Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Bæredygtige byggematerialer er langtfra en selvfølge: 'Arkitekter kan lære af ingeniører'

PLUS.
Oplevelsescentret World of Volvo i Göteborg, Sverige, som Henning Larsen Arkitekter har tegnet, består af store mængder træ. Illustration: Åke E:son Lindman

»Vi kan træffe meget bedre beslutninger, hvis vi har kendskab til indholdet af byggematerialer.«

Sådan opsummerer arkitekten Martha Lewis formålet med sit årelange virke som ekspert på bæredygtige byggematerialer. For ekspert er hun:

Det er hende, snakken ofte falder på, når danske arkitekter og bygherrer skal vide mere om, hvordan man bygger bæredygtigt.

Martha Lewis er Head of Materials hos Henning Larsen Arkitekter. Illustration: Rasmus Hjortshøj – COAST

I mere end to årtier har hun formidlet viden på højt niveau om bæredygtige byggematerialer – senest som head of materials hos arkitektfirmaet Henning Larsen.

Derudover har hun i 2019 modtaget bæredygtighedsprisen ‘Det Bæredygtige Element’ fra brancheorganisationen We Build Denmark og Building Green, der er et community for fagfolk med interesse for bæredygtigt byggeri.

Fra Bauhaus til bæredygtighed

Med forældre, der var arkitektur- og kulturhistorikere – og to brødre, der var arkitekter – lå det ret tidligt i kortene, at Martha Lewis skulle beskæftige sig med arkitektur.

Vejen dertil gik via en bachelorgrad i arkitekturhistorie, hvor Martha Lewis skrev bachelorprojekt om den tyske arkitekturskole Bauhaus.

Efter en mastergrad i arkitektur arbejdede hun for en række internationale tegnestuer, hvorefter hun landede i Danmark hos Henning Larsen Architects.

Da Henning Larsen i 2008 designede et hovedsæde for den tyske mediekoncern Der Spiegel i Hamborg, fattede Martha Lewis interesse for bæredygtighed og byggematerialer. Her gik det op for hende, i hvor høj grad byggematerialer er afgørende for sundhed og klima.

»Det var første gang, jeg virkelig fordybede mig i, hvad vi har i vores byggematerialer. Det gik op for mig, at vi kan gøre en kæmpe forskel, hvis vi er meget mere opmærksomme på dét,« siger hun.

Martha Lewis mener, at et af de stærkeste argumenter for at gå mere nidkært til værks i forhold til byggematerialer er sundhed. Byggematerialerne kan nemlig have sundhedsmæssige konsekvenser for brugerne af en bygning.

»Vi skal ikke udsætte brugere af byggeri for at få farlig kemi ind i kroppen via inhalation, berøring eller gennem støv, der også kan have en afsmitning af problematiske stoffer fra byggematerialerne. Det gælder også for andre faser i materialernes livscyklus,« siger hun.

Ifølge Martha Lewis har blandt andet klimaforandringerne også medført et øget fokus på materialer og bæredygtighed.

Dog er byggebranchen stadig langt fra der, hvor bæredygtige byggematerialer er en selvfølge. Der er et stykke vej endnu, selv om det går fremad.

»Vi har haft god fokus på arbejdstilsynet. Her er der lovgivning, der beskytter arbejderne, så de ikke er udsat for problematisk kemi på byggepladsen. Der, hvor vi har mindre fokus, er, hvordan byggematerialer påvirker andre steder i processen.«

Tag ejerskab på det nørdede

Ifølge Martha Lewis er der plads til forbedringer, når det handler om uddannelsessystemets og arkitektbranchens tilgang til materialer og bæredygtighed.

Hun appellerer til, at både branche og skoler får et større fokus på materialer.

Ikke kun, som hidtil, ud fra en æstetisk tilgang, men at man virkeligt klæder de arkitektstuderende på, så de for alvor kan dykke ­ned i materialernes egenskaber – f.eks. på kemiområdet og omkring klimapåvirkninger.

»Jeg ser det som ekstremt vigtigt for arkitektbranchen, at vi begynder at tage ejerskab til den nørdede del af materialerne også. Vi skal holde fast på vores arkitektydelse, hvor vi anbefaler materialer. For at kunne gøre det skal man være klar over, hvad potentialet er i forhold til global opvarmning ved et givent materiale,« siger hun.

Tænk lidt mere som ingeniører

Martha Lewis mener, at arkitekter er nødt til at beskæftige sig mere med tal. Noget, der ifølge hende ikke har været oplagt for arkitekter før.

»Vi skal lære at forstå data – også som arkitekter. Lære at læse tal og forstå f.eks. påvirkninger af CO2. Forstå det kemiske indhold – eller i hvert fald at være i stand til at spørge til det.«

Ifølge Martha Lewis skal arkitekter blive bedre til at tænke lidt mere som ingeniører, når det handler om bæredygtighed og materialer.

»Vi arkitekter skal ikke føle os for gode eller for æstetiske til at lege med data. Vi er nødt til at have en mere holistisk tilgang til materialer. Vi kan ikke længere arbejde ud fra vores optiske sans alene, når vi vælger materialer. Vi har brug for mange andre egenskaber også,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg læste halvdelen af artiklen, og checkede lige kalenderen.. Nix, det er ikke 1ste April. Det er rent faktisk en arkitekt som udtaler: _"Vi skal lære at forstå data – også som arkitekter".. _Bravo !!! Og hvor vil jeg dog håbe at hun ikke bliver fyret ved førstkommende lejlighed, fordi hun går imod konceptet i hele arkitektstanden..

Anekdote: Jeg var elektrikerlærling på ombygningen af Kbh Universitet i slut 90erne. Arkitektens tegninger viste at afbrydere og stikkontakter skulle sidde "bag døren" / på hængsel siden af døren. Jeg spurgte Arkitekten/Den kongelige bygningsinspektør (med den sorte hat), om det var intentionen at vende dørene.

Svaret fra arkitekten: _Kan De se min underskrift nederst på tegningen ? _Hvortil jeg svarede: Ja. Arkitekten: _Så er tegningen korrekt !!

Og så gik arkitekten videre med sin store hat, og sin lange frakke. Aner ikke om stikkontakter stadig sidder bag døren, eller om tømreren har vendt dørene siden.

  • 4
  • 0

Denne artikel forbavser mig. Da jeg i starten af 1990erne læste til bygningsingeniør på bauhaus universitet i weimar, så var det arkitektur studerende som gik foran og talte om bæredygtig byggeri. På ingeniør siden var vi næsten udelukkende beton- og stålhoveder som kun skulle følge de gængse normer.

Og "bevaring at af træ med arsen" var stadigvæk "så synd at man ikke længere fik lov til det "

Arkitekterne var ikke dygtig til det der med tal. Jeg underviste mange af mine arkitekturvenner i statik for at klare deres tests. Men de forstod problematikken meget tidligere på basis af sund fornunft.

Desværre må jeg sige at flere af dem aldrig blev færdig uddannet da det viste sig at byggeri handlede for det meste om penge og kontrakter. Det var ikke dem med den humane indstilling, som klarede den sidste hyrde, men derimod dem som var gearet til den del af vores samfund.

Og 25 år senere må jeg desværre erkende at det nok ikke har ændret sig meget. De færreste projekter angribes fra dem humane side og et forståelse for menneske og natur.

Tre år efter jeg var færdig udannet byggede vi et hus med lerpuds i alle værelser og træfiber som isolering. Året var 1999 og det var en sej kamp at få det igennem, fordi det var så imod alt hvad bygherren og håndværkerne kendte til og stolede på.

Men da projektet stod færdig, kunne alle som besøgte huset fra det første sekund føle et vild anderledes og fantastisk indeklima. Ingen kradsende hals på grund af dampe. Ingen skimmelsvamp. En jævn varmeregulering. Og mere end tyve år senere står huset stadigvæk med de samme kvaliteter og ingenting er rådnet væk, spist af insekter eller brand ned (alle de bekymringer som jeg argumentere imod dengang)

Til gengæld bygger hoved entreprenøren som vi havde den gang nu udelukkende med de materialer.

Tror ikke det handler om tal men om sund fornunft og at åbne sin bevidsthed. Og ikke i det mindste om kampen mod lobbyisme som vi også slåss med i alle andre områder indenfor grøn omstilling. Bare husk at begrebet "CO2 food print” blev opfundet af olieindustrien.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten