Medie: Trump-regering overvejer et statsejet 5G-netværk
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Medie: Trump-regering overvejer et statsejet 5G-netværk

Illustration: 3

Et statsejet mobilnet skal sikre USA i en tid, hvor Kina sidder tungt på udviklingen af 5G-teknologier. Blandt kinesiske Huaweis vækst på alle andre kontinenter end det nordamerikanske bekymrer de amerikanske sikkerhedsrådgivere, fremgår det af lækkede dokumenter fra Det Hvide Hus.

Bag den overraskende konklusion ligger en powerpointpræsentation og et notat, som er skrevet af en højtrangerende sikkerhedsrådgiver for Trump-regeringen, fortæller det amerikanske netmedie Axios, der er i besiddelse af dokumenterne, som kan læses i Axios’ artikel.

Under titlen ‘Secure 5G - The Eisenhower National Highway System for the Information Age’, udlægger dokumenterne, hvordan USA har brug for et centraliseret 5G-netværk i løbet af blot tre år.

Forbillede: Tyske motorveje

Titlen refererer til det amerikanske landevejssystem, der under præsident Eisenhower blev udbygget efter tysk forbillede, blandt andet for at sikre effektiv transport til forsvaret.

Netop understøttelse af forsvaret er også blandt argumenterne i det dokument, som Axios har publiceret. Herudover skal det være med til at sikre infraastruktur for selvkørende biler og andre nye teknologier.

Netværket skal blive til virkelighed på én af to måder, fremgår det af dokumenterne. Enten skal regeringen betale og installere netværket selv, hvilket ville være en bekostelig affære og en historisk nationalisering af, hvad der tidligere har været privat infrastruktur.

Alternativet er, at private udbydere skal bygge egne netværk i konkurrence med hinanden. Det vil imidlertid være dyrere og langsommere, hævder dokumenterne. Hertil kommer, at en anonym kilde fortæller til Axios, at den alternative løsning i regeringens øjne ikke løser problemet og skaber et netværk, der er uafhængigt af fremmede magter.

Regering: Dokumentet er gammelt

Efter dokumenterne er lækket, har chefen for den amerikanske telestyrelse, FCC, Ajit Pai udsendt en yderst kritisk pressemeddelelse, hvor han blandt andet udtaler:

»Jeg modsætter mig ethvert forslag om, at den føderale regering skal bygge og drive et 5G-netværk.«

Han peger videre på, at en stor del af branchens succes hviler på den markedsbaserede teknologiudrulning, der også er central i den danske telepolitik.

Senere har også Trumps egen stab i det Hvide Hus afkræftet, at der pt. er planer i den retning

Flere kilder i Det Hvide Hus har eksempelvis fortalt Recode, at dokumentet er forældet, at det ikke afspejler en »nært forestående, større, politisk udmelding« og sandsynligvis aldrig vil gøre det.

Opdateret kl. 13.12 med oplysningen om, at unavngivne kilder i Det Hvide Hus afviser planerne.

Tænk hvis vi kopierede den slags i dannevang, hvad ville konsekvenserne så ikke være?

Mobildækning på basis af samfundets behov?

Det næste bliver vel at staten blander sif i postomdeling og elektricitetsforsyning?

  • 9
  • 1