Matematikere finder sexforbryderes gemte dna-spor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Matematikere finder sexforbryderes gemte dna-spor

PLUS.
Ser ses, hvordan Mikkel Meyer Andersen snævrer sig ind på en mistænkt ud fra det genetiske stamtræ Illustration: Mikkel Meyer Andersen

I sager om voldtægt står politiet ofte tilbage med et virvar af dna, som ikke kan bruges i efterforskningen. Men på Aalborg Universitet finder man nye spor i virvaret ved at se på kønskromosomer og muligvis snart mitokondrier.

I 1972 blev en kvinde myrdet og voldtaget i staten Washington i USA. Efterforskerne havde dna fra gerningsmandens sæd, men intet match i databasen. Først i 2018 kom det afgørende gennembrud i sagen. Efterforskerne benyttede sig af såkaldt genetisk slægtsforskning, nemlig at sende informationen om dna-sekvensen

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

ind til den offentlige slægtsdatabase GEDmatch for at se, om der fandtes match fra andre brugere, der havde søgt efter familiemedlemmer. Der viste sig at være en række interessante mulige match, og efter at have snævret sig ind på en slægtslinje, kunne politiet gå i gang med at finde det fældende bevis. Det viste sig at blive et dna-spor på en kop, sat af en af de mulige mistænk...