Medie skyder med skarpt: Her er verdens bedste og værste videnskabssites
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Medie skyder med skarpt: Her er verdens bedste og værste videnskabssites

Formidlingen af teknik og naturvidenskab kan ofte være en yderst udfordrende affære (hævder vi uden blusel).

For groft sagt risikerer en historie at falde i to grøfter: en formidling, som fagligt set er velfunderet, korrekt og dækkende, men kommunikeret i en så tør facon og med alle relevante forbehold, at læserne bliver begrænset til forskeren selv, hans kone af pligtlæsning og mor af familiær begejstring.

I den modsatte afdeling finder vi de spændende, fascinerende og velfortalte videnskabsartikler med klokkeklare udlægninger, til trods for at de hviler på nærmest ikke-eksisterende evidens, en ualmindelig tvivlsom teknologi og udeladelse af alle forbehold.

Så hvordan skal man navigere i det stadigt voksende hav af medier med teknik- og naturvidenskabsindhold, hvis den daglige dosis her på ing.dk ikke rækker?

Læs også: Giv folk, hvad de vil have: Klog og kritisk videnskabsjournalistik

To redaktører fra RealClear Science og American Council on Science and Health (ACSH) har lavet et forsøg. De har skabt en infografik med en rangering af de største amerikanske og britiske medier, der enten er specialiseret i videnskabsstof eller jævnligt behandler videnskabelige emner. Opdelingen ser således ud:

Foto: RealClear Science/American Council on Science and Health

Vi er altså ovre i den mere kuriøse og subjektive afdeling, så tag grafikken med forbehold. Men den kan være et afsæt for nogle brugbare og konstruktive overvejelser og en givtig debat. Endda til trods for dens åbenlyse svagheder.

Tag eksempelvis X-aksen, hvor medierne er rangeret ud fra deres fundamentale troværdighed. Den akse bliver skæv på grund af dens indbyggede todelte definition af, at god troværdig videnskabsdækning både skal være evidens-baseret og fri for ideologiske hensyn.

For hertil kan man indvende, at alle medier fungerer med et udvælgelsessystem af historier både ubevidst og bevidst.

Udvælgelsessystemet er baseret på såkaldte journalistiske kriterier defineret eksempelvis som relevans og aktualitet, hvilket jo også kan betegnes som en form for ideologi. For det er altså ikke til at komme uden om, at værdisæt påvirker udvælgelsen af videnskabelige nyhedshistorier. Og hvis en historie er velunderbygget med solid evidens, men udvalgt på grund af særligt udtalte og åbenlyse ideologiske hensyn, hvorfor bør mediet så partout rangeres som mindre troværdigt af den grund?

Økologiske diller og new age-bras

Inddelingen på Y-aksen, udfra hvorvidt de videnskabelige artikler er fængende og overbevisende læsning, beror i sagens natur også på en subjektiv vurdering (om end vi naturligvis er i den spæde start med AI, der forsøger at definere såkaldt god og dårlig litteratur).

RealClear Science, som er et medie under mediekoncernen RCMG, og ACSH, som er en amerikansk nonprofit-forbrugerorganisation primært bestående af forskere og læger, har da også fået på puklen for infografikken og ikke mindst placeringerne af de forskellige medier. Særligt Fox News placeret imellem CNN og Newsweek og placeret som værende mindre ideologisk-drevet end New York Times og TIME, har affødt kritik.

Ophavsmændene har på forhånd forsøgt at forklare sig.

»The New York Times og Washington Post er ofte domineret af ideologisk skod-videnskab såsom slankekure præget af modeluner, økologiske mad-diller og new age-bras. TIME og Scientific American lider en gang imellem af tilsvarende ideologisk bias,« forklarer RealClear Sciences’ Ross Pomeroy og Tom Hartsfield , der har baggrunde som henholdsvis zoolog og ph.d. samt forsker i fysik.

Læs også: Ensidig kampagnejournalistik i Ingeniøren

»Chemistry World og Physics World leverer beundringsværdig faktabaseret videnskabsformidling, som ofte går hen over vores hoveder. Ekspertlæsere værdsætter sikkert deres dækning, men de efterlader lægfolk forvirrede. Forbes og Gizmodo lider under den stik modsatte fejl. Deres sites har det med at præsentere velfortalte skriverier om spændende emner, men sommetider forsømmer de at holde deres ideologier eller hype-tendensiøsitet i skak,« vurderer Ross Pomeroy og Tom Hartsfield.

Bemærkelsesværdigt er også placeringen af The Huffington Post i den dårlige ende af både X- og Y-aksen sammen med sites som Infowars og Natural News. På trods af at Huffington Post som Pulitzer-vindende internetavis og blogunivers er blandt de mest fremadstormende, får de hårde ord med på vejen.

»Læs kun sådanne sites, hvis du vil blive inde i dit beskyttende hylster af pseudovidenskabeligt hokuspokus,« anbefaler Ross Pomeroy og Tom Hartsfield.

Eller som ACSH's Alex Berezow med en ph.d. i mikrobiologi bemærker om Natural News, Mercola, The Food Babe og InfoWars:

»Hvis de nogensinde rapporterer noget sandfærdigt, vil det helt bestemt være en tilfældighed.«

Alex Berezow langer tilsvarende ud efter Wired og Popular Science for at være tilbøjelige til at forfalde til spekulationer og clickbait frem for seriøse videnskabs-analyser.

Ingen fidus til New York Times

New York Times betegner han ligefrem som værende en joke, fordi den lægger spalteplads til tvivlsomme diæter, kvaksalvere, der udbreder sig som faren ved kropsbårne enheder og opdigtede sygdomme.

»NYT viderebringer jævnligt falske informationer om GMO´er og landbrug, dog muligvis ingen så fejlbehæftede som denne særdeles afskyelige artikel af Danny Hakim, hvor han sammenligner pesticider med sarin-gas skabt af nazisterne,« erklærer Alex Berezow.

Real Clear Science har dog ikke vovet selv at turde rangere deres dækning i infografikken. Vi har forsøgt at hitte en måde at gøre dette på med Ingeniøren. Allerhelst med en interaktiv grafik, hvor I ville kunne placere et Ingeniøren-logo bestemt ud fra jeres kollektive vurdering af den rette plads på X- og Y-aksen.

Læs også: Enøjet journalistik angående bilkatalysatorer

Sådan en interaktiv mulighed tror vi, at I, vores kære brugere, ville være henrykte for at kunne anvende. Om end vi – indrømmet - måske ville være knap så henrykte, hvis placeringen lå alt for meget til højre og lavt på Y-aksen. Desværre har vi ikke fundet en skabelon til at lave sådan en form for interaktiv grafik, hvor flertallet kan markere et synspunkt ved at pege på et bestemt sted på skærmen eller placere en markør (skriv endelig, hvis du tror, du kender et program eller metode at gøre dette med.)

I stedet vover vi pelsen på anden vis. Vi håber at kunne høste en solid omgang konstruktive og velbegrundede tilbagemeldinger herunder i kommentarfeltet, når vi spørger: Hvor i infografikken vil du placere Ingeniøren - og hvorfor?

Den er muligvis lille, men dens niche af rapportering om el-biler og vedvarende energi er typisk hurtig og præcis.

  • 3
  • 1