Da klimakommissionen for tre et halvt år siden fremlagde sine anbefalinger til, hvordan Danmark kunne mindske sit udslip af drivhusgasser, blev træpiller betegnet som en CO2-neutral energiform, der dog ikke ville få stor udbredelse.
I dag erkender to medlemmer, at de tog fejl: Træpiller er ikke CO2-neutrale, og de får stor betydning i fremtidens energisystem.
Ifølge professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen og Jørgen Henningsen, civilingeniør og tidligere toprådgiver i EU, er Danmark – sammen med store dele af Europa – på vej ind i en voldsom omstilling fra kul til træpiller, hvor den grønne betegnelse ‘CO2-neutralitet’ kun eksisterer på papiret.
Læs også: Dansk træpille-bonanza med bind for øjnene: Det er alt andet end CO2-neutralt
Afbrændingen af træpiller udleder nemlig mere CO2 end kul, og skal træpiller i praksis være i nærheden af CO2-neutrale, så kræver det, at vi får langt bedre styr på, hvilken slags træ vi brænder af, hvordan det er dyrket, og hvordan vi sikrer, at nye skove vokser op.
»Vi har ignoreret det her problem i klimakommissionen. Men nu er problemet ved at være akut, fordi vi importerer massive mængder biomasse,« siger Jørgen E. Olesen.
Den samme melding kommer fra Jørgen Henningsen, der mener, at regeringen ikke længere kan ignorere, at energiforliget bygger på et forsimplet grundlag, når klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) påstår, at biomasse er med til at sikre en CO2-reduktion på 34 procent i 2020 i forhold til 1990.
»Den CO2-reduktion afhænger fuldstændig af, om krav sikrer, at biomassen rent faktisk er CO2-neutral, og de krav eksisterer ikke i dag. De overvejelser indgår slet ikke i energiforliget, og folk som mig burde have opdaget det for længst, da vi sad i klimakommissionen. Men det blev hverken opdaget af EU’s klimafolk, af IPCC eller af folkene bag FN’s klimakonventionsberegninger. Vi har alle sovet i timen,« siger Jørgen Henningsen.
En øjenåbner
Det var en artikel skrevet af videnschef i tænketanken Concito Torben Chrintz, der vækkede Jørgen Henningsen. Artiklen refererede et notat fra september 2011 fra den videnskabelige komité under European Environment Agency (EEA), der stillede spørgsmålstegn ved netop biomassens CO2-neutralitet.
Læs også: Grøn tænketank: Sats på naturgas i stedet for træpiller
Forskerne advarede om, at EU var på vej mod en omstilling fra kul til biomasse, der potentielt kunne føre til en øget CO2-udledning og en accelereret global opvarmning. Ideen om biomasses CO2-neutralitet byggede nemlig på ‘alvorlige regnefejl’, der kunne få ‘vidtrækkende konsekvenser’.
I rapporten lyder det: ‘Det en udbredt antagelse, at afbrænding af biomasse i sagens natur er CO2-neutral, fordi der kun bliver udledt CO2, som træet allerede har optaget fra atmosfæren. Denne antagelse er imidlertid ikke korrekt og resulterer i en slags dobbelt bogføring, fordi den ignorerer det faktum, at brugen af landområder til at producere biomasse til energi typisk betyder, at dette landområde ikke producerer planter til andre formål, herunder træer, der ellers ville optage CO2. Hvis bioenergiproduktion erstatter skov, mindsker skovarealer, eller mindsker skovvæksten, der ellers ville optage mere CO2, så kan der ske en forøgelse af den atmosfæriske CO2-koncentration.’
Læs også: Analyse: Vi har taget for let på biomassen
Hvor forskerne tidligere kun havde kigget på, hvordan biomasse blev til, så bad forskerne fra den videnskabelige komité nu om, at man så på fremtiden:
»Jeg husker, at det var en klar øjenåbner for mig. Jeg satte mig tilbage i min stol og tænkte: Det var da egentlig sært, men også fuldstændig indlysende,« siger Jørgen Henningsen.
Læs også: Eksperter: Myte at biomasse er CO2-neutral
Også Jørgen E. Olesen erkender at have sovet i timen, da han sad i klimakommissionen, men siden kommissionen fremlagde sine anbefalinger i 2010 har begge professorer flere gange gjort opmærksom på, at biomasse ikke er CO2-neutralt, og nu bør politikerne lade være med at ignorere problemet, mener de.
I stedet burde myndighederne stille krav, der sikrer, at vi kun må høste træpiller fra skov, hvor vi opretholder nettotilvæksten i vedmasse. Et andet skridt kunne være at definere forskellige typer af træ, som f.eks. udtyndingstræ og affaldstræ og afgøre, hvor langt tid der går, før CO2-udledningen er betalt tilbage. Det kan afhænge af f.eks. skovens vækst og graden af genplantning.
Der vil altid være en CO2-gæld
I dag hævder industrien, at de kun bruger affaldstræ og udtyndingstræer. I så fald vil CO2-gælden være begrænset, fordi der i øjeblikket bliver ophobet 30 til 40 procent af vores CO2-udledning i skove på den nordlige halvkugle, hvor vedmassen vokser år for år.
Læs også: Skænderiet om træpiller fortsætter efter forbrødringsmøde
»Industriens argument er, at de lige så godt kan bruge træet i skovbunden, i stedet for at det ligger og rådner. Det kan der være en vis fornuft i, men der vil stadig være en CO2-gæld, for hvis vi hælder det i atmosfæren igen, så ligger træet ikke derude længere. Udfordringen er at udregne størrelsen af den gæld,« siger Jørgen E. Olesen.
»Vi står med et akut problem, og alle er pressede. Forskerne, politikerne og alle, som har investeret i den her omstilling. Fjernvarmeværkerne og Dong er sammen med Dansk Energi i fuld gang med at sikre deres afgiftsfritagelse. Det løser nemlig deres problem med, at naturgaspriserne er steget meget,« siger Jørgen Henningsen.
Læs også: Tænketank: Biomasse sviner mere end kul og naturgas
Under arbejdet i klimakommissionen blev træpiller anset som en energiform, der – i begrænset omfang – kunne dække energibehovet, når vedvarende energiformer som vind ikke leverede.
I dag frygter Jørgen E. Olesen, at den massive import af træpiller kan låse Danmark fast i en udvikling, hvor vi ikke har nok fokus på udviklingen af andre vedvarende energiformer og infrastruktur, og hvor vi bliver afhængige af udenlandske træpiller.
Læs også: Tænketank: Beregning af biomasses CO2-udledning er det rene nonsens
