Eliteidræt Danmarks eneste præstationsingeniør optimerer ol-atleternes udstyr
Der er sportsudstyr i alle former. Træningscykler, dragter og hjelme. På væggene hænger billeder af nogle af de største danske sportsikoner med teksten: ‘Vi kæmper for guld til Danmark’.
I midten af lokalet er der spændt gennemsigtig plast ud over et firkantet areal. I midten står en romaskine. Her kan temperatur og luftfugtighed nøjagtigt simulere forskellige klimaer, så Danmarks bedste atleter kan tilpasse deres kræfter, inden de rejser ud for at konkurrere i hele verden.
