Mazda: Nu øger vi benzinmotorens effektivitet med 20-30 procent
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mazda: Nu øger vi benzinmotorens effektivitet med 20-30 procent

Den motorteknologi som Mazda nu planlægger at lægge i en bil i 2019, har længe spøgt i kulissen. Det drejer sig om Homogeneous charge compression ignition, også bare kaldet HCCI.

Princippet er, at kompressionen i en benzinmotor øges så meget, at benzinen selvantænder, præcis som i en dieselmotor.

Læs også: Toyota og Mazda indgår aftale om udvikling af elbiler

At det er muligt, at få benzin til at selvantænde, er på ingen måde nyt, men det har bare været meget nemmere at gøre det med et tændrør. Særligt fordi det er vanskeligt at holde så høj en kompression over hele omdrejningsområdet. Især koldstart har nærmest været umuligt.

Foto: ing.dk

Stadig med tændrør

Mazda har da heller ikke løst udfordringerne fuldstændig og er derfor ikke gået 100 procent over til HCCI. Tændrøret eksisterer nemlig stadig, men bruges kun i yderintervallerne af omdrejningerne. Mazda oplyser ikke direkte, i hvilket område motoren vil køre i HCCI-mode - eller “Spark Controlled Compression Ignitition”, som de kalder det.

I alt skulle Mazda med den nye motor være i stand gøre deres benzinmotorer 20-30 procent mere effektive sammenlignet med seneste generation af Mazda-motorer fra 2012. I praksis vil det sige, at benzinmotorerne er blevet mere effektive end Mazdas dieselmotorer. Mazda kommer ikke med et bud på, hvor meget det kommer til at betyde for brændstofforbruget.

Læs også: Test af noget, der ikke kan mærkes

HCCI-motorer har også den ulempe, at det er svært at kontrollere forbrændingstidspunktet nøjagtigt, hvilket gør det vanskeligt at styre forbrændingsgasserne og dermed forureningen.

Et anden udfordring med HCCI er et mindre moment end biler med tændrør. Det har Mazda klaret ved at bruge en kompressor, der er i stand til at øge momentet med 10-30 procent i forhold til 2012-motorerne.

Mærkelig metallisk lyd

Undertegnede oplevede en HCCI-bil på nærmeste hold i 2007, hvor VW-koncernen havde inviteret journalister til en præsentation af fremtidens teknologier. Bilen var en prototype og ingeniøren i passagersædet kunne på en laptop hele tiden følge med i, hvor omdrejningerne bevægede sig ind og ud af HCCI-området.

Men det var faktisk ret nemt at registrere, hvornår motoren var i HCCI-mode. For lyden fra motorrummet var komplet anderledes, når tændrøret ikke længere var i spil. I stedet for en sagte brummen, som vi kender der fra en 4-cylindret benzinmotor, så kunne der pludselig høres en metallisk snerren.

Læs også: Mazda vil stoppe motoren for at modvirke køresyge

Naturligvis var motorrummet ikke lydisoleret i samme grad, som det vil være i en færdig produktionsbil. Men hvis Mazda skal have succes med deres HCCI-bil, så må det forventes, at den slags problemer er løst.

Del af Mazdas strategiplan

Hele motor-øvelsen hos Mazda er den del en større strategiplan, som rækker frem mod 2030.

Planen indeholder et mål om at reducerer CO2-udledningen fra bilerne, målt som fra Well-to-Wheel, med 50 procent i 2030 i forhold til 2010 og med 90 procent i 2050.

I 2019 skal der ligeledes introduceres elbiler og andre modeller med forskellige former for elektrisk fremdrift.

Yderligere komplicering af teknikken, for at få en effektivitet der alligevel ikke den langt simplere elbil til sokkeholderene. Og VE kan den jo heller ikke benytte.
Nå, men det har nok været under udvikling længe inden elbilerne lagde sig i overhalingsbanen. Og nu skal det så åbenbart død og pine fyres af. Man plejer ellers at sige, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige.

  • 22
  • 15

Artiklen omtaler både en øget effektivitet på 20-30% og et reduceret forbrug på 20-30%, men det synes jeg ikke helt går op. En øget effektivitet på 100% ville i hvert fald ikke reducere forbruget med 100%, men 50%.

Hvis oprindelsen til artiklen skriver om reduceret forbrug, kan billedteksten øverst rettes til, det er vidst eneste reference til effektivitet.

  • 6
  • 1