En god idé kalder forkvinden for Danmarks Matematiklærerforening, Lene Christensen, Ingeniørens initiativ, hvor der sættes fokus på danske folkeskoleelevers matematikkundskaber. Det skal blandt andet ske ved at finde Danmarks bedste matematikformidler.
»Vi kan sagtens blive bedre til matematik i Danmark og det er nødvendigt for alle at kunne matematik. Selv for musikere, radioteknikere og historikere, der skal kunne statistik. Vi har også alle brug for det i dagligdagen, når vi køber hus, skal have styr på skatten osv.,« siger hun.
Læs mere om initiativet og konkurrencen her
Lene Christensen forventer dog, at et initiativ som Ingeniørens særligt vil være til gavn for de stærke elever, som i forvejen er nysgerrige og gode til matematik. Og det er skam også godt. Der er bare også brug for, at sætte ind på andre måder.
»Vi har mange dygtige elever, men vi har også brug for at løfte de svage, der ikke gider eller har opgivet matematikken. Hvis ikke børnene forstår de grundlæggende matematiske begreber, og læreren fortsætter videre, så får man dem ikke med,« påpeger hun.
»Dem, der har problemer, skal derfor fanges så tidligt som muligt - allerede i første klasse. Og så skal man finde ud af, hvor problemet ligger for den enkelte elev. Der er derfor brug for efteruddannelse af lærerne.«
Lene Christiansen har ikke den ultimative opskrift på, hvordan vi får de svage elever til at interessere sig for matematik, men der er for eksempel gode erfaringer med at bruge matematik ude i virkeligheden og eksempelvis gå ud i naturen og regne, lave en rap om matematik og lignende.
Undervisningen skal være varierende
Lene Christensen ser ikke computere, interaktive tavler og anden ny teknologi som den ultimative løsning, der kan gøre eleverne interesserede i matematik.
»Nogle tænder på at måtte lave opgaver i Excel i stedet for i hånden, men med tiden daler interessen også for det. Man skal sørge for at variere undervisningen. For eksempel skifte mellem praktisk arbejde, gruppearbejde, tavleundervisning osv.,« siger hun.
Ved skoleårets start vædder hun gerne med eleverne om, hvorvidt hun kan gøre dem interesserede i matematik inden jul. Og det vinder hun som regel. Men Lene Christensen har også kastet skolebøgerne væk og underviser eleverne i alt fra titals-potens på richterskalaen til Pythagoras.
Hun kan også finde på at lave tema om toiletruller, for der er masser af matematik i sådan én. Paprullen bliver for eksempel til en rombe, der kan regnes på, når den bliver rullet ud. Og man kan lave statistik på ens forbrug, regne på hvor meget skov der går til, samt lave valutaberegninger ud fra priser på toiletpapir i Sverige og Danmark.
»Undervisningen rykker, når eleverne er aktive og har det mellem fingrene. Det er lærernes opgave at undervise og gøre eleverne nysgerrig. Men der mangler forældrestøtte, ressourcer og tid, hvis alle virkelig skal rykke,« siger hun.
Danske elever gode til projektarbejde
Hun afviser resultaterne af den nye Pisa-undersøgelse, der placerer Danmark langt under for eksempel Finland og flere asiatiske lande, da hun ikke har stor tiltro til selve testen. Herudover påpeger hun, at man altid har ment, at vi kan blive bedre i Danmark.
Men finnerne klarer sig trods alt bedre i testen, så de må kunne noget, som de danske børn ikke er lige så gode til?
»Ja, men så er der så meget andet, de finske elever ikke er så gode til som danske elever. Til de nordiske matematikkonkurrencer kan vi se, at de danske elever er bedre til at tænke selvstændigt, lave projekter, tale engelsk og lave præsentationer end de finske. De finske børn er heller ikke lige så glade for at gå i skole som de danske.«
Danmarks Matematiklærerforening udgiver tidsskriftet Matematik for matematiklærere med eksempler på god og kreativ matematikundervisning. De har desuden har udviklet Matematikkens Univers med interaktive matematikopgaver online.
Dokumentation
Se resultaterne fra Pisa-undersøgelsen her
Læs mere om Danmarks Matematiklærerforening her
