Massiv kabeludbygning skal ruste Danmark til vindkraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Massiv kabeludbygning skal ruste Danmark til vindkraft

Danmark står foran en voldsom udbygning med elkabler: Et nyt 600-MW-storebæltskabel, et ekstra 600-MW-kabel til Norge og en opgradering af forbindelsen til Tyskland.

Kablerne er nødvendige, hvis elsystemet skal kunne optage 50 procent vindkraft, som det er regeringens ønske. Det fremgår af det statslige Energinet.dk's nye rapport, Systemplan 2007.

»Skal vi integrere så store mængder vindkraft i elsystemet og samtidigt være en velfungerende del af det nordeuropæiske elmarked, kræver det forstærkede forbindelser til udlandet,« siger planlægningsdirektør Peter Jørgensen fra Energinet.dk.

Dansk elnet må udbygges

Ifølge rapporten vil udbygningen af udlandsforbindelser også kræve udbygning af det danske elnet, ikke mindst i Vestjylland, hvor fem havvindmølleparker på hver 200 MW ved Horns Rev vil kræve netforstærkninger, så strømmen kan transporteres hen til forbrugerne.

Kabler til Norge og over Storebælt vil tilsammen koste små tre milliarder kroner, mens prisen på netforstærkningen i Danmark vil afhænge af, om der skal anvendes luftledninger eller de langt dyrere jordkabler.

Det sidder et udvalg nu og tænker over, så Energinet.dk har endnu ikke beregnet den samfundsmæssige pris for investeringen i infrastruktur:

»Kabler koster tre til syv gange så meget som luftledninger på 400 kW-niveauet. Men investeringen vil kun blive foretaget, hvis den udgør en samfundsøkonomisk gevinst. For eksempel ved at vi kan få mere ud af vindmøllestrømmen,« siger Peter Jørgensen.

Flere tiltag

Kablerne alene gør det ikke. Derfor foreslår Energinet.dk også en række andre teknologiske muligheder for at nyttiggøre den varierende mængde vindkraftstrøm i elsystemet. Muligheder, som ifølge planlæggerne helt sikkert skal i brug sideløbende med udbygning af nettet. Endnu er deres bidrag ikke kvantificeret.

Det handler om at bruge overskudsstrøm til opvarmning via elpatroner og varmepumper i private huse og i fjernvarmeanlæg.

Om at bruge batterikapaciteten på el- og hybridbiler som en slags lager og dermed øge systemets fleksibilitet. Om at introducere fleksibelt elforbrug hos forbrugerne, så toppen af effektforbruget kappes af. Og om at etablere et trykluftlager til lagring af el - ligesom man vurderer, at brint og batterilagring på sigt kan blive inter­essante.

Energiekspert: En god plan

Civilingeniør og partner i Ea Energianalyse, Kaare Sandholt, kalder Energinet.dk's systemplan for udmærket:

»Planen er god, fordi den både tænker i net- og transmissionssystemet og på mulighederne for at indrette elforbruget efter den varierende mængde strøm,« siger han.

Kaare Sandholt tilføjer, at han forventer, at de igangværende energiforhandlinger godt kan komme til at introducere nye forudsætninger, så planen i sidste ende bliver anderledes.

Også vindmøllebranchen er godt tilfreds med Energinet.dk's rapport:

»Det er meget positivt, at Energinet.dk nu begynder at tage fat i nogle af de virkemidler, som - ud over transmissionsledninger - skal til for at integrere store mængder vindkraft. Især er det positivt, at de også allerede nu ser på de store muligheder inden for transportsektoren,« siger økonom i Vindmølleindustrien, Rune Moesgaard.

Dokumentation

Vindmølleindustriens rapport

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Allerede fra 1985 har foreningen REO forklaret i artikler og pjecer, at Danmark, som ikke har vandkraft, højst kan dække 12-15% af sit elbehov med vindmølle-el, før det giver reguleringsmæssige problemer.
Denne dækning er vi nu meget tæt på.
I rapporten "Analyse af vindkraft i dansk elforsyning 2005 og 2006" er det beregnet, at knap halvdelen af vindmøllestrømmen blev eksporteret pga. el-overløb i kraftig blæst. Dækningen var derfor ikke de ofte nævnte 20%, men 10-13%. Tidligere er det i Weekendavisen, 4. og 11. nov. 2005 vist, at dækningen i 2004 kun var 8,5%. Rapporten ses på www.reo.dk under menu-punktet "Aktuelt".
Vi har nu i en årrække anført, at yderligere satsning på vindkraft ville kræve:
*Kraftigere netforbindelser til vore nabolande.
*Mange flere varmepumper - både private og centrale - til produktion af varme samt evt. mere direkte elvarme.
*Delvis styret forbrug ved indførelse af differentierede el-tariffer.
*Støtte til hurtigere indførelse af el- og hybridbiler.
*Elkabel over/under Storebælt.
*Støtte til forskning i teknologier, der gør det muligt - i et vist omfang - at "gemme" el-energi fra perioder med blæst til stille perioder.
Først når de nævnte "tiltag" er gennemført helt eller delvis er det acceptabelt at udvide vindmølle-effekten væsentligt.
At vindmølleindustrien ser positivt på disse initiativer kan ikke undre, da det ellers meget snart vil gå op for vores meget ivrige "vindmølle-politikere", at vi nærmer os "vindmølle-mætning".
Et begrænset antal "forskningsmøller" kan naturligvis indpasses uden store problemer, så vindmølleindustrien kan fortsætte udviklingen af endnu mere effektive størrelser og typer. - Og så vores meget store eksport af møller og know-how kan opretholdes.
De fleste af rapportens forslag er derfor ikke nye, men naturligvis underbygget mere professionelt, end vi har formået.

  • 0
  • 0

Om at bruge batterikapaciteten på el- og hybridbiler som en slags lager og dermed øge systemets fleksibilitet. Om at introducere fleksibelt elforbrug hos forbrugerne, så toppen af effektforbruget kappes af. Og om at etablere et trykluftlager til lagring af el – ligesom man vurderer, at brint og batterilagring på sigt kan blive inter­essante.

Især er det positivt, at de også allerede nu ser på de store muligheder inden for transportsektoren,« siger økonom i Vindmølleindustrien, Rune Moesgaard.

Og så vores meget store eksport af møller og know-how kan opretholdes.

Nu da vi alle er enige.....

  • 0
  • 0

et ekstra 600-MW-kabel til Norge

Hvad vil Nordmændene betale for vindkraft?
- eller vil de have penge for at hjælpe med at regulere?

Har Nordmændene 600MW i overskud?
- Hvilken pris vil de sælge til?
- eller bliver det så dyrt at det er bedre selv at producere kulkraft?

... plejer det iøvrigt ikke at være Nordmændene der køber kulkraft i Danmark?

  • 0
  • 0

Hvad er den reelle pris for vindmøllestrøm egentlig? Det er jo mere, end hvad den kan produceres til. Først skal der lægges et kabel til nærmeste hovedledning, dernæst skal der en del netforstærkning til, når der er eloverløb, så strømmen kan eksporteres, og/eller der skal investeres i elpatroner på diverse varmeværker. Da det jo heller ikke blæser hele tiden, skal der også være backup på kraftværkerne. Tilføj endelig mere, hvis jeg har hvis jeg har glemt noget.

  • 0
  • 0

Der er paralelle diskussioner i flere traade i öjeblikket.

Flemming Jensen spörger: "Har nordmändene 600MV i overskud? Hvilken pris vil de sälge til?", og

Knud Nielsen spörger: "Er dammen i Norge og Sverige ikke fyldt op til bristepunktet lige nu?".

Der blev for nogle uger siden forespurgt til Norge, om man paa grund af de store vandreserver i Norge efter den regnfulde sommer ikke kunde lukke mere op for vandet. Og der blev refereret, - jeg mener ogsaa her i Ingeniören - at der fra Norge blev svaret: "at da man forventede at strömprisen ville stige i löbet af nogen tid, ville man hellere vente!".

Men Danmark gaar jo ind for privatisering ogsaa af kraftproduktion. Og saa maa vi jo akceptere, at hvis vi vil köbe ström udefra, ja saa bliver det paa forretningsmässig basis til markedspriser.

Naturligvis kan vi köbe os til back up ström. Men det bliver bare ikke til den lave pris som vi iöjeblikket maa sälge overlöbsström til.

Men hvis det er rigtigt at regering og finansudvalg har et flertal i befolkningen bag sig for liberalisering af og for internationale markedsbetingbelser for elforsyningen i Danmark, saa maa man jo akceptere at der findes et internationalt prisniveau.

Desvärre vil dette jo nok forhindre at danske skatteydere og danske elforbrugere vil kunne opnaa den fulde fordelaf at dygtige teknikere hidtil har udviklet meget effektive kraftvärker i Danmark, samt forhindre at vi har kunnet udvide vindmöllekapacitet baseret paa en strömpris paa 49,9 öre, som aabenbart ville kunne have skaffet fuld däkning af omkostningerne.

Fordi ny vindmöllekapacitet ikke kan udföres som offentlig investering, maa danske skatteydere nu formentlig betale private markedsaktörer et väsentlig höjere driftstilskud, som helt og fuldt er er bestemt af externe markedsforhold.

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

Det har du ret i Per, men det er nu betingelserne for et liberalt el-marked. Der bestemmes prisen ikke af produktionsomkostninger, men af udbud og efterspørgsel.

Et af de store problemer ved markederne i europa er at de ikke er bundet specielt godt sammen rent fysisk, hvorfor det er eksportkapaciteten mellem to lande som sætter begrænsningen. Derved får man ikke en udjævning af markedsprisen mellem de forskellige lande, men meget store lokale udsving.

Norge sidder igen på guldet, men denne gang ikke i form af olie men vand, fordi de kan købe billig vindmøllestrøm og derved spare på vandet i magasinerne, og så åbne for turbinerne når prisen stiger.

Som det også skrives i artklen, så er der to strenge man er nød til at spille på, for at indrette nettet til mere vind. Den ene er bedre forbindelser til landene omkring os og den anden er at få et mere variabelt aftag.

Når der kommer mere vind i det europæiske net, så bliver efterspørgslen efter regulerkraft som den i Norge større. Den eneste anden måde, er at lave et transmissionsnet i en størrelse, så det altid vil blæse et eller andet sted (pan Europæisk).

Google efter supergrid, hvdc og airtricity.

/TH

  • 0
  • 0

I artiklen står skrevet:
»Kabler koster tre til syv gange så meget som luftledninger på 400 kW-niveauet. Men investeringen vil kun blive foretaget, hvis den udgør en samfundsøkonomisk gevinst. For eksempel ved at vi kan få mere ud af vindmøllestrømmen,« siger Peter Jørgensen.

-Det må bestemt være 400 kV kabler og luftledninger der menes.

400kW er jo kun nok til en helt lille vindmølle eller en mindre virksomhed. ;-)

  • 0
  • 0

Det handler om at bruge overskudsstrøm til opvarmning via elpatroner og varmepumper i private huse og i fjernvarmeanlæg.

Det er alt sammen meget godt, men sålænge at skatten er det eneste saliggørende for magthaverne her i landet (uagtet hvilket socialdemokrati vi taler om), så kan der bliver foreslået nok så mange teknologiske løsninger, det flytter bare ikke noget - desværre.

/Christian

  • 0
  • 0