Massiv mangel på rådgivende ingeniører bremser væksten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Massiv mangel på rådgivende ingeniører bremser væksten

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Hvis du har overvejet at skifte job til den rådgivende ingeniørbranche, så har du sjældent haft så gode muligheder for at få arbejde som lige nu.

Der er nemlig så stor mangel på ingeniører, at 20 procent af danske ingeniørvirksomhed i det seneste år har været nødt til at afvise opgaver på grund af mangel på arbejdskraft – et tal, der sidste år var 17 procent.

Det har tilsvarende øget andelen af virksomheder, der efterspørger konsulenter og rådgivende inge­niører til 26 procent mod 23 procent for et år siden. Det viser tal fra Ingeniørforeningen, IDA.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»Det har været kritisk, men som vi ser det for øjeblikket, så bliver det endnu mere kritisk i fremtiden. Vores ledighed falder ekstremt – lige nu ligger den på under en procent for vores medlemmer med fem års erfaring,« fortæller Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.

Derfor tyr flere og flere virksomheder til at ‘stjæle’ medarbejdere hos hinanden for at skaffe arbejdskraft. I en rundspørge blandt IDAs medlemmer fra juni i år har 56 procent i den rådgivende ingeniørbranche svaret, at de inden for de seneste 12 måneder er blevet kontaktet af en anden virksomhed eller en headhunter med opfordring til at skifte job.

»Du kan jo nærmest ikke stampe en arbejdsløs ingeniør op af jorden nu, og det betyder bare, at virksomhederne begynder at stjæle fra hinanden for at få de ressourcer, der er behov for,« siger Juliane Marie Neiiendam.

På tværs af alle fagligheder

I en rundspørge, som Ingeniøren har foretaget blandt landets største rådgivende ingeniørselskaber, er der også bred enighed: Der er en stor mangel på ingeniører – især dem med erfaring, som kan være svære at flytte. Men ledigheden er så lav, at virksomhederne ikke er kræsne, når det gælder fagområde.

Det billede kan den administrerende direktør i Foreningen for Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, nikke genkendende til:

»Kunderne oplever det ikke nødvendigvis som en udfordring, medmindre de får nej til en opgave. Men bag kulissen mærker alle i branchen en massiv mangel på rådgivende ingeniører,« siger han og tilføjer:

»Da vi havde lavkonjunktur, gav det mening at omskole folk inden for bygge- og anlægsbranchen, men det er ikke tilfældet i dag. Der findes ikke nogen områder, man kan flytte folk væk fra.«

Eksploderende vækstpotentiale

Henrik Garver er ærgerlig over manglen på rådgivende ingeniører, da det både får negative konsekvenser for væksten og for muligheden for at løse vigtige samfundsproblematikker, at der mangler arbejdskraft.

Den samme ærgrelse gør sig gældende i IDA, for selvom Juliane Marie Neiiendam selvfølgelig er glad for den høje beskæftigelse blandt medlemmerne, så kan det bremse branchens spirende økonomiske opsving.

»Vækstpotentialet i Danmark er ved at eksplodere – især for højteknologiske virksomheder. Men det kræver nogen, der kan udføre arbejdsopgaverne. Derfor er det problematisk, at vi har en ledighed på under en procent. Der er masser af ordrer, men ikke nogen til at udføre dem. Derfor snakker vi for tiden meget om globalisering. Vi så gerne, at det blev lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark,« siger hun.

Udfordringer med udlandet

I dag arbejder der ifølge tal fra IDA cirka 6.000 udenlandske ingeniører i Danmark. Tilsvarende arbejder omtrent 2.500 medlemmer af Ingeniørforeningen p.t. i udlandet.

Ifølge Henrik Garver er rekruttering fra udlandet dog kun en mulighed for branchens største firmaer. Det kræver nemlig et vist niveau af danskkundskaber at være rådgivende ingeniør, da konsulentarbejdet ofte rummer en del kundehåndtering. Han bekræfter dog tendensen med, at flere udenlandske ingeniører har fået øjnene op for det danske marked:

»Udfordringen er bare, at manglen på ingeniører gælder for stort set hele det nordeuropæiske marked,« uddyber han.

Den langsigtede løsning

Der er dog én gruppe ingeniører, der endnu ikke mærker presset på ingeniørmarkedet: Blandt dimittenderne går 20 procent ledige i det første år. Men ledighedsprocenten her kan også komme til at falde snart.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

På Institut for Byggeri og Anlæg (DTU Byg) ved Danmarks Tekniske Universitet er man således også opmærksom på den store mangel på ingeniører, fortæller studieleder Per Goltermann, der jævnligt oplever at blive kontaktet af ingeniørselskaber, der lufter deres frustration og efterspørger flere unge ingeniører:

»Vi kan lige så godt sige det, som det er: Der er en ekstrem mangel på ingeniører. De unge kan sådan set specialisere sig i lige hvad de vil – hvis de er gode nok, så er der job.«

Per Goltermann fortæller, at DTU har fordoblet produktionen af ingeniører over de seneste ti år, men lige nu står over for den udfordring, at ungdomsårgangene for tiden bliver mindre og mindre. Derfor er det svært at øge optaget yderligere:

»Vi har reelt to knapper, vi kan skrue på. Den ene er at vække de unges interesse for ingeniørfaget, og her må virksomhederne hjælpe til. Det skal ske allerede i gymnasietiden, og faktisk helst inden da i folkeskolen, hvis det skal have en effekt,« siger han og fortsætter:

»Det andet, vi kan gøre, er at øge optaget af udenlandske studerende – og så håbe på, at vi har nogle politikere, der vil tillade dem fortsat at arbejde i Danmark, når de er færdige.«

45 procent udlændinge på DTU's kandidatuddannelser

Lige nu er cirka 45 procent af de studerende på DTU’s kandidatuddannelser udlændinge, der studerer i Danmark.

Der er dog også en tredje mulighed for at øge udbuddet af ingeniører, fortæller Per Goltermann. Han mener, at DTU Byg godt kunne blive bedre til at tiltrække kvindelige studerende.

Universitetet har endnu ikke knækket koden fuldstændig i forhold til at lokke flere kvindelige studerende til, men ifølge Per Goltermann kan det skyldes måden, man italesætter fagene på:

»På byggeteknologi ved DTU er cirka hver fjerde studerende kvinde, mens uddannelsen i bygningsdesign har mere end 50 procent kvinder, på trods af at de reelt laver mange af de samme ting.«

Emner : Rekruttering
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi kan lige så godt sige det, som det er: Der er en ekstrem mangel på ingeniører. De unge kan sådan set specialisere sig i lige hvad de vil – hvis de er gode nok, så er der job.«

Så 20% af jeres dimittender er ikke gode nok? Det kan vel ikke kun være de studerendes skyld? Der må vel være en eller anden grund til at virksomhederne i den grad hellere vil stjæle ansatte fra hinanden fremfor at trække nyuddannede ind?

  • 3
  • 0

»Der er mange regler. Det er et minefelt, og man kan både som virksomhed og som medarbejder helt uforvarende komme ud i uheldige ting,« siger Philip Wiig.

Udviklingen kommer, efter at andre tal fra arbejdsgiverorganisationen DA har vist, at antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er raslet ned med 65 pct. siden slutningen af 2016.
(https://finans.dk/erhverv/ECE10676911/tils...)

Bl.a. Brooke Harringtons sag vakte opsigt i udlandet. Hun tillod sig at rådgive Folketinget.
Der blev fra politisk hold lovet en løsning, men antigrationsministeren var vist ikke positivt indstillet.
https://politiken.dk/indland/politik/art62...

  • 4
  • 3

Mon ikke manglen på kvalificeret arbejdskraft er selvforskyldt!
At give bestemte politikere skylden er i bedste fald vanvittigt.

Virksomhederne har ikke udvist rettidig omhu ved selv at tage ansvaret for at motivere unge til at uddanne sig, de har heller ikke tilbudt udannelses institutionerne penge for at kunne øge antallet af ny udannede med tilpas brede og gode kvalifikationer.

Virksomhederne har længe haft benhård fokus på at profitmaksimere på den korte bane
Bedt om lavere virksomhedsskatter, sikret sig lavere energiregninger betalt af skatteyderne, presset medarbejdere maksimalt, gået ud i dagspressen og truet med udflagning. Ikke sikret at der var plads til virksomhedsspecifik oplæring af nyuddannede.

Dermed har de demotiveret kommende ingeniører.

Nu hyler de op om at andre også skal betale for billig højt udannet arbejdskraft.

Problemstillingen er hverken LA eller DF's skyld.

Ansvaret ligger, som jeg ser det, ene og alene hos topledelsen og dennes fokus på kortssigtet profit.

  • 5
  • 0

"Virksomhederne har ikke udvist rettidig omhu ved selv at tage ansvaret for at motivere unge til at uddanne sig, de har heller ikke tilbudt udannelses institutionerne penge for at kunne øge antallet af ny udannede med tilpas brede og gode kvalifikationer."

Ja det kunne være et godt tiltag at virksomheder går ud og motiverer unge. Det ville være en helt ny praksis, men et godt indslag i Folkeskolen. Og selvfølgelig også et nødvendigt indslag, nu hvor politikernes reformiver har demotiveret lærerne og bl.a. nationale tests ødelægger læringen og skaber et stressende børnefjendligt skole- og børnehaveklima.

Næ, man kan ikke forvente motivation når man behandler folk på den måde S og andre gør.

At virksomhederne skal råde bod på regeringers demotiverende fremfærd er da en ganske pudsig tanke! Men måske en liiille smule bagvendt.

At virksomheder skal betale for uddannelsesinstitutioner er også en pudsig tanke! Som vi heldigvis har været forskånet for i Danmark indtil nu. Men når man hvert år forlanger 2% besparelser samt skattelettelser der hovedsagelig kommer de rige til gode kan det jo blive nødvendigt.

Velkommen til dagens Danmark, det er nu ikke nødvendigt at du friholder politikere for ansvar, det skal de nok selv sørge for.

  • 0
  • 1

Bygningspriser, aktieindeks og pengemængde er vokset 5-7 gange mere end BNP, bruttonational-produktet, siden 1992. Så uanset om boblen brister med et brag eller luften langsomt siver ud af den, så burde realvæksten vel være meget lavere?

Kunstig lav centralbank-rente og ansvarsløse politikere og belåningsvæsner står bag denne mega-boble.

se figurer over prisindekserne på godepenge.dk:

"BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER" 27-09-2017 og
"Inflation og pengeskabelse" 12-06-2013 (hvor sidstnævnte også viser kurver over aktier og privatgæld).

  • 0
  • 0