Matematiklærer: Det skal ikke være hovedløs regning på papir
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Matematiklærer: Det skal ikke være hovedløs regning på papir

Små fortællinger, bevægelse og matematik med udgangspunkt i hverdagen. Det er en del af opskriften på god matematikundervisning ifølge 34-årige matematiklærer Klaus Petersen.

Han underviser på Skovlyskolen i Holte, som har klaret sig godt de seneste år til 9. klasses afgangseksamen. I den senest offentliggjorte statistik, lå Skovlyskolens gennemsnit i matematisk problemløsning på en delt tredjeplads i Danmark.

Og Klaus Petersen er ikke i tvivl om vigtigheden i at motivere sine elever. Derfor prøver han hele tiden at gøre sin matematikundervisning interessant, så han fanger alles opmærksomhed.

»For mig handler det især om at variere undervisningen. Også inden for samme undervisningstime,« siger Klaus Petersen. Derfor har han ikke noget fast mønster, som han følger i undervisningen, men ofte starter han timen med en lille historie, der munder ud i en lille ræsonnements-opgave.

»Det kan være en historie med en eventyragtig indledning. Det må gerne lyde lidt som en leg, for det skal ikke lyde som matematik fra starten af,« fortæller han. På den måde fanger han de fleste elevers opmærksomhed.

Andre ting som små oplæg og mundtlige øvelser er også med til at skabe variation, men ifølge Klaus Petersen er det vigtigste at være opmærksom på eleverne:

»Det er godt med variation, men omvendt kan mine elever nogle gange godt lide at sidde længere tid med det samme. Og så er der ingen grund til at afbryde en god rytme."

Klaus Petersen bruger også et koncept, der hedder cooperative learning, som er populært i øjeblikket. Cooperative learning betyder samarbejdslære og består af en række samarbejdsstrukturer, der har til formål at gøre flest muligt elever mundtligt aktive på én gang.

Øvelserne medfører, at eleverne ofte skifter makker og plads. Nogle af opgaverne går også ud på, at eleverne skal op og bevæge sig, og det kan han se, at både drenge og piger er glade for.

For at motivere eleverne er det også vigtigt, at eleverne kan se vigtigheden i at kunne matematik. Derfor prøver han at lave koblinger mellem matematikken og den verden, de lever i.

»De skal lave opgaver med noget, de selv finder interessant. Nogle gange tager jeg tilbudskataloger og genstande med. Så skal de selv stille opgaverne og løse dem,« fortæller Klaus Petersen.

På den måde får eleverne selv sat ord på matematikken, og det er et aspekt af matematikken, som Klaus Petersen mener ofte bliver overset. Han er ked af, at mundtlig matematikeksamen er afskaffet i folkeskolen, da han mener, at den mundtlige del er vigtig for forståelsen.

»Det skal ikke kun være skrift og bog. De skal kunne bruge matematiksproget for at opnå en større forståelse. Det skal ikke bare være hovedløs regning på papir,« siger Klaus Petersen.

Det er formodentlig ikke så svært at finde praktiske eksempler for addition/subtraktion og gange /dividere, men hvordan viser man praktisk, at viden om nogle enkle sammenhænge ved hjælp af en ligning kan give en viden, som ikke kunne opnås med de simple regneregler brugt hver for sig.

  • 0
  • 0

Hvis startgebyret for en taxatur er 50 kr og man skal betale 10 kr pr kørt km, får man regneforskriften y=10x+50, hvor x er antal kørte km og y er prisen.
Hvis man nu skal regne ud hvor langt man kommer for 150 kr, skal man løse ligningen: 150=10
x+50

  • 0
  • 0