul til at generere varmen!


Kul, olie og gas skal ikke køles i 30-50 år efter at brændslet er udnyttet... Når man laver sådanne beregninger skal man naturligvis have det hele med, også ved a-kraft... Hvis ikke man laver beregningen, kan man ikke udelukke at der er et reelt problem.

  • 0
  • 1

Michael: Du må gerne medregne varmeudviklingen fra det brugte brændsel. Den udgør skønsmæssigt mindre end 0,1% af den varmemængde, som brændslet leverede de 3-5 år, det sad i reaktoren.
Lige efter, at reaktoren er stoppet udvikler brændslet en effekt 5,8% af effekten før stoppet.
Efter et døgn er effekten mindre end 1% - og efter tre måneder ca. 0,1%.
Mere præcist forklares det på REO.dk - under FAQ.
Det er derfor, man venter nogle år, før det skal deponeres. - Hvis det overhovedet skal deponeres! - Måske vælger man i stedet at bruge det i 4. generations reaktorer?

  • 6
  • 2

Holger, hvis sandsynligheden for en gevinst i løbet af 10.000 år er p=1, hvad er sandsynligheden da for tre gevinster i løbet af 38 år?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Vi er stadig en hel del unge mænd, der er ved at nå voksenalderen omkring de 50. Andre har nået den.
Nogle er sikkert ateister, andre tilhører vest kirken og en hel del tilhører øst kirken. Fælles for os er at når ordet atom bare hviskes, kaster vi os mod jorden og febrilsk føres højre og venstre hånd mod ryggen, med henblik på at gribe fat i feltspaden for derefter at begynde at grave et hul i jorden. Så please brug ordet kerne.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Men det er helt sikkert ikke være end det ”psykologiske religiøse apokalyptiske syndrom“ som jeg mistænker visse miljøforkæmpere at lide af. Og dette besynderlige syndrom dræner den vestlige verden for al åndskraft.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Hvis det overhovedet skal deponeres! - Måske vælger man i stedet at bruge det i 4. generations reaktorer?

For et par aar siden besoegte jeg Hard Rock Laboratory i Oskarshamn, der har lave en fuldskala mock-up af en affaldsdepot. Jeg spurge en af kitlerne om, hvorvidt depotet var designet til at kunne aabnes igen, hvilket fik ham til at se sig stjaalent omkring: "Ingen tror paa, at det nogen sinde vil blive brugt."

Avvabbehar!? Maaske jeg mistforstod hans svenske, saa jeg spugte igen, men jo: jeg havde hoert rigtigt.

Han kom med en laengere udredning om, hvorfor det politisk set alligevel var det rigtige at bygge depotet, da Sverige a) havde forbudt im- og eksport af nukleart materiale og b) havde valgt at koere BWR og c) havde valgt ikke at bygge berigelsesfaciliteter og derfor d) teknisk set maatte berede sig paa at begrave det ubrugte atombraendsel paa en maade, der ville tilfredsstille selv de soelleste hashvrag fra Greenpeace's bagerste bagland.

  • 0
  • 0

Det hoerer med til historien, at HRL indtil videre har kostet 15 mia. svenske, der er taget fra deres dekommissionerings- og affaldsfond. De har bygget et hul i jorden, et vaerksted der laver kobber-canisters med friction stir welding, nogle geologiske og mikrobiologiske PhD-projekter og en prototype paa den robotvogn, der skal losse canisterne ned i hullerne.

Men de har det garanteret skidesjovt.

  • 2
  • 0

Har svenskerne besluttet at køre BWR

Det er den politiske beslutning der er taget. Det giver ogsaa god mening (som bemeldte kittel ogsaa forklarede) da BWR jo er det, svenskerne har opbygget ekspertise i.

Men da BWR producerer langtidsholdbart affald, betyder det at Sverige maa bygge en langtidsholdbar skraldespand. Depotet i Falk-etellerandet, bliver boret ned i en 1,8 mia. aar gammel klippeknold og er designet til at holde en million aar - det dobbelte af, hvad det tager affaldet at henfalde til baggrundsniveau.

Om et par aartier, naar gen IV-reaktorer er rullet ud i stoerre stil, vil svenskerne givetvis enten bygge gen IV selv, saa de kan braende affaldet af, eller saelge affaldet til dem, der kan.

  • 1
  • 0

Peter: Enig, enig og enig!
Og svaret på dit spørgsmål om sandsynlighed er: meget lille!
Niels H: Jeg forstår ikke helt dine tre linjer om kul og sol. Hvis kulkraft kunne skrue hurtigt op og ned for effekten, kunne sol + kul give stabil elforsyning. - Men med min målestok er solcelle-el den mindst brugelige el, der findes, fordi den (i DK) kun virker i ca. 10% af tiden - og fordi vi bruger strøm 100% af tiden!
Anders + Niels A: Ja, vi får også meget varierende svar vedr. den svenske løsning. Jeg tror, de er i en "beslutningsfase", hvor der langsomt modnes en afklaring på de fire spørgsmål, som din svenske ven og du nævner. Plus: skal vi erstatte gamle kk-værker med nye og større?
Da Sverige både kører med USAiske PWR- og svenske BWR-reaktorer, og da jeg ikke har hørt, at det brugte brændsel behandles forskelligt, må det være et lille problem. - Gætter jeg på!
Fissionsprodukterne er næsten ens, så affaldet fra begge typer er "langtidsholdbart"! Enig i dine to sidste linjer. - Plus ... at du har en dejlig, humoristisk tilgang til dette (for nogle) meget alvorlige problem !!!

  • 1
  • 0

Niels H: Jeg forstår ikke helt dine tre linjer om kul og sol. Hvis kulkraft kunne skrue hurtigt op og ned for effekten, kunne sol + kul give stabil elforsyning. - Men med min målestok er solcelle-el den mindst brugelige el, der findes, fordi den (i DK) kun virker i ca. 10% af tiden - og fordi vi bruger strøm 100% af tiden!

Nej Nemlig kul kan ikke skrue op og ned for effekten..Så hvis andre produktionskapaciteter som solceller yder el-produktion, så skal denne produktion, så altså lagres og gemmes i form af syntetisk fuel eller eller på anden måde lagres. Denne fuel kan så efterfølgende omsættes i en kraftværksenhed, og en kraftværksenhed som heller ikke kan reducerer effekten, hvis der er andre el-produktionskapaciteter som yder strøm. Denne strøm kan så udtages af el-nettet og via et betydelig tab kan der laves syntetisk fuel..

  • 0
  • 2