Matematiklærere støtter Ingeniørens initiativ
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Matematiklærere støtter Ingeniørens initiativ

En god idé kalder forkvinden for Danmarks Matematiklærerforening, Lene Christensen, Ingeniørens initiativ, hvor der sættes fokus på danske folkeskoleelevers matematikkundskaber. Det skal blandt andet ske ved at finde Danmarks bedste matematikformidler.

»Vi kan sagtens blive bedre til matematik i Danmark og det er nødvendigt for alle at kunne matematik. Selv for musikere, radioteknikere og historikere, der skal kunne statistik. Vi har også alle brug for det i dagligdagen, når vi køber hus, skal have styr på skatten osv.,« siger hun.

Læs mere om initiativet og konkurrencen her

Lene Christensen forventer dog, at et initiativ som Ingeniørens særligt vil være til gavn for de stærke elever, som i forvejen er nysgerrige og gode til matematik. Og det er skam også godt. Der er bare også brug for, at sætte ind på andre måder.

»Vi har mange dygtige elever, men vi har også brug for at løfte de svage, der ikke gider eller har opgivet matematikken. Hvis ikke børnene forstår de grundlæggende matematiske begreber, og læreren fortsætter videre, så får man dem ikke med,« påpeger hun.

»Dem, der har problemer, skal derfor fanges så tidligt som muligt - allerede i første klasse. Og så skal man finde ud af, hvor problemet ligger for den enkelte elev. Der er derfor brug for efteruddannelse af lærerne.«

Lene Christiansen har ikke den ultimative opskrift på, hvordan vi får de svage elever til at interessere sig for matematik, men der er for eksempel gode erfaringer med at bruge matematik ude i virkeligheden og eksempelvis gå ud i naturen og regne, lave en rap om matematik og lignende.

Undervisningen skal være varierende

Lene Christensen ser ikke computere, interaktive tavler og anden ny teknologi som den ultimative løsning, der kan gøre eleverne interesserede i matematik.

»Nogle tænder på at måtte lave opgaver i Excel i stedet for i hånden, men med tiden daler interessen også for det. Man skal sørge for at variere undervisningen. For eksempel skifte mellem praktisk arbejde, gruppearbejde, tavleundervisning osv.,« siger hun.

Ved skoleårets start vædder hun gerne med eleverne om, hvorvidt hun kan gøre dem interesserede i matematik inden jul. Og det vinder hun som regel. Men Lene Christensen har også kastet skolebøgerne væk og underviser eleverne i alt fra titals-potens på richterskalaen til Pythagoras.

Hun kan også finde på at lave tema om toiletruller, for der er masser af matematik i sådan én. Paprullen bliver for eksempel til en rombe, der kan regnes på, når den bliver rullet ud. Og man kan lave statistik på ens forbrug, regne på hvor meget skov der går til, samt lave valutaberegninger ud fra priser på toiletpapir i Sverige og Danmark.

»Undervisningen rykker, når eleverne er aktive og har det mellem fingrene. Det er lærernes opgave at undervise og gøre eleverne nysgerrig. Men der mangler forældrestøtte, ressourcer og tid, hvis alle virkelig skal rykke,« siger hun.

Danske elever gode til projektarbejde

Hun afviser resultaterne af den nye Pisa-undersøgelse, der placerer Danmark langt under for eksempel Finland og flere asiatiske lande, da hun ikke har stor tiltro til selve testen. Herudover påpeger hun, at man altid har ment, at vi kan blive bedre i Danmark.

Men finnerne klarer sig trods alt bedre i testen, så de må kunne noget, som de danske børn ikke er lige så gode til?

»Ja, men så er der så meget andet, de finske elever ikke er så gode til som danske elever. Til de nordiske matematikkonkurrencer kan vi se, at de danske elever er bedre til at tænke selvstændigt, lave projekter, tale engelsk og lave præsentationer end de finske. De finske børn er heller ikke lige så glade for at gå i skole som de danske.«

Danmarks Matematiklærerforening udgiver tidsskriftet Matematik for matematiklærere med eksempler på god og kreativ matematikundervisning. De har desuden har udviklet Matematikkens Univers med interaktive matematikopgaver online.

Dokumentation

Se resultaterne fra Pisa-undersøgelsen her
Læs mere om Danmarks Matematiklærerforening her

Min Bonusdatter har i folkeskolen og på efterskolen fået 2- og 4-taller i matematik, og hun har været næsten umulig at slæbe hen til lektierne, når den stod på matematik. Hun er nu startet på Agro10 - 10. klasse og grundforløbet i landbrugsuddannelsen. Hun får nu 7- og 10-taller i matematik.
Jeg kan kun forklare det med, at hun nu arbejder med opgaver, hun finder relevante. Hun spurgte ofte, da hun gik i folkeskole: "Hvad skal jeg bruge det til?" Hverken hendes mor eller jeg har nok de bedste pædagogiske grundlag for at forklare hende, hvad hun skulle bruge matematikken til, men nu finder hun relevans i undervisningen.
Jeg vil derfor foreslå, at undervisningsmaterialet i folkeskolen bliver gjort mere relevant for eleverne. Måske også differentieret til de to køn. Drengene i de lidt større klasser kunne måske få noget ud af f.eks. at skrue topstykket af en knallertmotor og derefter måle boring og slaglængde og derefter udregne slagvolumen i motoren. Pigerne kunne prøve at måle en grydes diameter og højde og så udregne volumen på gryden. Og så fremdeles kunne undervisningen gøres mere relevant for eleverne.
Jeg vil ikke med dette sige, at KUN drenge interesserer sig for knallerter, og at KUN piger interesserer sig for madlavning. Det var blot eksempler.

  • 0
  • 0

Jeg underviste i (bla.) matematik på den hedengange elektronikteknikeruddannelse, og har siden taget et par moduler i matematik-didaktik og undervist en del mennesker på FVU-hold (FVU er tiltænkt voksne som har problemer med det elementære).

Det er min erfaring at de fleste danskere svarer ja til flg. spørgsmål:
1) Er matematik et vigtigt fag at kunne ?
2) Har du svært ved matematik ?
3) Syntes du at din matematiklærere var dårlige undervisere ?

Kigger man på undervisningsministerens CV ser man at hun bl.a. har mat-samf-stud.eksamen og mon ikke hun har så har haft en del matematiktimer ? . Ikke desto mindre er 15 + 16 = 33 i hendes verden.
Nu hævdes det så at ungerne skal have FLERE matematiktimer, som om det skulle ændre noget som helst.

Jeg vil påstå at det meste af det matematikundervisning der præsteres i dag er målrettet job som teoretisk matematiker på HC-Ørstedsinst. ell. lign. (Hvor mange af den slags er det lige DK har brug for ?)
Og at de færreste matematiklærere ser nogen som helst grund til at begrunde deres fag, og at ungerne derfor klapper ørene i og i bedste fald ikke får ødelagt deres naturlige interesse for tal osv. I værste fald er de skadede for livet og får aldrig lært det mest simple pga. de traumer som matematiklærerne har påført dem.
Debatten omkring matematikundervisning styres for en stor del af matematiklærere og næsten ingen tør sige dem imod - de er jo fagfolk og jeg er jo "dum" til matematik - jævnfør de tre spørgsmål ovenfor - så jeg må hellere tie.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med Gert Christensen.

Da jeg gik i folkeskolen blev det aldrig forklaret hvad vi skulle bruge matematiken til. Og sådan var det egentlig i de fleste fag. På gymnasiet, hvor jeg går i 2.g på en matematik-fysik linje, er det dog helt anderledes, når vi spørger vores matematiklærer hvad vi skal bruge fc vektorer eller differential regning til, så får vi et konkret svar i den forstand at vi får afvide hvilke brancher det bruges inden for. Og der er også en hvis form for forbindelse mellem det vi lærer i matematik og hvornår vi skal bruge det i fysik, fx arbejde vi med krafter i fysik kort efter at vi havde været i gennem vektorer i matemtik.

Det at det har en relevans og man kan se at man skal bruge det i et andet fag giver en anden form for entuisiasme omkring faget end når det bare er nogle tal på et papir eller en computer skærm.

  • 0
  • 0