Materialer er solcelle-forskernes mørke sky
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Materialer er solcelle-forskernes mørke sky

Forskningscentre i store dele af verden bruger i disse år milliarder af kroner på at udvikle solceller af tynd plast og polymer.

Program for Solenergi på Risø DTU går for at være et af de førende, og gruppens solceller af plast er, udover et dansk demonstrationsanlæg, blandt andet blevet testet i Afrika til at drive lamper.

I foråret lykkedes det for de 15-20 Risø DTU-forskere, i øvrigt som det første forskningsmiljø, at koble et plastsolcelleanlæg på elnettet.

Plastsolceller er væsentligt billigere at producere, end traditionelle siliciumceller, og produktionen er nem at opskalere. Alligevel er der endnu lang vej, inden solceller af tyndfilm kan rulles ud over bygninger, køretøjer og offentlige anlæg.

De nuværende polymersolceller har nemlig langt fra samme virkningsgrad, ligesom den dokumenterede levetid fortsat ikke kan leve op til eksisterende, kommercielle teknologier.

Den store udfordring

Den store udfordring er materiale- og procesudviklingen, fortæller seniorforsker på Risø DTU, Frederik Christian Krebs:

»Når en teknologi gennem 20 år er blevet udviklet på de samme materialer, er det en udfordring at sikre det spring, som for alvor flytter ydelsen og prisen. Den viden, der skal til for at få ti-øren til at falde, kræver en bred forskning af mange grupper, og indtil det sker forfiner vi på de eksisterende materialer,« forklarer Frederik Christian Krebs.

I dag kan forskerne på Program for Solenergi præstere virkningsgrader på en-to procent - med en middelværdi på 1,5-1,7 procent - hvilket er en markant stigning fra 0,2 til 0,3 procent for få år siden.

Ifølge Frederik Christian Krebs er plastsolcellernes levetid nu formentlig oppe på tre til fem år, hvilket dog endnu mangler at blive dokumenteret.

Målet er at øge virkningsgraden til cirka fem procent med en levetid på fem år på en rulle-fremstillet plastsolcelle. Inden udgangen af i år venter forskningsgruppen at have fået prisen ned på fem euro, cirka 37 kroner, pr. watt.

Det amerikanske selskab Konarka er sammen med Risø DTU ifølge Frederik Christian Krebs de to miljøer, der på verdensplan er længst fremme i udviklingen.

Kommentarer (0)