Når det danske atomaffald, der først og fremmest kommer fra det tidligere atomforskningsanlæg Risø, skal begraves i danske undergrund, er der tale om en hidtil uset og ikke afprøvet teknologi.

Flere udenlandske eksperter advarer i Information om, at der slet ikke eksisterer anlæg, der kan opbevare den type af langlivet atomaffald, som der findes 233 kg af fra Risø, i mellem 500 og 1.000 år.

»Det er utænkeligt. Når ikke ét eneste land i verden har lavet et slutdepot til den type affald, så er det utænkeligt, at Danmark kan gøre det,« siger direktør i MKG Johan Swahn til Information.

Han har forsket i opbevaring af atomaffald og overvåger gennem MKG de svenske myndigheders affaldshåndtering.

Samme opfattelse har den norske ekspert, ph.d. i helsefysik Erling Stranden.

»Når ingen lande i verden har kunnet etablere et sikkert slutdepot for det langlivede affald, hvorfor skulle i atomsammenhæng små lande så pludselig være i front?« spørger han.

Erling Stranden er leder af det udvalg, der har stået for håndteringen af det norske atomaffald.

Det er Dansk Dekommissionering (DD), der står for håndteringen af det danske atomaffald og her erkender de, at et slutdepot for det langlivede atomaffald ikke findes.

»Jeg henholder mig til den sikkerhedsanalyse, vi har fået lavet. Den viser, at det er en mulighed,« siger direktør i Dansk Dekommissionering Ole Kastbjerg Nielsen til Information.

Ifølge eksperterne bør Danmark vælge en mellemdepotløsning, hvor det radioaktive affald kan opbevares i mellem 50 og 100 år ud fra antagelsen om, at der på dette tidspunkt vil være fundet en mere teknologisk holdbar løsning.

»For små mængder atomaffald som de 233 kg ville det optimale være at placere det i et dybt hul på mindst 1.500 meter. Det forudsætter selvfølgelig, at der findes en teknik til det. Det tvivler jeg lidt på, men jeg tror, det er en teknisk udvikling, der kommer, hvis man venter lidt,« forklarer professor i radiofysik Lennart Johansson fra Kärnavfallsrådet, der rådgiver den svenske regering i spørgsmål om atomaffald.

Løsningen med et mellemdepot er blandt andet valgt af Holland og Norge, der atomaffaldsmæssigt minder om Danmark.

»Når man først har lagt det på mellemdepot, er det slet ikke noget problem at lagre det i 100 år, indtil man har en løsning for et endeligt slutdepot. Det ligger jo lidt i kortene, at vi tænker, at verden kommer til fornuft, så der ikke ligger et slutdepot på hver eneste lille knold i verden,« siger Erling Stranden til Information.

I øjeblikket er seks steder i Danmark i spil som mulige opbevaringspladser for det danske atomaffald. De seks områder er i øjeblikket genstand for yderligere undersøgelser, der skal afgøre, hvilken placering der vil være den mest optimale. Først når denne beslutning er truffet, vil analysen af den rent tekniske udformning af slutdepotet blive foretaget, oplyser direktør i Dansk Dekommissionering Ole Kastbjerg Nielsen.

»De undersøgelser laver vi, når vi ved mere om, hvor slutdepotet skal ligge,« siger han til Information.

Dokumentation

Information: Beslutning om langlivet atomaffald bør udskydes