Med 429 km/l er DTU-studerende europamestre i øko-bykørsel

10. juli 2019 kl. 11:5618
Med 429 km/l er DTU-studerende europamestre i øko-bykørsel
Et hold glade DTU-studerende Illustration: Shell Eco Marathon.
DTU-bilen ’Dynamo’ forbedrede sin rekord fra sidste år med 50 km/l og genvandt konkurrencen for biler i bytrafik i den europæiske udgave af årets Shell Eco-marathon.
Artiklen er ældre end 30 dage

En ny motorstyring, et nyt rat og mindre friktion i bremserne. Det er nogle af de centrale forklaringer på, at et hold på omkring 30 DTU-studerende for nylig tog sejren i årets europæiske udgave af Shell Eco Marathon, hvor der konkurreres i at køre længst på literen i forskellige kategorier.

DTU-bilen Dynamo kører på bioethanol og deltog i kategorien ICE (internal combustion engine) Urban Concept, der minder om bykørsel med mange stop. Her nåede den op på 429 km/l, hvilket var 90 km bedre end bilen på andenpladsen og 50 km bedre end DTU-rekorden sidste år.

Det gode resultat betød også, at DTU-holdet kvalificerede sig til konkurrencen Drivers World Championships, som blev kørt den sidste dag. Her endte de på en 3.-plads.

Læs også: DTU-bil bliver dobbelt vinder i internationalt miljø-race

Artiklen fortsætter efter annoncen

Shell Eco Marathon – Urban Concept

Bilerne skal bl.a. være udstyret med lukket kabine, vinduesviskere, plads til bagage, fire hjul med skivebremser og en dør af fornuftig størrelse.

Urban Concept-biler skal desuden have fornuftigt udsyn for føreren, kunne udføre en U-vending med en radius på mindre end 6 meter og være udstyret med for- og baglygter, bremse- og blinklys.

Derudover er det et krav, at bilerne foretager et fuldt stop pr. omgang.

Urban Concept-biler, der drives af konventionelle forbrændingsmotorer, må køre på en række forskellige brændstoffer. Disse brændstoftyper inkluderer bl.a. almindelig benzin og diesel, bioethanol E100, som DTU Dynamo kører på, og komprimeret naturgas (CNG).

Eldrevne biler må deltage i klassen, såfremt de drives enten af en brændselscelle eller af almindelige batterier.

Styr på elektronikken

Bag sejren i London ligger mange timers arbejde med at optimere bilen. To studerende har f.eks. skrevet et nyt motorstyringsprogram, der betyder, at bilen hele tiden kører med den optimale brændstofmængde.

»Sidste år havde vi en del problemer med vores ECU, som styrer al elektronikken. Den gik hele tiden ud og skulle resettes. Men det fungerede perfekt i år, og motoren kørte væsentligt bedre end før,« fortæller årets teammanager, Christoffer Bohn Ebert.

Andre studerende har arbejdet på at minimere friktionen i bremsen, og der er også fremstillet et nyt rat.

I alt har mere end 30 studerende været involveret i arbejdet med at gøre bilen endnu bedre, dels på økobil-kurset DTU Roadrunners, dels på forskellige specialkurser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er langtfra første gang, at DTU-studerende hiver en sejr hjem ved Shell Eco Marathon. DTU Dynamo deltog første gang i konkurrencen i 2005 og præsterede at vinde sin klasse ved dens debut. Årets vindende DTU Dynamo er altså den 15. generation af bilen, som hvert år er blevet optimeret til ekstremt økonomisk brændstofskørsel.

Ved almindelig kørsel er Dynamo-bilen nået over 670 kilometer på kilometeren. Og det er lykkedes for bilen at vinde sin klasse ved konkurrencen 14 gange i forskellige kategorier.

I forbindelse med bilens deltagelse i Shell Eco Marathon er det flere gange lykkedes for DTU Dynamo at sætte ny europarekord i brændstoføkonomi for biler med forbrændingsmotor

DTU Roadrunners, som holdet bag Dynamo-bilen hedder, har tidligere blogget på Ingeniøren. Du kan finde de tidligere blogs her.

Skal ned på 100 kilo

Men hvad er egentlig opskriften på en bil, der kører svimlende 429 kilometer på literen?

DTU Dynamo er bygget op omkring en selvbærende kulfiber monocoque konstruktion. Bilens monocoque er dimensioneret til at have så lav egenvægt som muligt. Både monocoque og yderskaller er designet af DTU-studerende og støbt i samarbejde med DTU’s kulfiber- og kompositafdeling på DTU Risø Campus.

Bilens overskal består af to dele, som begge er udført i tynd kulfiber. De to overskaller dækker hele bilens længde og har den fordel at beskytte både fører, motor og andre indvendige komponenter mod vind og vejr. Skallerne bidrager til bilens lave forbrug, idet de udgør et vigtigt aerodynamisk element.

Motoren i DTU Dynamo startede sit liv som en 50 ccm scooter-motor. Igennem årene er motoren dog blevet så kraftigt modificeret og redesignet af de studerende på holdet, at der i dag kun er topstykket tilbage fra den oprindelige motor.

For at opnå det mindst mulige brændstofforbrug har de studerende på DTU’s økobil-kursus arbejdet intenst på at udtænke den bedst mulige kørestil til Shell Eco Marathon. Det har affødt en kørestrategi, hvor motoren kun bruges ved noget af kørslen rundt på banen mens bilen resten af tiden kan køre 'frihjul', hvilket vil sige, at bilen triller med slukket motor og minimal modstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom 429 kilometer på literen lyder af meget, så rækker ambitionerne endnu længere. Dynamo-bilen kan stadig forbedres i en 16. generation. Næste år vil der blandt andet blive arbejdet med at reducere vægten fra 128 kg til 100 kg eller derunder.

Læs også: Stress helt op til økorace: Fejl på rattet tvinger DTU’s bil til at holde stille

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
12. juli 2019 kl. 14:42

En af de helt store grunde er at vi på nuværende tidspunkt lever i et samfund hvor langs den største del af de biler vi ser på vejene kører på traditionelle forbrændingsmotorer.

Jeg kan ikke se, at hvad der kører på vejene nu, på nogen måde skulle være af relevans, når vi taler om, hvad man skal beskæftige sig med mht. til fremtidig udvikling. Vil man tage del i fremtiden, så må man se frem og ikke kigge i bakspejlet.

Ser vi på f.eks, den tyske bilindustri, så er forventningen at den sidste generation af fossilmotorer vil være færdigudviklet i 2023, og at penge anvendt på fossilmotorudikling derefter vil falde til et rundt nul i 2025....altså ikke bare for et enkelt bilmærke, men for hele den tyske bilindustri. Det virker ikke som den sektor man skal uddanne sig til med henblik på sit ingeniør virke.

Som der også er blevet nævnt i andre kommentarer så er der store dele af verden der endnu ikke er klar til overgangen til elbiler

Hvorfor mener du ikke det? Det hele handler om een ting...økonomi. Netop i disse år er vi der, hvor pris per kørt km er ens for en elbil og en fossilbil, og fra 2025 vil selv indkøbsprisen være billigere for en elbil end for fossilbilen. Du får altså en bedre og i hverdagen mere praktisk bil for en lavere pris. Det mener du ikke verden er klar til?

Jeg er ikke i tvivl om at der fremover vil komme et langt større fokus på elbiler og hybrid løsninger

Hvorfro tror du at man vil fokusere påhybridløsninger, når det giver dyrere biler i både indkøb og drift end en elbil og de vil blive forbudt i store dele af verden fra 2030? I mere modne elbilsmarkeder ser man da også, at hybridsalget forsvinder.

indtil vi har fået en bedre infrastruktur til understøttelse af grøn energi på verdensplan

Hvad betyder det i det hele taget? Det er strøm fra elnettet vi taler om. Elnettet er der, vi skal bare have mere CO2-let strøm i nettet.

Hvis vi lavede en elbil ville der være meget få områder ud over aerodynamik som vi ville kunne ændre på, da vi ville skulle indkøbe batteri og en del andre dele da disse skal være sikkerhedsgodkendte.</p>
<p>Som en sidste ting vil jeg også nævne at DTU allerede har et hold der kører med en Elbil, nemlig Vermillion Racing.

Men Vermillion Racing teamet kan åbenbart godt arbejde med elbiler uden problemer.

Ved at arbejde med en forbrændingsmotor giver kurset mulighed for at alle os studerende kan arbejde dybdegående med alle aspekter af bilen uden at skulle bekymre os om høje strømstyrker.

Jeg troede at de høje strømstyrker var en af udfordringerne som man også skulle lære at håndtere og dimensionere for? Men de er altså ikke sjove men bare en irritation?

Jeg går ud fra at man kan koble batteriet fra eller helt fjerne det når mest praktisk.

Hvis vi lavede en elbil ville der være meget få områder ud over aerodynamik som vi ville kunne ændre på,

Hvad med ophæng, motorstyring, opladningsstyring, temperaturstyring af batteri under ladning og brug etc? Batterier kan købes som færdige celler, men hele opbygning af batteripakke, køleprincip for denne og styring af dette kan der arbejdes med. Det er endda ting der kan bruges arbejdsmæssigt også efter 2023.

Jeg ved godt hvilke kompentancer JEG vill satse på at erhverve mig, hvis jeg skulle ud som ny ingeniør på arbejdsmarkedet. Og det uanset hvad en eller flere lærere havde af interesseområder. Ok selvfølgelig også surt at være lærer inden for et teknologiområde, der er ved at afgå ved døden. Men derfor kan man jo godt opføre sig ansvarligt over for de studerende.

17
11. juli 2019 kl. 13:25

Hej Johan. Der er netop blevet færdiggjort et projekt omkring tilføjelsen af Regenerative Braking men dette er ikke blevet sat på bilen endnu. Shell kigger på nuværende tidspunkt kun på hvor mange Joule vi trækker fra batteriet, og ikke om vi giver noget tilbage. Vi har dog tænkt os at fortsætte udviklingen så vi kan montere det på et senere tidspunkt.

Venlig hilsen Christoffer Bohn Ebert

16
11. juli 2019 kl. 13:08

Der er en del forskellige grunde til at vi arbejder med en forbrændignsmotor. En af de helt store grunde er at vi på nuværende tidspunkt lever i et samfund hvor langs den største del af de biler vi ser på vejene kører på traditionelle forbrændingsmotorer. Som der også er blevet nævnt i andre kommentarer så er der store dele af verden der endnu ikke er klar til overgangen til elbiler. Disse områder vil stadig bidrage til det totale CO2 udslip og derved vil vi alle sammen nyde godt af at minimere det udslip forbrændingsmotorer laver.

Jeg er ikke i tvivl om at der fremover vil komme et langt større fokus på elbiler og hybrid løsninger, men sagen er den at indtil vi har fået en bedre infrastruktur til understøttelse af grøn energi på verdensplan, og får bragt omkostningen for elbiler ned, så vil der stadig være brug for forbrændingsmotorer. Min pointe er at selv hvis vi skal kører med forbrændingsmotorer i 20 år endnu, så vil jeg foretrække at de motorer vi benytter i dem er optimerede så vi i det mindste kan minimere den effekt på miljøet det har.

Ved at arbejde med en forbrændingsmotor giver kurset mulighed for at alle os studerende kan arbejde dybdegående med alle aspekter af bilen uden at skulle bekymre os om høje strømstyrker. Som udgangspunkt handler projektet om at give os mulighed for at indtænke sustainability og optimering ind i alle de projekter vi foretager os. Hvis vi lavede en elbil ville der være meget få områder ud over aerodynamik som vi ville kunne ændre på, da vi ville skulle indkøbe batteri og en del andre dele da disse skal være sikkerhedsgodkendte.

Som en sidste ting vil jeg også nævne at DTU allerede har et hold der kører med en Elbil, nemlig Vermillion Racing.

Mange tak for alle de lykønskninger der er kommet ind i kommentarerne.

Venlig hilsen Christoffer Bohn Ebert

12
10. juli 2019 kl. 19:03

Der er åbenbart flere, der har overset denne information:

DTU-bilen Dynamo kører på bioethanol

11
10. juli 2019 kl. 18:53

Så vidt jeg kan se må de følgende discipliner være involveret: aerodynamik, bærende skal konstruktioner, maskinteknik i almindelighed, servoteknik, budgetlægning, varmelære og sikkert noget mere som jeg har udeladt.En erfaring som alle deltagere vil nyde godt af i fremtiden.

Jo, men alligevel ville jeg hvis det var mig, ærge mig over at det ikke var en elbil, jeg var med til at lave. Mange nationer forbyder salg af biler med forbrændingsmotor fra 2030, mange bilproducenter har helt droppet nyudvikling af fossilbiler, og alle er enige om at forbrændingsmotorer i alle sammmenhænge skal udfases så snart som praktisk muligt. Der findes jo også masser af elbils/solcellebils løb at deltage i for universitetshold. Mon ikke lærerne også har en stor indflydelse og måske bare har nået en alder, hvor de ikke længere følger med verden.

Men ok, med alderen er jeg også begyndt at miste lysten til at lave ting, jeg ikke synes giver mening i det store billede, uanset den tekniske udfordring, prestige m.m. Som ung har man det anderledes.

10
10. juli 2019 kl. 18:15

Med fare for mange fingre ned.

Først og fremmest tillykke med præstationen. Det var virkelig flot. Jeg håber at I kan se bort fra Jens Olsens ualmindelig negative kommentar.

At vinde gentagne gange med skiftene deltagere vidner om at der stadig er høj kvalitet i den danske ingeniøruddannelse. Jeg ser 15 studerende på billedet. De har uden tvivl knoklet meget for at nå resultatet, med et virkeligt godt samarbejde.

Så vidt jeg kan se må de følgende discipliner være involveret: aerodynamik, bærende skal konstruktioner, maskinteknik i almindelighed, servoteknik, budgetlægning, varmelære og sikkert noget mere som jeg har udeladt.

En erfaring som alle deltagere vil nyde godt af i fremtiden.

9
10. juli 2019 kl. 16:56

Hvis nogen har et brugbart alternativ som får folk til at spare på brændstoffet, skal de være så inderligt velkomne til at dele dem med os andre.

CO2 afgifter skal vi have, men det er ikke vejen frem til CO2 besparelser i forbindelse med transport.

Der er nemlig ikke noget der tyder på, at prisen på brændstof har den store sammenhæng med, hvor meget der køres.

Det så vi i 2012, hvor priserne var 2 kroner højere end i dag. Folk skal alligevel på arbejde, og må sluge de 50-200 kr ekstra/måned for den højere pris på brændstof.

Vi skal nok over 10.000 kr/årligt ekstra i brændstofforbrug, for en person med et moderat transportbehov, før folk overvejer at skifte.

CO2 afgifterne skal finansiere skiftet væk fra kulkraft de steder, hvor det er værst.

Potente elbiler sparer ikke CO2 i internationalt regi, hvor vi har mange kulfyrede kraftværker.

Kulkraft forsvinder ud af billedet, så snart økonomien ikke længere svarer sig, og det er ved at ske nu forskellige steder i verden.

Køber du en elbil nu, kan du være mere sikker på at den selvsamme bil er CO2 fri om 10-15 år, når din strømudbyder har skiftet væk fra kul.

Bliv fri for CO2 udledninger, partikeludledning og støj og frigør dig fra behovet for at købe brændstof fra olieselskaberne der alligevel ikke har interesse i at mindske CO2 udledningerne, eller vil have dig til at skifte til brint.

8
10. juli 2019 kl. 15:18

Med fare for mange fingre ned: Høje CO2-afgifter er den eneste vej frem på verdensplan.

Hvis nogen har et brugbart alternativ som får folk til at spare på brændstoffet, skal de være så inderligt velkomne til at dele dem med os andre. Indtil nu har intet andet virket.

Potente elbiler sparer ikke CO2 i internationalt regi, hvor vi har mange kulfyrede kraftværker.

7
10. juli 2019 kl. 15:17

Hvilken virkningsgrad er det lykkedes at opnå i motoren?

6
10. juli 2019 kl. 14:28

P.S.

Og i øvrigt er egenskaber som lav friktion, aerodynamik og optimal kørestrategi vel lige relevante for alle køretøjer - uanset fremdrivningsprincip.

4
10. juli 2019 kl. 12:58

jeg synes at det må føles som i år 1910, at have vundet konkurrencen om den bedste hestevogn.
Jeg forstår ikke at de kan føle begejstring for det, når de ser tingene i det store billede.

Det store billede er at strømmen godt nok er grøn i Danmark, men sort i resten af verden. Og derfor er der rigtig god mening i at lave ikke-el biler.

Som desværre aldrig kommer i produktion så længe det ikke svarer sig økonomisk at købe dem. Og den eneste måde det kan komme til at svare sig på er ved hjælp af diverse afgifter, nok først og fremmest høje afgifter på brændstof.

Allerede for 70 år siden reklamerede man såmænd med en bil der kørte 22km/l, men folk er ganske ligeglade ude i den store verden når benzin er så billig. Som bekendt aftog Danmark næsten halvdelen af VW´s Lupoer. Og det tæller ikke rigtig på verdensplan.

3
10. juli 2019 kl. 12:44

Hvad med et eco-marathon, hvor bil+last+fører skal veje min. 1.000 kg og banen skal gennemkøres med en gennemsnitshasstighed på 50 km/h ? Således at konkurrencen går ud på at lave den mest effektive motor og den mest nedskrallede bil med den letteste fører og køre så langsomt som muligt?

2
10. juli 2019 kl. 12:26

Flot! Stort tillykke til de studerende. Er der nogen der ved om bilen lagrer energi ved bremsning (på den ene eller anden måde) som bruges til den efterfølgende acceleration? Hvis ikke er det selvfølgelig bare så meget desto mere imponerende med de 429km/l

1
10. juli 2019 kl. 12:23

Så tillykke med præstationen. Med jeg synes at det må føles som i år 1910, at have vundet konkurrencen om den bedste hestevogn. Jeg forstår ikke at de kan føle begejstring for det, når de ser tingene i det store billede.