Medarbejderne bliver den digitale fabriks helt store udfordring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Medarbejderne bliver den digitale fabriks helt store udfordring

16 ufaglærte chokolademedarbejdere fra slikproducenten Carletti er sendt på efteruddannelse på den tekniske skole i Randers for at blive opkvalificeret til industrioperatø- rer.

For chokoladeproduktion anno 2016 handler ikke kun om råvarer – det handler i lige så høj grad om ny teknologi, it og evnen til at tage medansvar for produktionen.

Hos Cheminova leder man også med lys og lygte efter gode efter­uddannelser, men er som regel nødt til at uddanne virksomhedens procesoperatører selv.

Udfordringen er den samme, uanset om man producerer chokolade, landbrugskemikalier eller dyner: Den fjerde industrielle revolution – med alt hvad der følger af robotteknologi, dataopsamling på tværs af værdikæden og netopkoblet produktionsudstyr – kommer til at stille helt anderledes krav til med­arbejderne i produktionen.

Virkeligheden vil ramme

Hvordan efteruddanner man eksempelvis elektrikere med 20 års erfaring på arbejdsmarkedet til at kunne servicere udstyr baseret på moderne buskommunikation med profibus og ethernet? Sådan lyder en helt lavpraktisk problemstilling hos en dansk produktionsvirksomhed i fødevarebranchen, som Ingeniøren har talt med.

Behovet for at opkvalificere både den ufaglærte og den faglærte arbejdskraft var da også en af de helt centrale problemstillinger, der blev drøftet, da Dansk Industri i begyndelsen af maj afholdt Produktionens Dag.

»Vi repræsenterer nogle medlemmer, for hvem virkeligheden virkelig vil ramme, hvis ikke vi tager os sammen,« som formanden for CO-industri, Claus Jensen, alvorstungt indledte konferencen.

En konference, der i øvrigt havde besøg fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen. Dem vender vi tilbage til.

I forbindelse med Produktionens Dag offentliggjorde DI og Dansk Metal en fælles analyse – baseret på spørgeskemaundersøgelser hos dels virksomhedsdirektører, dels tillidsrepræsentanter – der underbygger, at de nye teknologier kræver nye kompetencer ude i virksom­hederne.

Skoler er tekniske museer

Softwareudvikling og programmering, digital kvalitetssikring, indkøring af nye robotter og betjening af CNC-maskiner er de kompeten­cer, som tillidsrepræsentanterne og direktørerne hungrer mest efter, fremgår det af analysen.

Men spørgsmålet er, om de kompetencer kan skaffes i en tid, hvor flere af de tekniske skoler er kendt som tekniske museer, som det lako- nisk blev bemærket på konferencen.

Som Gunnar Andersen, tillidsrepræsentant hos Cheminova, berettede under en paneldiskus­sion, er Cheminova i dag nødt til at uddanne de fleste procesoperatører selv. Samtidig efterlyste Rasmus Rasmussen, tillidsrepræsentant hos Babcock & Wilcox Vølund, et højere niveau på de tekniske skoler og et langt større udbud af kvalificeret faglært arbejdskraft.

Næsten 80 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter i DI’s og Dansk Metals undersøgelse mener i øvrigt, at de får brug for at rekruttere faglært arbejdskraft inden for de næste to år for at udnytte krav og muligheder i ny teknologi.

Send flere penge, lød opfordringen fra virksomhederne. Hvilket ikke overraskende også flugter med de anbefalinger, som DI og CO-industri i fællesskab benyttede Produktionens Dag til at overrække til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke: Pengene mangler

Giv 1,2 mia. kr. mere til teknisk forskning i 2017, en pulje på mindst 150 mio. kr. til nyt udstyr på erhvervsskolerne og et løft af erhvervsuddannelsernes kvalitet via omprioriteringsbidraget – der ellers pålægger skolerne at spare to procent af deres budgetter i 2017, 2018 og 2019, så der bliver frigivet midler til andre formål – lyder tre af de anbefalinger, som ifølge DI og CO-industri kan være med til at fastholde produktion i Danmark.

Men det er ikke så let, lød svaret fra Lars Løkke Rasmussen, da han indtog talerstolen.

»Jeg kan ikke betale regningen, hvis der ikke er penge at betale med,« konstaterede statsministeren, som dog også henholdt sig til, at regeringen med en ekstraordinær pulje på 150 mio. kr. til erhvervs­skolerne netop havde taget hånd om problemet.

Heller ikke Mette Frederiksen ville udstede løfter af nogen art. Hun nøjedes med at påpege, at det i hendes optik ikke kun handler om at øge arbejdsudbuddet – men snarere om at øge kvaliteten af det.

Lej en ingeniør

Dyne- og pudeproducenten Dykon er et skoleeksempel på, hvordan automation kan gøre noget så konkurrencepræget som dyneproduktion rentabel i Danmark. I 2007 var Dykon på fallittens rand, men i 2013 havde virksomheden betalt al sin gæld af – blandt andet ved at investere et tocifret millionbeløb i automation og fabriksrenovering.

»Så vi er eksemplet på, at det godt kan lade sig gøre,« sagde direktør Peter Bøgh Petersen, som dog også tilføjede, at den helt store udfordring for mange små- og mellemstore virksomheder er opskalering.

»Mange SMV’ere har et potentiale, de ikke kan forløse, fordi de har brug for en ingeniør i måske to-tre måneder. Kunne man forestille sig et DI-kompetencecenter, hvor man kunne leje de her folk?« spurgte Peter Bøgh Petersen ud i salen.

Det var måske konferencens mest konkrete og konstruktive forslag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten