Medicin-stop tvinger USA til eksperiment med henrettelser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Medicin-stop tvinger USA til eksperiment med henrettelser

I USA har staterne problemer med at få leveret gift til de dødssprøjter, som bruges til at henrette dødsdømte kriminelle. Ligesom danske Lundbeck, hvis præparater tidligere har været brugt til henrettelserne, har flere virksomheder blokeret for leverancerne af medicin til de amerikanske fængslers sprøjter.

Nu er lagrene af den dødbringende medicin brugt op, og det har fået flere stater til at ty til uprøvede alternative henrettelsesmetoder for at kunne gennemføre henrettelserne som planlagt.

Tidligere er to præparater blevet benyttet til at udføre henrettelserne, pentothal og pentobarbital, der er såkaldte barbiturater - en form for sovemidler. Nu forsøger fængslerne sig med andre lægemidler, blandt andet bedøvelsesmidler. En tilstrækkeligt høj dosis af de midler lammer åndedrættet. Men der er en helt anden type stof, som har en anden omsætning i kroppen og ikke tidligere er afprøvet ved henrettelser, påpeger Jakob Mertz, der er praktiserende læge og medlem af lægegruppen mod dødsstraf i Amnesty International.

»De er ikke indregistrerede til det eller testet i videnskabelige forsøg til at slå mennesker ihjel med, så derfor kender man egentlig ikke deres effekter i den sammenhæng,« forklarer han.

I mange af fængslerne indgår bedøvelsesmidlet i en cocktail af medicin, hvor man giver et bedøvemiddel, et middel, der lammer musklerne, og et, der giver hjertestop. Men ved at bruge et ikke-afprøvet bedøvelsesmiddel til henrettelserne risikerer man, at de dødsdømte ikke får nok af præparatet og derfor vågner op igen.

Derfor kan det ende med, at de dødsdømte fanger vil være ved bevidsthed, mens de dør.

»Man kan risikere, at hvis bedøvemidlet holder op med at virke, vil de være ved bevidsthed, men totalt lammede, og så vil de blive kvalt på den måde, fordi de ikke kan trække vejret,« siger Jakob Mertz.

Brugen af de alternative midler har skabt stor debat i USA, hvor det er op til de enkelte stater, om de vil lade henrettelserne finde sted som planlagt.

Nogle stater accepterer ikke brugen af de uprøvede præparater, fordi de ikke mener, at de er sikre nok og har i stedet udsat henrettelserne, mens andre har kastet sig ud i at henrette de dødsdømte fanger med de alternative medikamenter.

De er ikke {...} testet i videnskabelige forsøg til at slå mennesker ihjel med,

Det håber vi da sandt for dyden heller ikke. Spøg til side om et alvorligt emne.

Jeg synes, det er usagligt at fremstille det som om bedøvelsesmidlerne skulle virke på en ny og ukendt måde, når man bruger dem til henrettelser, fordi det er i kombination med de andre to stoffer.

For rent faktisk bruger man de samme medikamenter under hjerte- o.a. operationer, fordi det er svært at operere på et hjerte, der slår, eller musker, der går i krampe, når man skærer i dem. Så det er altså ikke noget nyt at kombinere bedøvelsesmidler med muskellammende (fx. curare) og hjertestoppende (kaliumklorid) medikamenter, som der insinueres her.

Derudover kan man altid øge dosis af bedøvelsesmidlet, hvis man er tvivl. Det er jo ikke fordi man behøver at bekymre sig for risikoen for overdosis eller følgeskader.

Jeg synes alt i alt det virker som om hr. Jakob Mertz støtter sig mere til sit medlemskab af Amnesty end til sine lægefaglighed i dette spørgsmål.

Det fleste mennesker her i landet er imod dødsstraf, og netop derfor brude det ikke være nødvendigt med ovenstående halve sandheder. Det kan kun skade mere end det gavner.

  • 1
  • 0

Så stop dog alle de latterlige forsøg på at lade som om der er noget som helst humant i dødsstraf, om der er en smule smerte involveret i eksekveringen forkommer som et ret lille problem sammenlignet med alle de andre diskutable aspekter ved dødsstraf.

I øvrigt er det et problem som er løst for længst, en boltpistol er god nok til vores fødevarer, men en velholdt guillotine er praktisk talt perfekt både hvad angår træfsikkerhed og hastighed. Anvendelsen af guillotinen ser lidt makaber ud, men hvis man ikke kan tåle at se lidt blod skulle man måske lade være med at slå folk ihjel.

  • 1
  • 0

Det er et dybt betændt problem på alle planer: Medicinsk, Etisk, Juridisk, Politisk.

Grunden til at man bruger bedøvelsen og muskel-lammeren til at begynde med, er af hensyn til tilskuerne: Liget skulle nødig ligge og spjætte, sådan som pattedyr ofte gør det, når de dør pludseligt.

I teorien lød det sikkert fint, men i praksis har der gentagne gange været problemer med det, inklusive kroppe der spjættede meget og folk der overhovedet ikke døde hurtigt.

Hvem fandt på den cocktail ?

Well, det var ikke en læge, for de må ikke pga. lægeløftet.

Faktisk har man ikke helt styr på hvor eller hos hvem ideen opstod, men det var muligvis i afdelingen for "Hazardous Substances" i en af de midterste stater, med hjælp fra en dyrlæge fra en zoologisk have.

Dyrlæger har mange års erfaringer med at aflive store pattedyr på en smertefri og hurtig måde, men kun de mest "rabiate" tør offentligt foreslå at man bruger deres metoder (vist nok en stor dosis barbiturat i et hug), for mennesker er jo ikke dyr.

Ironien i at hunde og elefanter aflives mere humant end dødsdømte mennesker er ikke overset, heller ikke blandt højesterettens dommere, der mindst en gang om året har emnet oppe til behandling.

Strategien fra Amnesty og mange andre er at smide alt det grus i maskineriet de kan og resultatet er at de gradvis gør dødsstraf praktisk umuligt og økonomisk uoverkommeligt.

I Californien koster en dødsstraf rask væk 20 gange mere end en livstidsstraf, men sandsynligheden for at dø for bødlernes hånd er den samme for den dømte: Nul.

  • 3
  • 0