Matematisk analyse kortlægger strukturen af dyrenes sprog

Matematisk analyse kortlægger strukturen af dyrenes sprog

Ordlængden og ordforrådet i dyrenes sprog kan bestemmes med matematiske metoder, der udgør fundamentet for moderne kommunikationssystemer.

Claude Shannon, der i 1940’erne udviklede en informationsteori, der er det matematiske grundlag for alle moderne kommunikationssystemer, brugte selv sin metode i 1950 til at studere informationsindholdet og redundansen i engelske ord og sprog.

Den uafhængige forsker Reginald Smith fra Citizen Scientists League i Rochester, USA har nu så at sige vendt Shannons metode på hovedet i forbindelse med dyresprog, idet han har bestemt, hvor mange forskellige ’stavelser’ eller ’bogstaver’ forskellige dyresprog indeholder, og hvordan disse ’stavelser’ bliver kombineret i længere ’ord’.

Han har bl.a. undersøgt delfiner, hvaler, stære og sanglærker.

Reginald Smiths analyse gør os ikke meget klogere på formålet med eller indholdet af dyrenes kommunikation, men den fortæller en del om sprogenes opbygning. Han mener, at denne tilgang kan vise sig endnu mere effektiv, hvis den anvendes på et større datamateriale end det, han selv har haft til rådighed.

»Det er mit håb, at informationsteoretiske analyser kan medvirke til at vise, hvor meget dyrs kommunikation ligner eller er forskellig fra det menneskelige sprog,« skriver han afslutningsvis i sin artikel.

Entropi som mål for information

I Shannons beskrivelser er entropi en statistisk parameter, der er et mål for, hvor megen information hvert bogstav i et sprog gennemsnit indeholder.

Et enkelt bogstav i et alfabet med 26 bogstaver har et informationsindhold på 4,7 bit (2-tals logaritmen til 26). Da der er tendens til, at visse bogstaver optræder ofte i længere ord (som bogstavet E), og visse bogstaver ofte optræder efter hinanden (som H efter T og U efter Q i engelsk), så falder entropien for de efterfølgende bogstaver i længere ord.

Shannon fandt således, at det andet bogstav i et ord kun har en entropi på 4,14 bit, det tredje bogstav 3,56 bit osv. Det reflekterer, at det bliver lettere og lettere at gætte, hvad et bestemt bogstav skal være, når man kender flere forudgående bogstaver.

Shannons metode er også blevet brugt til at bestemme entropi af biers dans til 2,54 bit.

Når man skal studere dyrenes sprog, er problemet, at man ikke kender de ’bogstaver’ eller ’stavelser’, som dyrene kan sætte sammen til ord og kommunikation.

Smith viser dog i sin artikel, at det med udgangspunkt i Shannons begreber er muligt at estimere, hvor mange forskellige enkeltstavelser, to-stavelser og i visse tilfælde tre-stavelser, der er i de forskellige dyresprog.

Nøjagtigheden, hvormed det kan lade sig gøre, er dog i høj grad begrænset af det datamateriale, der er til rådighed.

Mange enstavelsesord, få ord med mange stavelser

Reginald Smith kommer frem til, at delfinarten øresvin har et repertoire på 27 enkeltstavelser, fem to-stavelser og fire eller fem tre-stavelser.

Pukkelhvaler har derimod kun et repertoire på seks enkeltstavelser, som de til gengæld kan kombinere til 17-18 to-stavelser.

Fugle har et større ’ordforråd’. Europæiske stære bruger eksempelvis flere end 100 enkeltstavelser.

Den helt afgørende forskel mellem menneskets sprog og dyrenes sprog er, at der kun er en svag nedgang i entropien for bogstaver i menneskets sprog, når ordlængden øges. I dyresprogene sker der et drastisk fald i entropien.

Tredjeordensentropien i engelsk er 3,56 bit – i alle de undersøgte dyresprog er den tæt på eller under 1 bit.

Kommentarer (4)

"Deres mor"- og det gør hunde forresten også, derfor (og pga avl) har vi forstærket "barnlig adfærd" som bjæffen og mijaven i vores dyr.
Men på den anden side: Min røde kat holdt op med at mijave, da jeg ikke længere kunne høre det. Men med sit blik og kropssprog kunne han sagtens kommunikere, at han ville ud, selvom han stod i vindueskarmen- og jeg sad med næsen i en bog i sofaen. Man kan mærke, at man bliver "set på"!

Dem jeg har nu (katte) er meget verbale, selv huskattene fordi, deres "mor" (hun stjal en anden kats killinger)var af siamkat-noget flere led tilbage, der har lært at mijave.
Min gamle vildkat mijavede derimod som en slags kvækken (krydsning mellem et overtrukket vækkeur og en frø :-D ), men vi førte en del "samtaler" om hvordan, killinger nu om dage ikke er, som de var engang! Hun fortalte i hvertfald- og jeg gav hende ret.

Min kat, Pind, fortæller også lange historier, men hendes "Piib!" (som jeg hører det) betyder mest: "Hej!"- og når hun er ved at bide min fod af- er det: "Jeg elsker dig så meget, at jeg kunne spise dig!"

Dem, der tror, katte ikke kan lide mennesker, kan ikke læse katte. Og nej, katte går ikke "deres egne vilde veje" eller er så selvstændige.

Mvh
Tine- Sorry! Er catcrazy- og burde ikke starte på min kæphest! Selv den dumme vildkat, jeg forsøger at tæmme- er ikke mere vild i blikket. Men han har måske bare luret, at han ikke skal være tam, for så ryger bollerne....

  • 0
  • 0

Det er sørme ikke sådan alle katte er. Jeg har 2, der sover i mit soveværelse (ikke i sengene) om natten. Og når de er ude om dagen, ligger de ofte og snuer i en rar solplet. Eller på minirensen.... Katte er som løver: De sparer meget på energien.

Mvh
Tine (Don't get me started, pleez) Katte-ejer i over 20 år....

  • 0
  • 0