Massiv kritik af danske planer for atomaffaldsdepot

Når det danske atomaffald, der først og fremmest kommer fra det tidligere atomforskningsanlæg Risø, skal begraves i danske undergrund, er der tale om en hidtil uset og ikke afprøvet teknologi.

Flere udenlandske eksperter advarer i Information om, at der slet ikke eksisterer anlæg, der kan opbevare den type af langlivet atomaffald, som der findes 233 kg af fra Risø, i mellem 500 og 1.000 år.

»Det er utænkeligt. Når ikke ét eneste land i verden har lavet et slutdepot til den type affald, så er det utænkeligt, at Danmark kan gøre det,« siger direktør i MKG Johan Swahn til Information.

Han har forsket i opbevaring af atomaffald og overvåger gennem MKG de svenske myndigheders affaldshåndtering.

Samme opfattelse har den norske ekspert, ph.d. i helsefysik Erling Stranden.

»Når ingen lande i verden har kunnet etablere et sikkert slutdepot for det langlivede affald, hvorfor skulle i atomsammenhæng små lande så pludselig være i front?« spørger han.

Erling Stranden er leder af det udvalg, der har stået for håndteringen af det norske atomaffald.

Læs også: Chef for atomaffald: Tegn på at vi kan sende brændsel til udlandet

Det er Dansk Dekommissionering (DD), der står for håndteringen af det danske atomaffald og her erkender de, at et slutdepot for det langlivede atomaffald ikke findes.

»Jeg henholder mig til den sikkerhedsanalyse, vi har fået lavet. Den viser, at det er en mulighed,« siger direktør i Dansk Dekommissionering Ole Kastbjerg Nielsen til Information.

Læs også: Dansk atomaffald: Her er de mulige scenarier for ministerens beslutning

Ifølge eksperterne bør Danmark vælge en mellemdepotløsning, hvor det radioaktive affald kan opbevares i mellem 50 og 100 år ud fra antagelsen om, at der på dette tidspunkt vil være fundet en mere teknologisk holdbar løsning.

»For små mængder atomaffald som de 233 kg ville det optimale være at placere det i et dybt hul på mindst 1.500 meter. Det forudsætter selvfølgelig, at der findes en teknik til det. Det tvivler jeg lidt på, men jeg tror, det er en teknisk udvikling, der kommer, hvis man venter lidt,« forklarer professor i radiofysik Lennart Johansson fra Kärnavfallsrådet, der rådgiver den svenske regering i spørgsmål om atomaffald.

Løsningen med et mellemdepot er blandt andet valgt af Holland og Norge, der atomaffaldsmæssigt minder om Danmark.

»Når man først har lagt det på mellemdepot, er det slet ikke noget problem at lagre det i 100 år, indtil man har en løsning for et endeligt slutdepot. Det ligger jo lidt i kortene, at vi tænker, at verden kommer til fornuft, så der ikke ligger et slutdepot på hver eneste lille knold i verden,« siger Erling Stranden til Information.

I øjeblikket er seks steder i Danmark i spil som mulige opbevaringspladser for det danske atomaffald. De seks områder er i øjeblikket genstand for yderligere undersøgelser, der skal afgøre, hvilken placering der vil være den mest optimale. Først når denne beslutning er truffet, vil analysen af den rent tekniske udformning af slutdepotet blive foretaget, oplyser direktør i Dansk Dekommissionering Ole Kastbjerg Nielsen.

»De undersøgelser laver vi, når vi ved mere om, hvor slutdepotet skal ligge,« siger han til Information.

Dokumentation

Information: Beslutning om langlivet atomaffald bør udskydes

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I USA har man bygget et 600m dybt depot til alt skraldet fra atomvåbenindustrien:

http://en.wikipedia.org/wiki/Waste_Isolati...

De har allerede deponeret omkring 200tons "dansk" atomaffald i WIPP: Resterne af reaktoren fra "Camp Century" under Grønlands Indlandsis, spørgsmålet er om man kan få dem til at tage et par hundrede tons mere ?

Jeg har meget svært ved at forstå argumentet om at det skulle være vanskeligere for "små lande", skulle det handle om økonomi eller om NIMBY ?

  • 0
  • 0

når politiker skal tage en beslutning som i bund og grund burde tages af teknikere. Hands up, hvem tror på at politikere om 100 år vil grave lortet op igen for at finde en bedre løsning? (Hvad med vi venter 102 år, indtil efter næste valg?)

  • 0
  • 0

Det undrer mig at man absolut synes det skal gemmes langt nede i jorden. Det er åbenbart rimeligt sikkert som det opbevares for tiden, så hvorfor putte det langt ned i jorden med vand og tæring og besværlig overvågning. Skyldes det gammel bondementalitet, hvor gamle redskaber blot blev hældt i det nærmeste vandhul.

  • 0
  • 0

Hvad f.... ved udenlandske atomeksperter om danske forhold. Nu havde vi lige fundet frem til den bedste løsning: At grave skidtet ned i lerbanker eller salthorster i vandkanten ved Limfjorden, så langt væk fra København som muligt! Så skal de ikke komme og sige, at det ikke kan lade sig gøre, når bestilte danske rapporter i dyre domme bekræfter den beslutning, der allerede er taget! "Bortskaffelsen" er jo naturligvis et nationalt problem (= det må ulands-Danmark tage sig af) - men når (og ikke hvis!) der bliver problemer med lækager, så er det naturligvis et lokalt problem (= det må ulands-Danmark tage sig af). Gammel dansk bondesnusfornuft, som foreskriver, at affald er noget man dumper ned i det nærmeste hul i jorden eller vandhul, har ellers altid virket (lige indtil ordet "forurening" blev opfundet - men den grimme betegnelse gælder jo naturligvis ikke for atomaffald). Nej. de skal ikke komme her og kalde det her for uansvarlig atomaffaldspolitik - næ, de skulle skamme sig og passe deres egen atomgesjæft! (Ironi kan forekomme!)

  • 0
  • 0

Hvad koster det egentligt at sende 233 kg + en blykappe med motor op med en Ariane 5 raket?

Er det billigere at grave et hul i jorden, som måske ikke et tæt nok?

Kan vi ikke bare sende det radioaktive materiale op og styre det mod solen, og så bare lade tyngdekraft klare resten?

Ja, gu kan en raket styrte ned, men en deponering kan som sagt også blive utæt.

  • 0
  • 0

Ja, gu kan en raket styrte ned...

Du har selv svaret på hvorfor.

Raketten kan også eksplodere, hvad der nok er mere sandsynligt og det vil sandsynligvis også gøre mere skade, fordi materialet vil spredes. Det internationale samfund vil aldrig kunne acceptere, at enkelt nationer sender den slags op gennem atmosfæren.

Du nævner utætte deponeringer. Det kan selvfølgelig også blive skidt, men sjældent i en skala som en eksploderet raket.

  • 0
  • 0

@Glenn,

Læs følgende indlæg:

" ikke ét eneste land i verden har lavet et slutdepot til den type [langlivet radioaktivt] affald": http://ing.dk/artikel/131040#p...3287

(jeg ved godt at indlægget refererer til ovenstående artikel)

  • ja læs mine kommentarer, der refererer til vel nok den største ekspert på området - Bernard Cohen geologiprofessor på Pittsburg Universitet. Læser nutidens "eksperter" ikke faglige artikler om deponering? Helt tilbage i juninummerfet af "Scientific American" findes Cohens analyse - deponering af atkombrændsel i fontmalet form placeret i 500 m dybde på 60 tilfældigt udvalgte lokaliteter. Efter 200.000 år havde enkelte radiumatomer fundet vej til overfladen - et skrækkelig og uhyggelig mareridt, der nu spreder angst overalt. Cohens artikel findes i "Naturens verden" i oversat og behandlet form fra en dansk ekspert fra Risø.

    "Eksperterne" bruger hele tiden argumentet, at "ingen har bygget et depot endnu". Argumentet er falsk, for det siger jo intet om muligheden for at det kan gøres. Selvfølgelig kan det det, man kan jo blot kigge over til svenskerne, som Finland vil kopiere.

Mange mener at affaldet skal deponeres med det samme, jo hurtigeres, des bedre. Det er forkert, nukleart affald skal ikke slutdeponeres før temperaturen på affaldet er faldet til en værdi, der ikke påvirker omgivelserne mht. uheldige kemiske processer. Derfor opbevares det i et mellemlager. Reprocesseret ´højaktivt affald kan uden probelmer opbevares i et overvåget depot ved overfladen, i Tyskland har man flere koncepter klar - efter ca. 500 år kan affaldet bruges i haven.

Brugt brændsel er ikke højaktivt, derfor varer det mere end 100.000 år, før det er helt ufqarligt. Det skal deponeres langt under de dybeste vandreservoirer, der kan anvendes til drikkevand. Det er ingen større teknisk bedrift - det kan ske overalt - også på Risø - det er et spørgsmål om at finde den rette dybde.

Det er typisk for den useriøse debat om atomenergi, at bekymringerne stiger i takt med at affaldet bliver mindre og mindre aktivt - og i talt med at det placeres dybere og dybere. hvem har f.eks. været rædselsslagen for det mellemlager, de har i Sverige (CLAB), hvor det befinder sig i 40 m dybde i et 10 m vandbassin? Debatten om affaldet afspejler bedre end noget, at man i Danmark ikke er gearet til atomalderen. Vi mangler ekspertisen, vi har tilsyneladende ingen, der ved hvordan man skal håndtere atomaffald?

Nuklear energi hører åbenbart hjemme i Indien, Iran, Pakistan, Emiraterne, Vietnam, Kina m.fl., hvor man satser på nuklear udvikling og udanner folk til opgaven. I Danmark vælter der ca. . 2000 MW el ind fra Norge/Sverige (29.11.2020 am) til vort lille land, der satser på vind og solenergi, en teknologi vi kan håndtere - blot vi lader kineserne fremstille panelerne. Det kan vi håndtere på dygtig vis, men vi har da også en meget stor erfaring i denne måde at producere el-energi. Med 1000 MW fra Ringhals kan alle sjællænderne få slået deres græsplæner med de fikse robotter, der drives af elmotorer - på alle tider af døgnet.

Det nukleare affald herfra er sikret en teknisk set fremragende løsning - efter planerne omkring 2020 på den svenske østkyst i en kommune, hvor beboerne hilser depotet mere velkomment end juletræer i Kokkedal.

Så der er 8 år endnu, hvor danske eksperter kan sige, at der ikke er bygget slutdepoter noget sted på kloden, medens man her deponerer flyveaske under de danske landeveje - med betydeligt mere end 233 kg radioaktive stoffer, der sikkert i følge danske eksperter er helt ufarlige for grundvandet, goft dækket af et par cm. asfalt.

  • 0
  • 0

@P-HK,

I USA har man bygget et 600m dybt depot til alt skraldet fra atomvåbenindustrien:

http://en.wikipedia.org/wiki/W...lant

De har allerede deponeret omkring 200tons "dansk" atomaffald i WIPP: Resterne af reaktoren fra "Camp Century" under Grønlands Indlandsis, spørgsmålet er om man kan få dem til at tage et par hundrede tons mere ?

  • tak for et interessant links. Jeg er en smule bekymret over, at de ikke har en reference til Bernard Cohen, har er skam også på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Bernard_Cohen...

  • han var professor på Pittsburg Universwitet, hvor alle skulle aflevere boreprøver til, derfor kunne han fortage den analyse, jeg omtaler ovenfor.

Derr er 30 referencer som ikke mindst Glenn kunne have fornøjelse af at læse - herunder om cancerrisiko ved lave doser. Myten om plutoniums toxiditet kunne måske også friste?

Salthorste er da fine depoter, som man også har undersøgt her i landet, hvor man helst vil deponere affaldet inden man bygger. Desværre manipulerede de danske geologer med konklusionerne, så at velegnet depot blev kasseret. Den danske rapport blev kritiseret af Risøs eksperter - debatten kan sikkert findes i artikelarkivet?

Yucca er et velegnet depot - problemet er den er for lille til alt nukleart affald - et problem der kan løses let med at reprocessere affaldet - eller blot trække uranet ud af det brugte brændsel. Så er Yucca rigelig stor.

Men hvorfor sende det danske affald til andre steder en Sverige? Det har jeg svært vced at se logikken i.

  • 0
  • 0

Det må da være muligt at tjene penge på andre landes radiofobi. Man kan modtage penge for at modtage deres atomaffald (fordi NIMBY). Det opbevarer man så indtil at man finder på en måde at genbruge materialerne i nyere reaktortyper. Problemet med atomaffald er jo det mest overdrevne problem mht. atomkraft jeg er stødt på.

  • 0
  • 0

@Emil,

Det må da være muligt at tjene penge på andre landes radiofobi. Man kan modtage penge for at modtage deres atomaffald (fordi NIMBY).

  • enig. Fælles deponering er en oplagt mulighed med de rfet små mængder, der er tale om. Men som altid står miljøbevægelserne i vejen for de oplagte rationelle løsninger - de har udarbejdet en række slagord såsom at enhver skal sørge for sit eget affald - dog synes de det er i orden at det offentlige henter deres eget affald fra husholdningen - ligesom de sikkert mener at det er OK med en fælles løsning for kloakaffald.

    Både Rusland og Australien har meldt sig som interesserede - Australien fordi de jo forsyner store dele af kloden med uran - Rusland fordi de har plads nok - og ved at der er store penge i branchen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten