Med 38 nye robotter kan Linak konkurrere med Kina
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Med 38 nye robotter kan Linak konkurrere med Kina

Illustration: Bjørn Godske

Automationsbølgen er rullet hen over Als, og ikke mindst Linak i Guderup har været med til at sætte den i bevægelse. Det har betydet, at store dele af den manuelle montage på under fem år er blevet erstattet af industrirobotter, som godt nok har fjernet job, men samlet set har ført til flere ansatte. For med robotter i produktionen på Als er Linak i dag i stand til at konkurrere på verdensmarkedet, også med lande som Kina.

De mange robotter er opstillet i den runde fabrik fra 2014. Her foregår en stor del af montagen af de forskellige elektrisk lineære aktua­torer fra Linaks produktprogram. Helt konkret handler det om aktuatorer til hæve-sænke-borde, som hos Li­nak hedder Deskline.

For at få robotterne ind på den økonomisk bedst mulige måde igangsatte Linak i 2014 et arbejde med scenarier, hvor tidshorisonten var tre år. Det forklarer Torben Levisen, der er produktionschef for forretningsområderne, hvori ­hæve-sænke-borde og elevationssenge indgår.

»Da vi startede, var vi sammen med vores faste leverandør af robotløsninger, Bila, enige om, at det allerførste projekt i montagen med garanti skulle være en succes. Ellers ville folk bare sige: ‘Det virker jo ikke’, og det ville skabe en negativ stemning,« fortæller han.

Det blev besluttet, at en celle, hvor motordelen til løftesøjlen bliver samlet, skulle opbygges, så processen kunne udføres af robotter i stedet for de syv personer, der arbejdede der. Den årlige produktion var 1,3 milioner enheder, og takttiden kunne sættes ned fra 85 sekunder til 10 sekunder. Ud over automatisering af motordelen blev der i den første fase identificeret fire andre projekter til en pris på i alt 44 mio. kroner:

Over de seneste fem år har Linak installeret 38 robotter til produk­tion af lineære aktuatorer til hæve-sænke-borde. Illustration: Bjørn Godske

»Så var det ellers tid til at tage en snak med Bent (Jensen, ejer af Linak, red.), og han var heldigvis positiv over for projektet,« fortæller Torben Levisen.

Samlet set løb hele projektet op i 63 mio. kroner med en tilbage­betalingstid på 1,5 år. Når de næste montageceller er færdigudbygget med robotter, er der brugt yderligere 59 mio. kroner.

Fuld åbenhed er godt

Udgangspunktet for automatiseringen var fra begyndelsen, at der skulle spares på omkostningerne – og når robotter tager over, betyder det først og fremmest lønkroner til timelønnede. Dem var der fra begyndelsen ansat 150 af på fabrikken, og målet var, at det skulle ned på 130. Men det er sin sag at fortælle folk, at der nu kommer robotter og overtager deres arbejde. Derfor lagde ledelsen en klar strategi fra starten, og den byggede på 100 procent åbenhed:

»Det gælder alle ­medarbejdere, men især over for de timelønnede er det vigtigt at spille med helt åbne kort, da det jo især er de ­manuelle processer, vi automatiserer. Så vi forklarede lige fra begyndelsen, at de besparelser, vi kunne se på antallet af medarbejdere, under alle omstændigheder ville ske ved naturlig afgang. Vi skulle altså ikke direkte ud og fyre folk, og det gav en ro blandt medarbejderne,« siger Torben Levisen.

Det virkelig interessante for Li­nak er dog, at reduktionen af medarbejder­staben, især de timelønnede, slet ikke blev nået. Faktisk er det gået stik modsat, og i dag er der 180 ansat i produktionen:

»Det skyldes først og fremmest, at vi har vundet nye ordrer på pris, leveringssikkerhed og ikke mindst kvalitet. Så selv om vi med det seneste automationsprojekt kan spare 25 medarbejdere, så står vi rent faktisk og mangler folk, fordi der er meget mere aktivitet,« fortæller Torben Levisen.

Takt-tiden for montage af motordelen er reduceret fra 85 til 10 sekunder. Illustration: Bjørn Godske

Situationen er så speciel, at Linak for første gang er gået ud og har annonceret, at de har brug for timelønnede. Det normale har været, at folk er blevet ansat gennem mund til mund-metoden.

Omskoling på VUC

Hovedpointen med at opstille robotter har grundlæggende været at øge Linaks konkurrenceevne. Men oven i de konkrete besparelser ved at bruge robotter er der kommet en hel del sidegevinster. Nogle af dem er de klassiske med et bedre ­arbejdsmiljø for medarbejderne, som slipper for ensidige gentagne processer og tunge løft. Men der har også været en øjenåbner i forhold til omskoling af de medarbejdere, som tidligere tog sig af processerne manuelt. Foruden åbenhed omkring hele processen peger Torben Levisen på, at der er brug for grundlæggende uddannelse af de medarbejdere, både unge og ældre, som skal håndtere robotterne:

»Egentlig troede vi , at de let kunne overgå til at blive operatører. De kendte jo processerne og kunne nok klare at styre robotterne. Men det viste sig, at det ikke var helt så nemt. Det er måske de samme processer, men det er bare noget helt andet at skulle styre automationsanlægget,« fortæller Torben Levisen.

Derfor har 80 medarbejdere været på 14 dages uddannelse hos VUC Syd, og flere har vist interesse for at videreuddanne sig til faglærte.

Men ikke alt skal automatiseres. Det er en anden af de erfaringer, som Linak har taget med fra udrulningen af robotter. En del af optimeringen går ud på at undersøge, hvor mennesker og robotter arbejder bedst sammen. Derfor er der flere processer, som for eksempel når der skal sættes nogle små plast-glidere på bordbenene, der bliver udført af mennesker.

»Vi skal jo tjene penge, og derfor skal vi kun købe robotter dér, hvor den giver mening,« siger Torben Levisen.

Derfor har folkene hos Linak over en årrække sat flere projekter i gang med samarbejdende robotter. Spørgsmålet var, hvor meget der kunne komme ud af, at robotter og mennesker arbejdede tæt sammen.

»Men vi er faktisk stadig lidt i tvivl om, hvor meget vi får ud af det. Udfordringen er, at hvis robotterne skal køre hurtigt, så bliver vi alligevel nødt til at hegne dem ind, og så forsvinder ideen med samarbejdende robotter ligesom lidt,« konstaterer han.

Med de seneste 38 robotter er Li­nak langtfra færdige med at automatisere produktionen. Det økonomiske krav for at kunne konkurrere på verdensmarkedet er skåret ned til 14 mio. kroner årligt i driftsbesparelser bare på produktionen af aktuatorer til hæve-sænke-borde:

»Selvom vi de seneste år fuldt har levet op til den målsætning – faktisk har vi ligget på 20 mio. kroner – så tvinger det os til at tænke i endnu mere automatisering. Derfor køber vi heller aldrig en kopi af det forrige anlæg; vi forsøger hele tiden at bruge erfaringerne til at blive endnu bedre,« siger Torben Levisen.