Massiv kritik: Giftige fluorstoffer får Miljøministeriet til at stikke hovedet i busken

Det er fuldstændig uacceptabelt, at ingen tjekker det danske drikkevand for fluorstoffer nu, hvor Miljøstyrelsen har konstateret det flere steder i høje koncentrationer i grundvandet. Og den går ikke, når Miljøstyrelsen bare sender aben videre til kommunerne.

Det er den klare besked fra de danske vandværker og eksperter til styrelsen.

Udmeldingen kommer, efter at Ingeniøren her kan afsløre, hvordan kommunikationen mellem kommunerne og Miljøstyrelsen og i øvrigt Geus er gået helt galt, når det drejer sig om fund af fluorstoffer.

Så lad os se nærmere på kommunikationen, før kritikerne får ordet.

Ifølge Miljøstyrelsens kontorchef Christian Vind er det nemlig kommunernes opgave at sikre rent drikkevand, og styrelsen har for et halvt år siden sendt resultaterne af deres undersøgelse til de relevante kommuner, som de ‘stoler trygt på har styr på det’.

Læs også: 14 skarpe til Miljøstyrelsen: Hvorfor tjekker I ikke drikkevandet for fluorstoffer?

Men Ingeniøren har fundet frem til to af de kommuner, hvor der er fundet niveauer i grundvandet op til 100 gange over den tyske grænseværdi, og her har ingen medarbejdere i første omgang hørt om resultaterne fra Miljøstyrelsen. Ingeniøren har talt med samtlige relevante medarbejdere i afdelingerne for både drikkevand og jordforurening i Haderslev og Esbjerg kommuner, og mange aner slet ikke, hvad fluorstoffer er.

Selv da Ingeniøren sammen med geolog Jakob Jørgensen i Esbjerg Kommune – ved brug af GIS-kort over grundvandets bevægelser – prøver at afgøre, om fundene kan udgøre et problem for drikkevandet, får resultaterne stadig ingen klokker til at ringe for kommunens medarbejder.

Det viser sig dog, at Miljøstyrelsen rent faktisk har sendt en mail med resultaterne til kommunerne, og i Haderslev Kommune kender man altså ikke til denne mail, mens geologen i Esbjerg Kommune faktisk kan grave den frem af sit system, et par dage efter at Ingeniøren har henvendt sig.

Mailen er sendt til kommunens fælles indbakke, og der står ganske kort: ‘Til orientering. Her fremsendes analyseresultater for vandprøver udtaget på (xxx) i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt omkring PFAS-relaterede stoffer i grundvandet’.

Mailen er vedhæftet et dataark med fluorstoffets navn og koncentration i grundvandet.

That's it.

Ifølge geolog Jakob Jørgensen kan han svagt huske mailen, og der var to grunde til, at han aldrig gjorde mere ud af sagen.

»Jeg har nok vurderet, at det ikke umiddelbart så ud til, at de målte steder lå i nærheden af nogen drikkevandsområder, og så tjekkede jeg, om der fandtes en grænseværdi for de pågældende stoffer. Og det gjorde der ikke, og i så fald er det jo ikke muligt at vurdere, om stofferne udgør en risiko,« siger Jakob Jørgensen.

Ifølge geologen bliver kommunerne oversvømmet med orienteringsmails, og i nogle tilfælde får de ti lignende om ugen. Og i Haderslev er det endnu uklart, om mailen overhovedet er blevet åbnet.

Så til kritikerne …

Hos de danske vandværker vækker forløbet harme, og flere omtaler det som et klasseeksempel på, at kommunikationen mellem myndighederne ikke fungerer. Noget, som vandværkerne oplever ofte.

»Styrelserne har altså ansvaret i den her sag. Om det er den ene eller anden styrelse under Miljøministeriet, må de selv rode med, men de kan ikke bare sende problemet videre til kommunerne på den her måde,« siger Ole Wiil, der er landsformand i Foreningen af Danske Vandværker (FDV).

Samme holdning har direktøren i Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), Carl-Emil Larsen:

»Det er simpelthen ikke i orden, at man bare sender et datablad til orientering. Heller ikke jeg kendte til fluorstoffer indtil for nylig, og det er jeg meget sikker på, at mange kommuner heller ikke gør. Så hvordan skulle de kunne forholde sig til det her datablad?« spørger han.

Og kritikken går igen hos Danmarks førende forsker i drikkevand, professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU:

»Moralsk synes jeg, det er administrativt uheldigt, at man ikke følger op på, om beskeden er modtaget og handlet på. En besked er ikke afleveret, før man er sikker på, at den er forstået,« siger han.

Dertil kommer, at kommunikationen mellem Miljøstyrelsen og Geus heller ikke fungerer optimalt, da styrelsen under arbejdet med at screene grundvand under brandøvelsespladser for fluorstoffer ikke anede, at Geus få år forinden havde lavet en lignende undersøgelse. Ikke før Ingeniøren gjorde styrelsen opmærksom på det.

Læs også: Miljøstyrelsen overså central rapport om fluorstoffer i grundvand

Læs også: Leder: Kære Miljøstyrelse, må vi sende en faktura?

FDV: Argumentet om grænseværdier er en bremseklods

Miljøstyrelsen har tidligere forklaret over for Ingeniøren, at det er svært at vurdere, om fluorstofferne er et problem uden en dansk grænseværdi, og derfor er det netop styrelsens næste skridt at fastsætte denne.

Samme holdning kommer fra regionerne, bl.a. fra områdechef Ida Olesen fra afdelingen for miljø og råstoffer, der vil have en dansk grænseværdi, selv om der findes både en tysk, svensk og amerikansk.

»Vi mangler en dansk grænseværdi, før vi har mulighed for at vurdere, om fundene af fluorstoffer i grundvandet er et problem. Vi kan ikke basere en myndighedsvurdering på en udenlandsk grænseværdi. Vi har brug for vores egne danske grænseværdier,« siger hun.

Men selv om kontorchef i Miljøstyrelsen Christian Vind over for Ingeniøren afviser, at argumentet om grænseværdier er en bremseklods for at foretage sig yderligere, er det præcis sådan, vandværkerne ser det.

Læs også: Opråb fra forskere: Test drikkevandet for giftige fluorstoffer nu

»Det er ikke et acceptabelt argument ikke at handle, før der findes danske grænseværdier. Det er jo styrelserne selv, der fastsætter grænseværdierne, så de må jo se at komme i gang. De har jo vidst det her i et halvt år, og alle ved, at det er hamrende farligt,« siger Ole Wiil.

Systemet arbejder for langsomt

Landsformanden i FDV, Ole Wiil, synes det mest kritisable er, at myndighederne har kendt til de her resultater i et halvt år, uden at nogen endnu kan forsikre om, at det ikke findes i drikkevandet. Og han peger på et generelt problem: nemlig, at der går for lang tid, før sundhedsskadelige stoffer bliver forbudt.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Samme holdning har direktøren for Danva, Carl-Emil Larsen, der påpeger det samme problem gældende med pesticider, hvor det først bliver forbudt, når det bliver opdaget i grundvandet. Ved et fund går et godkendelsessystem i gang, og myndighederne konstaterer, at deres forudsætninger for at give en tilladelse var forkerte. Så får det betegnelsen ‘fortidens synder’. Men på den måde er alt fortidens synder.

»Godkendelsessystemet er reaktivt og ikke proaktivt. Det er et problem,« siger han.

Presset geolog i Esbjerg møder forståelse

Endelig er der enighed blandt vandværker og eksperter om, at kommunerne er hårdt pressede, og der er forståelse for geologen i Esbjerg Kommune, der kæmper med op til ti orienteringsmails om stoffer om ugen. Flere peger på, at en forklaring er nedskæringer i Naturstyrelsen, der tidligere havde en indsatsstyrke, som i højere grad kunne rykke ud og lave selvstændige undersøgelser. En anden forklaring er, at de tidligere 16 amter er blevet til 98 kommuner.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

»Ofte sidder der meget få personer i de enkelte afdelinger, og foruden drikkevand skal de tage sig af alt muligt andet, f.eks. rotter. Vi er nødt til at overveje, om det er særlig smart at uddelegere de her ting til kommunerne,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

»Jeg er ikke tryg ved, om der er viden nok i den enkelte kommune til at håndtere nye stoffer som fluor,« siger han og peger på, at styrelserne har et ansvar for at hjælpe mere.

Stod det til Ole Wiil, brugte styrelserne også branchen noget mere.

»Vi har et vandpanel, hvor styrelserne netop kan tromme branchen sammen og stille spørgsmålet: ‘Hvad gør vi ved de her fluorstoffer, så vi kan få problemet løst?’ Det hjælper vi meget gerne med.«

»Det er jo hamrende giftigt, det her. Hamrende giftigt. Kræftfremkaldende, bekymrende og noget forbandet noget at få i drikkevandet. Så det skal vi sikre os, at det ikke kommer eller allerede er,« siger Ole Wiil.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det mest groteske er vel, at et produkt med indhold af så potentielt farlige stoffer tilsyneladende ikke er blevet vurderet i relation til en nærmest fri anvendelse på steder, der næppe er tilstrækkeligt befæstede. Producent og anvender af skummet må da stå med en meget dårlig sag og store forklaringsproblemer.

Gad vide om vi alene taler om få steder, hvor skummet er anvendt? Og om der er andre anvendelser, hvor skum/perfluorerede er spredt på jordoverfladen?

Kim Haagensen, DGE Miljø

  • 3
  • 1

Arbejdede i foliebranchen for år tilbage og mirakelmidlet var her process aid der indeholdt fluoropolymer-baserede Polymerer.

Over få år begyndte alle at bruge det i store mængder - bare den virksomhed jeg var på ødede vi forbruget fra 0 tons til 60 tons på et par år. Hvis det nedbrydningsprodukter af de stoffer vi blandt andet nu ser i grundvandet er det ikke så godt - for det bruges stort set i al folieproduktion i dag så problemet vil så vokse sig enormt i forhold til nu - der er jo mange års forsinkelse før du ser det i grundvandet.

  • 7
  • 0

Der er tale om hundredevis forskellige fluorholdige stoffer og nedbrydningsprodukter. Der findes ikke tilstrækkelige toksikologiske undersøgelser for de fleste af disse stoffer. Der er så vidt jeg ved kun udenlandske grænseværdier for de mest kendte nedbrydningsprodukter: PFOS og PFOA med en C8-kæde, men det er formentligt andre stoffer, der bruges og forekommer mest nu, men pga. forretningshemmeligheder er det fortroligt, hvad der aktuelt bruges.

Danske grænseværdier vil ikke betyde ret meget, for de vil nok kun kunne fastsættes for de samme stoffer, som udlandet allerede har grænseværdier for. Der er også EU værdier for tolerabel daglig indtagelse.

De udenlandske grænseværdier, der findes er nok 100-1000 gange for høje, fordi de bygger på resultater fra rotteforsøg. I modsætning til rotter, så kan mennesker stort set ikke udskille stofferne, som reabsorberes i nyrerne.

Grænseværdier for fluorstoffer i grund- og drikkevand bør være nul (lav analysegrænse), som for pesticider. Disse fluorstoffer bør slet ikke være i grund- og drikkevandet. Dette kan kommunerne bruge som rettesnor!

  • 8
  • 1

Er vi danskere godt nok så fysiologisk forskellige fra både svenskerne og tyskerne at vi er nødt til at have vores egne grænseværdier?

Kan vi ikke skippe bureaukratiet og så sætte grænsen lige midt mellem de to nabolande - så kan vi også sige at vi er et unikum på DETTE område ;).

  • 6
  • 1

Hej Erik

Kan jeg få dig til at sende dine kontaktoplysninger til mig, jeg er lidt interesseret i at høre om anvendelsen af fluorforbindelserne inden for foliebranchen. Min mail er thla@orbicon.dk, alternativt kan du fange mig på 21598156.

  • 0
  • 0

Der er grund til at kritisere især Miljøministeriet of Miljøstyrelsen i denne sag, men som jeg ser det er det langt vigtigere at trække fingeren ud af fordøjelseskanalens nedre udmunding, og

  1. fastsætte en grænseværdi på den forsigtige side af et gennemsnit af de tyske, svenske og amerikanske grænseværdier

  2. Expres få gang i målinger af 2.1. drikkevand og derefter 2.2. områder med grundvand som (tidligere) blev anset som egnede som fremtidige drikkevandsdepoter.

Gør det! Gør det nu!

  • 0
  • 1

De svenske og tyske grænser er jo ikke baseret på nogen human (fysiologisk) tolerance tærskel. Den er baseret på hvad der politisk kunne presses igennem og nichts wieder. Som for stort set alle andre fremmedstoffer. Jeg laver ikke sjov, selvom det lyder helt tosset. Spørg f.eks. Allan ovenfor.

  • 1
  • 0

Måske fluorforbindelserne kan filtreres fra? Det kan de sikkert med dyre filtre i vandværkerne, men jeg tænkte på vand-filtre i butikkerne til alm. forbrugere. Er der nogen der ved noget om det?

Begyndte selv at filtrere for et par år siden, især for at undgå de sporadiske rust og skidt forureninger jeg ellers har oplevet. Og så smager det bare bedre.

  • 1
  • 0

Trods alt fint at linke til jeres pressemeddelelse. Det viser da at I bekymrer jer for emnet.

Men hvor fra kan I vide at drikkevandet ikke er truet af fluor-stofferne? Det lader til at I kun tester for dem enkelte steder, mens det er klart at de har været anvendt i meget stort omfang i en bred anvendelses-vifte. Desuden synes jeg ikke rigtig at I tilbageviser påstanden om at I ikke tester for stofferne i drikkevandet. Og det er jo ikke enestående. Der er mange fremmedstoffer, som man ikke tester for i drikkevandet. Sikkert af gode tekniske grunde. Men det kan da godt give lidt utryghed hist og her.

Jeg vil godt lige runde af med en "svada" mod hvordan det danske samfund håndterer forurening. Især i forbindelse med grundvandet. Vi lever med rigtig mange forureningssager rundt omkring i vores lille land. Når de opdages, ryddes de bare sjældent op. Fordi synderne ikke længere kan eller vil betale og det offentlige har sjældent råd. Derfor er alt hvad man gør, løbende at teste de pågældende steder for forureninger i drikkevandet og når/hvis de findes, lukkes boringerne. Det er ikke en holdbar model i det lange løb, af indlysende årsager. Jeg foreslår oprettelsen af seriøse forurenings-forsikringer, så forureninger rent faktisk kan og vil blive håndteret, hvis de uheldigvis skulle ske. Hvis ikke firmaerne vil/kan forsikre sig, så må stat eller kommune. Hvis staten oprettede sådanne forsikringsordninger, kunne der endda tjenes penge på det (forsikringsvirksomheder har høj indtjening) og de penge kunne så bruges til at oprydde gamle forureninger. Uanset hvad bør forurenings-forsikringer helt klart indføres.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten