I sager om voldtægt står politiet ofte tilbage med et virvar af dna, som ikke kan bruges i efterforskningen. Men på Aalborg Universitet finder man nye spor i virvaret ved at se på kønskromosomer og muligvis snart mitokondrier.

Mie Stage
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage

Mie Stage
Journalist
I 1972 blev en kvinde myrdet og voldtaget i staten Washington i USA. Efterforskerne havde dna fra gerningsmandens sæd, men intet match i databasen.
PLUS-abonnement
IDA-adgang
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
1 kommentar. Hop til debatten
DelUdskriv
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
1
9. maj 2019 kl. 09:55
Så slægtsforsknings-databaser bliver brugt til at trawle efter mulige mistænkte i krimisager.
Så dermed bliver samtlige medlemmer af en slægtslinie pludselig gjort til mistænkte i en sag ,med medfølgende forhør, mistænkeliggørelse mm. - uden at der er nogen reel garanti for at gerningsmanden er imellem dem (pga. utroskab mm.).
Det er så noget at tygge på inden man afgiver en DNA-prøve til en "harmløs" slægtsforsknings-undersøgelse.
Da hele jordens befolkning dermed som udgangspunkt er i den gruppe der undersøges skal der også være meget bedre evidens end »... kun relativt få mænd vil se ens ud...«