Med støtte på 30 mio. skal skolebørn lære at tænke som ingeniører
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Med støtte på 30 mio. skal skolebørn lære at tænke som ingeniører

Med projektet 'Engineering i skolen' skal folkeskolens mellemste og ældste elever lære at arbejde problemorienteret. Foto: Andreas Beck

Hvad er problemet? Hvilken viden er nødvendig for at løse det? Hvilke idéer fungerer, hvilke gør ikke? Hvad kan i sidste ende være en god løsning?

Den slags problemorienteret tankegang skal plantes hos børn helt ned i ti årsalderen gennem projektet ’Engineering i skolen’. Det har til formål at åbne øjnene for ingeniør- og naturvidenskab hos danske folkeskoleelever fra 4. til 9. klassetrin.

Det skal ske gennem en række nye undervisningsforløb og med brug af didaktiske værktøjer, der skal få en ingeniørfaglig arbejdsproces indlejret i elevernes tilgang til naturvidenskab. Til det har initiativtagerne Engineer the future stablet 30 mio. på benene til et 3,5 årigt projekt. Og målet er klar:

»Kan man vække interessen for naturfagene hos børn og herefter fastholde den, øger man sandsynligheden for, at de vælger den rette ungdomsuddannelse, der åbner døre til en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse og derefter en stilling ved en naturvidenskabelig eller ingeniørfaglig arbejdsplads,« forklarer Camilla Zacho, uddannelseskonsulent ved projektejeren Engineer the future.

At dæmme op for ingeniørmanglen

Ifølge hende kan det være med til at løse nogle af de udfordringer det danske arbejdsmarked står overfor i fremtiden:

»Vores prognoser viser, at Danmark kommer til at mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025,« forklarer Camilla Zacho og fortsætter:

»Vi står allerede nu overfor en udfordring med at finde arbejdskraft indenfor ingeniørområdet og tekniske faglærte, og ser vi 10 år frem, ser det ikke bedre ud.«

Måske netop fordi udfordringerne af er en sådan samfundsmæssig karakter, er ‘Engineering i skolen’ støttet med i alt 25 mio. kr. af henholdsvis Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Brud med den klassiske undervisning

Projektet er første fase i et 10-årigt program. Her skal både lærer og elever fra 55 folkeskoler i 4 kommuner, samt undervisere fra ingeniør- og læreruddannelser være med til at skabe undervisningsværktøjer, der kan føde små ingeniører blandt folkeskolens elever.

Camilla Zacho fra Engineer the future forklarer, at projektet handler om få aktiveret elevernes eksisterende viden ved blandt andet at stille dem overfor konkrete problemstillinger, som de kender fra deres eget liv, og herefter få dem til at komme med løsningsforslag til problemet:

»At arbejde med hverdagsproblemstillinger kan være med til at vække interessen for teknik og naturvidenskab hos nogle af dem, som ellers er koblet lidt af i naturfagsundervisngen. Det kan være både piger og drenge, men særligt dem, som ikke er fagligt stærke, kan have svært ved at følge med den traditionelle undervisning,« siger Camilla Zacho og uddyber:

»Det er simpelthen lettere at få en succes med engineering end med de klassisk naturfagsundervisning.«

Når første fase af projektet er gennemført, skal der søges midler til de resterende faser, som blandt andet indebærer, at projektet gradvist udbredes til alle landets folkeskoler.