Medicinalfirma køber koden til kunstige bugspytkirtler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Medicinalfirma køber koden til kunstige bugspytkirtler

Der gik kun en måned, fra verden hørte nyheden om, at verdens første kode - eller algoritme - til kunstige bugspytkirtler var godkendt af myndighederne, til medicinalfirmaet Medtronics købte algoritmen.

Algoritmen fra firmaet DreaMed fik sit CE-mærke i Europa på baggrund af tests på mere end 220 patienter på hospitaler, lejrskoler og i hjem både dag og nat. I flere tilfælde var patienterne udstyret med såkaldte kunstige bugspytkirtler, der i praksis er selvregulerende systemer, hvor insulinpumper og blodsukkermålere kommunikerer. Netop disse systemer er i øjeblikket under hastig udvikling af både private diabetikere eller pårørende og firmaer i både Europa og USA.

Læs også: Stort eftersyn inden år 2000

DreaMeds algoritme går under navnet GlucoSitter og er baseret på et såkaldt MD-Logic system, hvor softwaren kører på en laptop eller iPad, der kommunikerer med en insulinpumpe fra Medtronics og en Medtronic Enlite blodsukkermåler, CGM.

Læs også: Algoritme til kunstig bugspytkirtel godkendt i Europa

Ifølge DreaMed og Medtronic minimerer algoritmen risikoen for at blodsukkeret kommer ud af balance og giver de frygtede følgesygdomme som blindhed eller problemer med hjerte og nyrer.

Med købet af algoritmen forpligter Medtronics sig til at betale DreaMed et ukendt beløb for hvert eksemplar af de fremtidige produkter, der sælges. Samtidig investerer Medtronics to millioner dollars (14 millioner kroner) i DreaMed, fremgår det af en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså jeg synes det er super smart, men jeg håber der er et meget sikkert mediko lag som backup, hvis de smarte apps fejler. Både hvis de skulle gå agurk, eller slet ikke svarer.

Det kan dog egentlig godt undre, at de store ikke selv har set i marked i at udvikle sådan noget, men det sparer måske for meget på insulin og dyre sprøjter og testudstyr?

  • 2
  • 1

Det kan dog egentlig godt undre, at de store ikke selv har set i marked i at udvikle sådan noget, men det sparer måske for meget på insulin og dyre sprøjter og testudstyr?

Problemerne med at udvikle et stabilt system til automatisk regulering af blodsukkeret ligger i kompleksiteten og længden af feedbackloop kombineret med at fejl kan koste menneskeliv.

Feedbackloopet i en menneskekrop er omkring 20 minutter. Det gælder både for indtag af energi (føde) og indsprøjtning af insulin. Det betyder, at en måling til tiden X skal bruges til at forudsige behovet for insulin til tiden X+20 minutter. Hvis det ikke passer nogenlunde, så opstår der meget nemt ukotrolable svingninger i systemet.

Jeg har selv prøvet det manuelt med at måle mit blodsukker hver halve time dagen igennem og tage insulin og spise derefter.

Det gik meget godt de første par timer, men så blev udsvingene meget store. Jeg spiste jo, når mit blodsukker var blevet for lavt, og tog insulin, når mit blodsukker var blevet for højt. Men da effekten af at spise først viser sig 30-60 minutter senere, oplevede jeg, at jeg nemt fik spist for meget, for mit blodsukker var blevet for højt.
Derfor tog jeg selvfølgelig mere insulin for at få blodsukkeret ned, men da var det måske allerede på vej ned, fordi maden allerede var blevet optaget. Så det bevirkede at mit blodsukker blev for lavt, og så måtte jeg skynde mig at spise igen.

Det gik i selvsving.

Dette må aldrig kunne ske for et automatisk system hvor liv afhænger af det. Det er klart en udfordring at kunne håndtere for en algoritme i et system, hvor resultatet på an aktion først viser sig meget senere, og så er det ofte påvirket af mange andre faktorer: motion, stress, og kulde.

At skrive en algoritme til sit eget hjemmebyggede system gør du med livet som indsats. Det undrer mig ikke, at det har taget så lang tid at få godkendt en algoritme til dette.

  • 8
  • 0

Bortset fra, at fødemidlernes indhold af sukker måske ikke er nøjagtigt kendt, så burde den regulering du beskriver kunne ske med en løs (manuel) kobling - altså hvor måleværdier, medicinering og fødeindtag kodes ind.

Findes det ikke ?
Eller hvordan styre du så forløbet ?

  • 0
  • 0

Bortset fra, at fødemidlernes indhold af sukker måske ikke er nøjagtigt kendt, så burde den regulering du beskriver kunne ske med en løs (manuel) kobling - altså hvor måleværdier, medicinering og fødeindtag kodes ind.

Til dels, men der er for mange ikke-målbare forhold, til at det er praktisk muligt.
Anskuet simpelt, består kroppens blodsukkerbalancesystem af tre enheder, om du vil:

  • Energioptag
  • Energiforbrug
  • Insulinniveau

Øger du den ene, skal en af de andre eller begge to justeres derefter.
Indtager du energi (ved at spise og drikke) skal du altså tage mere insulin og/eller bruge mere energi.
Hvis du bruger energi (løber dig en tur) skal du enten tage mindre insulin eller spise mere eller begge dele.
Hvis du tager mere insulin, skal du enten spise mere, eller røre dig mindre.

Jeg nævnte ovenfor som eksempel på energiforbrug: motion, stress og kulde. Der er mange flere, og meget få af dem kan måles med bare minimum af sikkerhed. Hvad stresser dig? Hvor meget? Cykler du i modvind eller medvind? Hvor koldt er det? Hvor meget tøj har du på?

Når du spiser, kan du selvfølgelig veje din mad og bruge omsætningstabeller for at finde ud af, hvor meget du kan tillade dig at spise i forhold til den mængde insulin, du har sprøjtet ind. Men forskellig madvarer optages i meget forskelligt tempo. Pasta, som indeholder mange kulhydrater, hjælper faktisk med et langsommer optag af energien. Det er vist noget med hvordan pastaen klumper sig sammen i maven. Gulerødder er rigtig gode til at lægge den samme dæmper på hastigheden af energioptagelsen. Fedtstoffer har generelt samme virkning, så mørk chokolade med lidt sukker og mere fedt optages langsommer end lys chokolade. Fisk er der ikke ret meget energi i, så hvis det er på menuen, skal jeg tage mindre insulin.
Derfor er det kompliceret at vurdere hvor meget energi, der er i et måltid, og derfra regne ud, hvor meget insulin, du har behov for.

Læg dertil at udgangspunktet (dit blodsukkerniveau) lige inden måltidet kan være svært at bestemme, selvom du lige har målt det. Det skyldes, at du ofte kun har et målepunkt, og du derfor ikke ved, om dit blodsukker er på vej op eller ned.

Når du så tager din insulin, kan du risikere at skyde den ind i et fedtdepot eller ind i et af de små blodkar. Dette har stor betyding for, hvor hurtigt insulinen kommer ud i blodbanerne.

Der er så mange usikkerhedsfaktorer, at det stort set er umuligt at håndtere dem alle, og man er overladt til at føle sig frem. Efter 25 år med sygdommen, generer den mig ikke, men jeg skal 5 gange om dagen vurdere, hvor meget insulin, jeg har behov for.
Hvor meget har jeg rørt mig? Hvor meget skal jeg røre mig de næste par timer? Hvor meget skal/vil jeg spise? Hvordan plejer mit blodsukker at være på dette tidspunkt af dagen?
Jeg tager langtsomtvirkende insulin når jeg står op og når jeg går i seng, så jeg har en base at gå ud fra, og så tager jeg hurtigtvirkende insulin til hvert måltid.
Jeg holder det langtsomtvirkende nogenlunde konstant, men varierer det, om torsdagen, hvor jeg spiller volleyball om morgenen fra 7:30 til 9:30. Så de morgener tager jeg lidt mindre langtsomtvirkende og sørger for at have et par bananer med i tasken. Til morgenmaden tager jeg mindre hurtigtvirkende og det samme til frokost. Nogen gange er mit blodsukker så lavt lige inden frokost om torsdagen, at jeg helt kan undvære insulin, fordi jeg har brugt så meget energi 2-3 timer tidligere.

En god kondition er med til at sænke behovet for insulin generelt, fordi de lettere optages i kroppen, eller fordi energien, der indtages letter bliver omsat til energilagrene i cellerne.

Så hvor god er min kondition? Det kan selvfølgelig måles, men så skal det tal også lige omsættes til en faktor i beregningerne.

Jeg har for længe side opgivet at beregne mig frem til den nøjagtige insulinmængde, jeg har behov for. Det ville dels tage meget af min tid, stresse mig, og ikke gøre det væsentligt bedre end min nuværende metode: Erfaring og føle efter.

Sjovt nok er det faktisk hvad denne nye algoritme også gør: Den lærer sig patienternes rytme at kende, deres behov:

bygger på teorien om fuzzy logik, der er en læringsalgoritme, hvor målet ikke er eksakte værdier, men tilnærmede værdier.

Fra http://ing.dk/artikel/algoritme-til-kunsti...

Jeg kan tydeligt mærke, om mit blodsukker er for højt eller for lavt, så jeg måler det ikke så tit. Faktisk kun for at kontrollere, at det, jeg føler, også stemmer overens med blodsukkermåleapparatet (så jeg ved hvornår, det er tid til at skifte apparatet :-)

Til dit spørgsmål om hvordan jeg styrer forløbet, har jeg fundet ud af, at i de tilfælde, hvor mit blodsukker er blevet alt for højt, så tager jeg lidt hurtigvirkende insulin til at tage toppen af det, og så giver jeg det tid til at min langtsomtvirkende base stille og roligt gør sin virkning. Det tager så lidt længere tid at komme i normal, men jeg undgår at systemet kommer i selvsving.

Det er lidt sværer ved for lavt blodsukker. Symptomerne er sult, rysten, forvirring, ubalance (som at være fuld) og man er derfor ikke specielt god til at medicinere sig selv. I dette tilfælde skal man indtage energi, så første problem er: Hvad skal jeg spise? Hvor meget skal jeg spise? Hvornår begynder det at virke? Typisk sidder jeg og ryster og sveder lige ind til blodsukkeret er kommet op igen, så tit kommer jeg til at spise lidt for meget :-/

Det er ikke sundt for organismen, så jeg prøver så vidt muligt at undgå for lavt blodsukker.
Af samme årsag tager jeg heller ikke insulin inden maden, hvis jeg ikke ved præcis, hvad for noget mad, jeg skal til at spise.

  • 1
  • 0

Grundig forklaring Jens!!
Kan indskyde at insulin er et hormon. Du var lidt inde på det Jens, men der findes 4 modregulerende hormoner:
- Kortisol (typisk stress udløst)
- Adrenalin
- væksthormon (barn til teenager)
-Glukagon (nærmest det modsatte af insulin- bruges i kroppen til at hæve blodsukker niveauet.)
Alle 4 påvirker optaget af insulin og evt frigørelsen af sukker fra energidepot.

Der forskes på at lave holdbar flydende glukagon, for at hæve blodsukker.
Samt Novo nordisk har meldt ud at de har ekstra lynhurtig virkende insulin på trapperne. Fra vi sætter en dose insulin går der ca 1,5 til 2 timer før vi kan se om dosen var korrekt.

  • 1
  • 0

Problemerne med at udvikle et stabilt system til automatisk regulering af blodsukkeret ligger i kompleksiteten og længden af feedbackloop kombineret med at fejl kan koste menneskeliv.


Korrekt, men man skal lige huske på at manglen på konstant kontrol og regulering, som er den nuværende hverdag, og måaske især "hvernat", for de fleste diabetikere, er langt værre.

Algoritmere har rigtig gode resultater så vær lige sød at ikke skyde dem ned bare fordi de ikke er perfekte. Denne teknologi vil helt sikkert forbedre livet for mange diabetikere.

Mvh
Steen, type 1, Dexcom 4G bruger

  • 1
  • 0

Der er så mange usikkerhedsfaktorer, at det stort set er umuligt at håndtere dem alle,

Det har du virkelig helt ret i og din beskrivelse af de mange problemer er rigtig god!

Algoritmerne vil sikkert ikke være bedre end en dygtig motiveret diabetiker som har god kontrol med sit blodsukker. Men hvor vil det dog være dejligt hvis man kunne slippe for at tænke på det hele tiden. Derudover skal man også tænke på de gamle, børn og dem som bare ikke kan finde ud af det med at regulere deres blodsukker.

Selv bruger jeg en Dexcom G4 som måler blodsukkeret konstant (hvert 5 minut for at være helt præcis) og som kan give alarm hvis det går over eller under et hvist niveau. Det giver et dejligt indblik i hvordan man reagerer på insulin, mad og diverse aktiviteter. Det sker et par gange om ugen at jeg bliver vækket af en alarm vedr. for højt eller for lavt blodsukker om natten - allerede her ville et closed loop system til at sikre min nattesøvn blive modtaget med kyshånd!

Mvh
Steen

  • 1
  • 0

Også tak for god forklarede beskrivelse.

Som Sten Larsen tog jeg udgangspunkt i den instabilitet som var beskrevet - hovedsagelig på grund af "tidskonstanten", dvs. latenstiden i kroppens reaktion, som den manuelle regulering skal tage højde for (for at undgå oversving i reguleringen).

Mit udgangspunkt var, at når det er svært, så kunne en maskinel beregning baseret på cirka-værdier være en forbedring.
Eksempel: morgenmad 2000 kJ, skal gå til toget og have normal kontordag, frokost kl.12 på 4000 kJ. Hvor meget insulin skal jeg tage hvornår ?

Min forventning vil være, at nogle personer kan, som beskrevet, gøre det regnestykke i hovedet (eller gøre som de plejer), men andre kunne have fordel af lidt hjælp. Det var mit indspark.

PS: Lavede på DTU projekter i reguleringsteknik, men det var i gamle dage før vi alle fik en computer i lommen og tasken.

  • 0
  • 0