menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Aktive stoffer fra medicin mod skizofreni og depression samt østrogen fra p-piller er eksempler på medicin, der smutter uden om rensningsanlæggenes filtre og direkte ud i havmiljøet.
Foreløbige resultater i en storstilet undersøgelse fra Stockholms Vatten viser, at 48 af 60 lægemidler, som kan konstateres i spildevandet, før det når frem til rensningsanlæggene, også findes i kloakvandet, der sendes ud i havet.
»Vores rensningsanlæg er ikke byggede til at fjerne lægemidler. Personligt tror jeg ikke, at resterne udgør en fare i dag, men det er op til økotoksikologerne at vurdere,« siger udviklingsingeniør Berndt Björlenius, Stockholms Vatten.
Indholdet af medicinrester er på få milliardtedele gram, nanogram, pr. liter. Alligevel mener Berndt Björlenius ikke, at man bare kan ignorere resterne.
»Mængden af medicinrester vil stige i takt med at medicinforbruget i samfundet øges. Desuden vil det stige, hvis man går over til at anvende recirkuleret vand i vandforsyningen,« siger han.
I alt er der taget 700 prøver, som hver undersøges for 95 forskellige stoffer, dvs. et totalt datamateriale med 6.000 værdier.
Visse medicintyper bliver standset af dagens renseteknologi. Det gælder f.eks. paracetamol, som findes i Panodil.
Heller ikke i Danmark findes der specifik teknologi på rensningsanlæggene, der fjerner lægemidler. Men herhjemme bruger vi i stort omfang biologiske rensning, hvor bakterier og mikroorganismer nedbryder organisk stof, formentlig også en del af medicinresterne.
Undersøgelser fra Miljøstyrelsen har dog påvist, at paracetamol, ibuprofen samt visse antibiotika og kønshormoner kan udgøre en fare for vandmiljøet, selv om de omsættes godt i renseanlægget. Det store forbrug gør, at stofferne i visse tilfælde kan passere anlægget i koncentrationer, der gør dem farlige for miljøet.
For mange andre lægemidler mangler der viden om rensningen og deres skadevirkning, hvis de løber ud i naturen.
»Vi kan ikke udelukke at der er nogle stoffer der er problematiske,« siger konsulent og biolog Helle Katrine Andersen, DANVA.
Ikke bare vandmiljøet men også drikkevandet kan blive forurenet med medicinresterne. Endnu er vi i Skandinavien ikke udsat, fordi her genanvendes udledt spildevand kun i stærkt begrænset omfang til vandforsyningen. Eksempelvis kommer kun fire procent af det stockholmske drikkevand fra søen Mälaren.
Vandmyndighederne i andre lande taler dog om at øge brugen af vand fra hav, sø og floder i vandforsyningen.
I Tyskland stammer en meget stor del af drikkevandet fra floder, som også modtager udledt spildevand. Det medfører, at medicinresterne hobes op.
»Nu kortlægger vi problemet, og så må politikerne tage stilling til, om der skal renses yderligere,« siger Berndt Björlenius.
Projektet viser også, at andre stoffer hober sig op i højere grad - det gælder eksempelvis kunstige sødestoffer, som de svenske undersøgelser indikerer udledes i mikrogram pr. liter.
Stockholms Vatten arbejder sammen med forskere på Sahlgrenska Akademin, Stockholms universitet og Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala om, hvilken miljøeffekt det rensede vand har. I seks akvarier med i alt 514 regnbueørreder, der ikke er kønsmodne, undersøges for påvirkninger i blodet, lever og hjerte.
De endelige resultater af forsøget foreligger til september.
Stockholms Vatten har også i fire år arbejdet på at udvikle og afprøve seks forskellige renseteknologier, som skal fjerne de fleste medicinrester i vand. Afprøvningen sker på en af Skandinaviens største rensningsanlæg, som er sprængt ind i klipperne i Henriksdalsbjerget ved Stockholm.
Læs om den nye teknologi i fredagens Ingeniøren.
Endelig er der nogen der har fået øjnene op for dette problem, men det har aldrig været god politik at tale om dette.
Bønderne & Landmændene har altid fået skylden, når der er fundet rester af medicin i vore farvande. En utilgivelig behandling af en samfundsgruppe, der får alt skidt smidt i hovedet.