Masser af skjulte lossepladser ligger ned til vandløb og søer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Masser af skjulte lossepladser ligger ned til vandløb og søer

Knap 600 af Danmarks gamle lossepladser ligger så tæt på vandløb og søer, at de truer vandmiljøet. Risikoen er, at de lækker giftige stoffer som ammonium og okker, der kan dræbe planter og fisk.

Det viser Ingeniørens egen kortlægning af nedlagte lossepladser, der ligger mindre end 100 meter fra overfladevand. Lossepladserne, som er fra en tid, hvor man ikke brugte beskyttelsesmembraner, er fundet på baggrund af registre hos de enkelte regioner samt indberetninger fra Ingeniørens læsere.

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

Der er ikke foretaget målinger af vandmiljøet omkring lossepladserne, men ifølge professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Brian Kronvang er det meget sandsynligt, at der kommer forurening fra dem.

»Der sker næsten altid en lækage af iltforbrugende stoffer fra en losseplads, og der frigøres næringsstoffer ved nedbrydningen af det organiske stof, der også siver ud - som for eksempel ammonium og fosfor,« siger han og fastslår, at en kraftig punktforurening fra en losseplads kan ødelægge vandkvaliteten og dermed den biologiske tilstand i vandløbet.

Læs også: Fakta: Hvor kommer de giftige stoffer i affaldet fra?

Som Ingeniøren skrev i juni, har forskere fra DTU Miljø allerede påvist, at der siver giftige stoffer ud i Risby Å fra Risby Losseplads.

Læs også: 500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb

Dengang gættede forskerne på, at samme problem kunne være gældende for en fjerdedel af landets gamle skjulte lossepladser, bl.a. fordi de ligger tæt på overfladevand. Ingeniørens opmåling viser nu, at det faktisk gælder 27,5 procent.

De gamle lossepladser kan indeholde alt fra kemikalier til jern og husholdningsaffald, idet man smed alt i dem, inden der blev lovgivet på området. De fleste af de gamle lossepladser blev dækket af jord i 70'erne og 80'erne, og de kan lække giftige stoffer ud i meget lang tid, siger docent Peter Kjeldsen fra DTU Miljø:

»Indholdet i perkolatet vil selvfølgelig falde med tiden, men det vil rumme forhøjet indhold af jern, kemikalier, ammonium og almindeligt organisk stof i 100-150 år.«

Nogle regioner har allerede kortlagt de gamle lossepladser, men Ingeniøren har - bl.a. ved hjælp af indberetninger fra læserne - fundet lossepladser, som ikke er registreret. Læserne fortæller om døde fugle, gult skum og ildelugtende udsivning.

Risikoen for udsivning afhænger både af afstand til overfladevand, jordbundsforhold og lossepladsens indhold. Men flere eksperter peger på, at 100 meter fra overfladevand er en god indikator, da mange af lossepladserne ligger i tidligere grusgrave, som gør udsivning let.

»Man kan nok godt finde et vandløb, der bliver påvirket, 200 meter fra lossepladsen,« vurderer Peter Kjeldsen, der bakkes op af konsulent i sammenslutningen af godkendte affaldsdepoter, RenoSam, René Møller Rosendal.

Ansvaret for udsivningen til vandmiljøet fra de gamle lossepladser har hidtil ikke været placeret. Men civilingeniør i Miljøstyrelsen Ole Kiilerich er sammen med blandt andre DTU og regionerne nu i gang med at se på, hvordan man kan løse problemet med forurening af vandløb, søer og åer.

»Hvis der er 579 problematiske lossepladser, er det da et problem, som vi skal tage alvorligt og se nærmere på,« siger Ole Kiilerich.

Han understreger, at der endnu ikke findes et overblik over, hvor mange af lossepladserne der reelt udgør et problem.

Sagen kort
Ingeniøren har igennem længere tid set nærmere på de mange gamle, nedlagte lossepladser, som er dækkede af jord, men ingen yderligere beskyttelse har.

Et ph.d.-projekt fra DTU Miljø har påvist, at der siver giftige stoffer ud af Risby Losseplads til Risby Å.

Ingen har tidligere bekymret sig om eller haft ansvaret for udsivning fra de gamle lossepladser til overfladevand som søer, vandløb og hav, da myndighederne kun har haft fokus på drikkevandet.

EU's vandrammedirektiv pålægger imidlertid Danmark at opnå 'god kvalitet' i vandløbene, så myndighederne er lige nu i gang med at finde ud af, hvordan de skal håndtere forurening af overfladevand. Flere eksperter siger dog til Ingeniøren, at det vil blive alt for dyrt at beskytte vandløb og hav mod giftige stoffer fra de gamle lossepladser, og at indsatsen derfor bliver begrænset.

Ingeniøren online har bedt læserne indberette gamle lossepladser, og indtil videre har vi fået små 200 indberetninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke regeringen har forfejlet deres indsats mod forurening, ved kun at gå efter landmændenes sprøjtning af markerne. Her er den største grund formentligt gravet ned. Siden de sidste 30 års reguleringer af mark sprøjtning ikke har givet de forventede resultater, i vandmiljøet.

  • 0
  • 0

Siden de sidste 30 års reguleringer af mark sprøjtning ikke har givet de forventede resultater, i vandmiljøet.

Nu er der tale om okker(jern-mineral) og ammonium(gødingsstof), som miljømedarbejdere betragter som miljøgift. Der er sikkert flere stoffer, men det er der nok ikke overblik over.
Det deponerede omdannes anaerobt til bl.a. okker og ammonium, der bliver mobilt.
Det er øjensynligt kun dette Prof. Brian Kronvang er opmærksom på.

Hvis det skal samenlignes med noget, er det drænvandsundersøgelserne.
Så ville det værre interessant om der udledes perkolat til dræn fra enkelte lossepladser.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Her er lidt faktuelle oplysninger om Frøjk Bæk. Google følgende, idet jeg ikke kan få det til at virke på ing.dk:

"Vurdering af effekten af 9 okkerrenseanlæg i vandløb i Holstebro"

Okkerproblemer kan tilskrives landbrugets drænvand!!!

Men ellers skønt at se, at du giver en lille tommel op til Brian Krovang; normalt ser i ham jo gerne brændt p.g.a. hans indsats med vandmiljøplanerne ...

God weekend
SPA

  • 0
  • 0

På grund af en massiv misforståelse af kvælstofs rolle i vandmiljøet har samfundet ofret langt over 100 mia. kr. på ikke-optimal spildevandsrensning og enorme tab i landbrugets produktionspotentiale - både hvad kvalitet og udbytte angår.
Det er tankevækkende, at politikerne har ofret gigantiske milliardbeløb på 25 års forfejlet miljøpolitik for at begrænse harmløst kvælstof, mens der tilsyneladende ikke er råd til at standse udsivning fra giftige lossepladser, der tilmed undertiden er placeret direkte oven på grundvandet i gamle grusgrave o.l.
Miljøministeriet har i strid med moderne forskning fastholdt et afsnit i "trosbekendelsen", der siger, at landbrugets kvælstof er skyld i havmiljøproblemerne. Det er vel dybest set derfor, miljøministeren slapper af, når det gælder gift-lossepladserne: Når man i 1986 kunne komme af sted med at give landbruget skylden for, at Københavns slam - 1 mio. tons om året - havde forårsaget stort iltsvind og slået en spand hummere ihjel, kan man vel ALTID give landbruget skylden!





  • 0
  • 0

Hmmm - skulle vist nok have været skrevet i den anden artikel om fisketomme Frøjk Bæk ...

Øv, men stadig god dag for alle andre, mens jeg lige tegner en sort streg i panden!

  • 0
  • 0

Okkerproblemer kan tilskrives landbrugets drænvand!!!

Nu skal "[b]kan[/b]" fremhæves, da det ud fra denne artikkel ikke [b]kun[/b] er fra landbrugets drænvand. Dernæst er der også ammonium fra lossepladserne.
Vi kan så ud fra kendskab til volumen, temperatur og hydrologi måle og fremskrive hvor meget hver enkelt losseplads frigiver årligt, tidslig fordeling og hvor mange år der er materiale til.
Da det i mange tilfælde er grusgrave der er fyldt op, må der findes mål for hvor stor volumen der har været.
Umiddelbart vil der så være sætning af jorden, hvorfor byggemodning burde frarådes på lokaliteterne.

  • 0
  • 0