Matematikere til forskere: Nu starter vi vores egne Open Access-tidsskrifter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Matematikere til forskere: Nu starter vi vores egne Open Access-tidsskrifter

Mellem 19 og 61 dollar for en enkelt artikel. Det er, hvad studerende, journalister og andre uden en institutionel adgangskode typisk skal betale for at downloade en forskningsartikel fra akademiske forlag som Wiley, Springer og Elsevir.

Alene det digitale bibliotek JSTOR, som for nylig har været sat i forbindelse med aktivisten Aaron Swartz' selvmord, bliver hvert år besøgt af 150 millioner potentielle brugere, som sendes væk igen, fordi de rammer en ubetalelig paywall.

I lyset af den situation har en gruppe matematikere nu planer om at starte en serie af frit tilgængelige, såkaldte Open Access-tidsskrifter i et samarbejde med preprintserverne arXiv og HAL. Initiativet hedder 'episcience project', og håbet er, at alle fagområder er med på ideen og på den måde vil udfordre den eksisterende akademiske publikationsproces.

Projektet blev lanceret i sidste uge af den kendte blogger og Fields Medal-modtager Tim Gowers fra University of Cambridge, England.

Ideen er, at forskere selv organiserer formaterings-, peer review-, redigerings- og publikationsprocessen. De gør i forvejen det meste af dette arbejde, og tilmed gratis, i de private forlags regi, så det eneste, der i princippet mangler for at etablere en kommercielt uafhængig publikation, er en velfungerende infrastruktur i form af online journals, der består af links til de peer-reviewede artikler på servere som for eksempel arXiv.org.

De ekstraomkostninger, der måtte komme til at vedligeholde hjemmesider og computerudstyr, skal bæres af institutionerne selv.

»Det er en vigtig og god diskussion, som nogle internationalt førende matematikere har taget op om, hvordan forskere i stort omfang kan 'frigøre' publikationerne fra de kommercielle forlag,« siger professor emeritus Vagn Lundsgaard Hansen fra DTU Compute i en kommentar til Ingeniøren:

»For det er en kendsgerning, at det i stadigt stigende omfang er forskerne selv, der udfører hele arbejdet, på nær 'indbinding', i papirtidsskrifter. Og dette burde helt naturligt afspejles bedre i forlagenes prispolitik.«

Global vision

Blandt de ledende kræfter i projektet er Jean-Pierre Demailly fra universitetet i Grenoble, der med støtte fra den franske regering er i fuld gang med at opbygge et system, som skal gå online allerede i april.

»Det er en global vision for, hvordan forskningsverdenen burde arbejde. Vi ønsker at tilbyde et alternativ til de traditionelle matematiske fagblade,« siger han i en kommentar til offentliggørelsen i fagbladet Nature.

Jean-Pierre Demailly blev oprindeligt kontaktet af det franske Center for Direkte Videnskabelig Kommunikation (CCSD), en institution, der støttes af det franske forskningsråd (Centre National de la Recherche Scientifique) og udvikler Open Access-arkiver som HAL (hal.archives-ouvertes.fr) og desuden hoster en mirror af arXiv på franske servere.

Ideen er at udvikle en teknisk platform for peer reviewing og præsentation af artikler, som ikke er blevet publiceret andre steder. De resulterende 'epijournals' vil altså være Open Access 'overlay journals' af pdf'er, som allerede ligger på f.eks. arXiv og HAL.

Meget af projektets success vil afhænge af kvaliteten af peer review-processen og af de redaktører, der udvælger og redigerer artiklerne. Det er tanken, at redaktørerne til at begynde med organiserer peer review og diskussioner af udvalgte artikler, der er blevet lagt ind på arXiv, og på den måde giver en vurdering af kvaliteten og laver en validering af indholdet.

Projektet har en alternativ økonomisk model som vision, der ikke vil konkurrere direkte med de traditionelle forlag. Prisen for at køre arXiv er knap en million dollar om året, som primært betales af Cornell University Library i Ithaca, New York. De nødvendige ekstraomkostninger til at køre og vedligeholde online epijournals skal primært bæres af institutionerne selv, men også af sponsorater fra fonde og andre institutionelle medlemmer.

Det er tanken, at de nye epijournals enten kan være helt nye titler eller eksisterende fagblade, som ønsker at tilslutte sig projektet. Det skal være muligt for alle fagområder at være repræsenteret, og målet er en sikker og varig arkivering og fri adgang til de elektroniske versioner af artiklerne. Artiklernes forfattere behøver ikke at underskrive nogen kontrakt, der begrænser deres copyright, sådan som det er tilfældet hos mange forlag i dag.

Ulmende modstand

Modstanden mod de store akademiske forlag har ulmet i et stykke tid. Elsevir var sidste forår mål for en boykot blandt forskere, og den var også startet af Tim Gowers.

Forlaget var bestemt ikke tilfædigt valgt. Det var Elsevirs mest prestigefyldte tidsskrift, The Lancet, der tillod lægen Andrew Wakefield at publicere falske data for at bevise, at MFR-vaccinerne er skyld i autisme.

Elsevir stod også bag Merck-skandalen, hvor forlaget tog sig betalt af medicinalgiganten Merck for at udgive marketingmateriale forklædt som et seriøst fagblad. Elsevir støttede også det forkastede lovforslag SOPA (Stop Online Piracy Act) og den foreslåede lov PIPA (Preventing Real Online Threats to Economic Creativity and Theft of Intellectual Property Act) og har arrangeret udstillinger for våbenhandlere. Alt dette har givet dem en masse vrede forskere på nakken.

Vagn Lundsgaard Hansen er helt enig i, at der skal ske noget, og den bedste tilgang er at give forlagene lidt konkurrence.

»Men selv efter fuldstændig overgang til elektronisk publicering er der behov for, at artiklerne bliver ordentligt bedømt, før de optages i tidsskrifter. Denne proces kræver organisering udført af personer ansat til formålet, artiklerne skal præsenteres ordentligt på websider, hvilket kræver lønnet arbejdskraft, og tidsskrifterne skal lagres på permanente webplatforme, hvilket også koster penge. Altså: Det er slet ikke gratis at lave kvalitetspublicering elektronisk, som mange desværre går rundt og tror,« siger Vagn Lundsgaard Hansen:

»Hvis alle universiteter begynder at have deres egne elektroniske tidsskrifter, og alle - selv nok så små - faglige områder begynder at 'sidde på' deres egne tidsskrifter, er vi i virkeligheden endt på samme trin, som da der for 300 år siden kun var ganske få universiteter i verden, og videnskaben trivedes ved brevkorrespondance mellem ånderne.«

Open Access

Også fysikeren og bibliotekaren Bertil Dorch fra Københavns Universitet mener, at ideen er god, men kræver en større institutionel opbakning.

»Jeg synes jo, at episcience-projektet er et vældigt spændende initiativ, og det står ikke alene. Et potentielt problem i forhold til den slags initiativer er, at det i høj grad beror på individuelle ildsjæle. Hvis de forlader projektet, eller ikke længere har ressourcer til eller interesse i at drive det, så er faren, at det er dødsdømt. Men igen: Science er jo drevet af ildsjæle,« siger Dorch.

Dorch peger også på, at der allerede findes eksempler, som fungerer. Scholarpedia er en engelsksproget wiki-baseret encyklopædi inden for astronomi, fysik og dynamiske systemer, der udgiver peer reviewede artikler af renommerede eksperter.

Citizendium er et andet forsøg, der blev startet af medgrundlæggeren af Wikipedia, Larry Sanger, i 2006, men i de senere år har projektet haft svært ved at opretholde sin vækst og finansielle basis.

I forhold til institutionernes Open Access-politik vil der ifølge Dorch nok ikke være den store forskel på, om det er et kommercielt tidsskrift, der sigtes mod, eller tidsskrifter drevet på en anden måde.

Det vigtigste er og bliver, at forskerne selv-arkiverer, og at artiklerne bliver frit tilgængelige for alle. Om de så kaldes 'overlay journals', 'epijournals', 'Gold OA' eller noget fjerde er relativt underordnet.

Heller ikke Open Access-fortaleren Stevan Harnad fra University of Southampton mener, at Gowers og Demaillys ideer umiddelbart adskiller sig fra eksisterende Open Access-formater.

Grunden til, at fysikere og matematikere taler om 'overlay journals', er ifølge Harnad, at fysikere og matematikere længe har været vant til at selvarkivere deres preprints på servere som arXiv eller opendepot.org, og alt det efterfølgende redigerings-, certificerings- og peer reviewingsarbejde betragtes som 'overlay' på deres oprindelige kladder.

De fleste forskere i andre discipliner er dog endnu ikke vant til at selvarkivere deres artikler på digitale platforme, og så længe der ikke eksisterer et institutionelt krav om at gøre dette, vil det fortsat gå langsomt med at implementere ægte Open Access og dermed også gå langsomt med at udfordre de eksorbitante prisbarrierer, der hindrer almindelige menneskers adgang til den offentligt betalte forskning.

Kommentarer (4)

Elsevir...?

Eller som vi plejede at sige i studietiden: "your work will be published Elsewhere"

  • 1
  • 0

Hvis man lige træder 2 skridt tilbage og kigger, så har nogle få firmaer malket guld ved at 'tilbageholde' viden som en hel planet har brug for!?!?

Jeg står klar med gabestok og rådne tomater :)

  • 0
  • 2