Masseproduktion af effektive solpaneler på vej i Sønderjylland

For to år siden annoncerede direktøren for Sunsil, Erik Hansen, at firmaet i 2011 ville have etableret en fuldautomatisk fabrik i den sønderjyske by, Toftlund. Noget ser ud til, at den gamle elektroingeniør og direktør får ret.

I går kunne Sunsil nemlig præsentere deres nye silicum-solpaneler, som Erik Hansen håber at producere 50.000 af årligt fra 2011. Det nye solpanel er nemlig 30-40 pct. mere effektiv end de traditionelle solpaneler.

Hemmeligheden bag det effektive panel, er solcellerne, som ikke er forbundet i serie som i traditionelle solceller, men er galvanisk adskilte. Det gør, at en hel serie af solceller ikke falder ud som en juletræskæde, når et blad dækker den ene solcelle.

Læs også: Se videodemonstration af Sunsils nye solpaneler

»Det er især vanskeligt at udnytte traditionelle solpaneler i byområder, der er meget større problemer med skygge,« siger Erik Hansen.

Skal være rentabelt

Han håber, at produktionen af de nye solpaneler vil stige til 500.000 i 2016 med en totaleffekt på 150 megawatt.

99 pct. af solpanelerne skal afsættes i Tyskland og det sydlige Europa, hvor muligheden for at udnytte solenergi er større. Ifølge Erik Hansen er det en ret enkelt parameter, der skal opfyldes, hvis Sunsils nye paneler skal være en succes.

»En ting er sikker. Du kan udvikle, hvad du vil, men hvis du er dyrere end de andre, så kan du ikke sælge noget,« siger Erik Hansen.

Økonomien i de nye paneler ser da også fornuftig ud, hvis de holder, hvad Sunsil lover. Ved hjælp af et "plug and play"-system kan de to gange en meter store paneler kobles sammen i forskellige størrelser, der kan bruges af både industri, landbrug og private.

12-13 solpaneler kan dække en husholdnings forbrug på 5.000 kWh om året, og vil koste 100.000 kroner at installere. Den investering vil være tjent hjem på mindre end 12 år, mens et traditionelt solpanel skal bruge 16,5 år på at tjene sig selv ind.

Sunsils paneler har en garanteret levetid på 25 år, og det giver husholdningen mulighed for en nettogevinst på 40.000 over den periode. Desuden vil en inverter omdanne jævnstrømmen til vekselstrøm, der kan sendes ud i elnettet, så den enkelte husholdning kan blive elproducent.

Noget tyder på, at Erik Hansen holder sit løfte om en masseproduktion af solpaneler. Selvom han lovede, at panelerne 'kun' ville være 20 pct. mere effektive end traditionelle solpaneler

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er nysgerrig på om den 100.000 kr. dækker samtlige udgifter til etablering, altså også installationen/montering samt tilknytning til nettet.

Er inverteren bygget ind i selve sol panelerne.

  • 0
  • 0

Ja for med en garanti på 25år så kan det næsten ikke gå galt med de priser på el vi vil se fremover, eller?

  • 0
  • 0

hvordan definere man nettogevinst?

Hvis solcellerne kan tjene investeringen på 100.000 hjem på 12 år. kan de så ikke også tjene 100.000 mere de sidste 13 år i levetiden? hvorfor kun 40.000?

  • 0
  • 0

Fordi regnestykket med gevinsten på 40.000 kr er baseret på 1 kWp og investeringen på 100.000 svarer til et 5 gange større anlæg.

  • 0
  • 0

Hvad er "module efficiency" på et sådan solpanel fra Sunsil. Hvor mange watt peak effekt yder et sådant solpanel under optimale forhold. De nyeste solpaneler 2010 forventer at ramme ca. 16-17% i effektivitet. Laver Sunsil selv solcellerne fra grunden. Der et firma der hedder day4energy, de har vist allerede et lignende koncept med henblik på optimering af hele panelet under skyggeforhold m.m. Er det planen at Sunsil sætter starter produktion om eller vil denne som vi har set det andre steder blive udfaset til Kina. Evt. via et joint venture.

  • 0
  • 0

Modulets siliciumceller er lige nu 16% effektive, og den %sats vil stige i takt med den almindelige udvikling. Vi har ikke selv udviklet siliciumcellerne, dem køber vi. Et SunSil panel med 16% celler yder i dag 265 W, 230 V AC, 50 Hz, svarende til netspændingen på installationsstedet. Vi laver modulet fra byggestenene - dvs elementer som Si-celler, glas, elektrodelag, lim, aluminiumsramme, elektronik og software. Tak for tippet om day4energy, dem kendte jeg ikke. Det lader til at de har forbedret selve celle-kontakteringen og derved reducerer tabet inde i modulet. Det er markant forskellige fra vores teknologi, hvor vi ganske vist reducerer tab flere steder i modulet men hvor vi også optimerer ydelse fra alle celle-dele og høster elproduktion i en softwarestyret optimeringsproces. Produktionen starter op i Sønderjylland, og der er ikke noget godt argument for en udflagning til Kina.

  • 0
  • 0

De fleste alm solceller er enten 5" eller 6" store, og der ingpr typisk 60 til 72 celler i et solpanel. Hvor store er de enkelte celler i Sunsil modulet. Ved at Schott lavede et solpanel med 216 solceller, ASE-300-DGF/50. Men hvem der laver disse celler ved jeg ikke. De fleste celler skæres ud af blokke, og bliver til wafers, men de er typisk meget større end f.eks. dette Schott solcellepanel. Ved at evergreen solar i USA og Sovello i Tyskland producerer krystalinske celler på en helt anden metode.

  • 0
  • 0

Det her har jeg ventet på længe, at nogle ville komme med, da det jo er den logiske løsning på at optimere panelernes strømproduktioner over dagen / året.

Min egen solcelle "array" består af 6 stK 60W, 60 V paneler koblet i parallel, hvilket giver lidt samme effekt, da inverteren (som ikke er indbygget) også har MPP tracking, og det betyder at anlægget produceret mere optimalt, selv om der lægger sig en kat et sted, eller falder nogle blade på et panel.

Her er det ført langt videre, og det er dejligt at se.

Jeg er klar til at købe sådan et par stykker til at udvide mit anlæg med, hvis prisen er konkurrencedygtig

  • 0
  • 0

hvis der skal 12 - 13 paneler til at levere 5 KW / år, så må hvert panel være på ca. 380 Watt peak.

Det oplyses, at det efter inverter kun yder 265 watt/timen.

Så har vi ud fra det 80% produktion af peak, samt igen 80% efter tab til inverter m.v. Ellers er der noget der ikke stemmer i det oplyste.

Pris ved 5 Kw = 100.000 kr./ 13 = 7692 kr. fraregnet lidt til montage en panelpris på ca. 7.000,-

2 x 265 watt effektiv ca = 290 watt peak (normalt)

2 x 290 W = 580 Watt til 14.000 incl. inverter - hvis det holder vand er det ikke helt tosset.

  • 0
  • 0

det giver husholdningen mulighed for en nettogevinst på 40.000 over den periode.

Nå-nå! Og så giver det samfundet ca. 120.000 kr mindre til financiering af uddannelse, sundhedsvæsen og ældrepleje.

Solceller, i særdeleshed i DK, gør i det skjulte i den grad udlæg i de midler som ellers alle hyler om ikke må beskæres.

Sørgeligt!

  • 0
  • 0

Solceller, i særdeleshed i DK, gør i det skjulte i den grad udlæg i de midler som ellers alle hyler om ikke må beskæres.

Jeg fornemmer at du mener at det undladte afgiftsprovenu er usolidarisk fra solcelleejernes side?

Tværtimod så betyder solcelle-elproduktionen at netselskaberne kan reducere omkostninger til udbygning af nettet, og elhandelsselskaberne kan optimere deres indkøb over Nordpool fordi deres solcellekunders forbrugsprofiler er mere optimale fra et planlægningssynspunkt. Samtidig reduceres efterspørgslen på fossil energi, i særlig grad spidslast fra de mest forurenende fossilt fyrede værker midt på dagen hvor solcellerne producerer mest.

Det danske el-system aktører vinder økonomisk på privatkundernes egen VE-investering og regningen betales af vores nabolande.

Danmark får lettere ved at overholde de EU-afstemte 202020 mål, uden at skulle købe varm russisk luft og CO2-kvoter for elafgiftskronerne.

Energinet.dk har et forbehold overfor nettomålingsordningen, nemlig at på et tidspunkt i fremtiden hvor antallet af solcelleejere bliver stort nok, så vil man begynde at pålægge en nettarif for brug af elnettet som lager for produktionen. Det er et beløb i størrelsesordnen 5 øre/kWh.

Endelig er det sådan at hovedparten af alle danske gas- eller kulfyrede kraftværker nærmer sig udløbet af deres forventede levetid. Derfor skal der snart investeres i enten levetidsforlængelser eller i nye kraftværker. Det bliver dyrt og afspejles i en stigende elpris - som så selvfølgelig betyder et øget afgiftsprovenu til staten og så er vi tilbage til dit klagepunkt.

Solcelleejere investerer af egen lomme i vedvarende energi. Det betyder at der skal investeres mindre i centralt besluttede kraftværksanlæg. Det reducerer elprisen for alle andre. Det er da über-solidarisk, eller hvad?

  • 0
  • 0

Jeg savner nogle konkrete tal omkring Jeres nye solpanelser:

Peak ydelse i watt brutto (nettoydelsen har I oplyst til 265 watt)

Panelets størrelse / mål- Længde x bredde x tykkelse

Nettilslutning - kan det kobles direkte i stikkontakten, dvs. er det indbygget diverse sikkerhedssystemer så det kobler ud ved netforstyrrelser osv. som vi kender det fra inverterne i dag?

Pris - hvad forventer I på nuværende tidspunkt at prisen på et panel bliver?

  • 0
  • 0

Jeg kunne også godt tænke mig en konkret beregning af økonomien ved at investere i sådan et anlæg. Jeg synes nemlig ofte man ser at producenterne leverer decideret tal-fusk når de skal dokumentere hvor god økonomien er.

Hvordan kommer man fx frem til en tilbagebetalingstid på 12 år for sådan et anlæg?

/Morten

  • 0
  • 0

I øvrigt kan jeg heller ikke se logikken i nedenstående forklaring på den underlige økonomiberegning:

"Fordi regnestykket med gevinsten på 40.000 kr er baseret på 1 kWp og investeringen på 100.000 svarer til et 5 gange større anlæg."

Hvis man kan få en gevinst på 40.000 med et 5 gange mindre anlæg, hvorfor får man så ikke 200.000 ud af et til 100.000? I fald det er korrekt tror jeg sgu jeg snupper et af de små ;-)

Af pressemeddelelsen på deres hjemmeside fremgår udover informationerne i ovenstående artikel at tilbagebetalingstiden for solcellerne i spanien kan komme ned på kun 1 år!

Hvis det virkelig er korrekt hvorfor er alle tage i spanien så ikke plastret til med solceller?

/Morten

  • 0
  • 0

Det er ikke tilbagebetalingstiden der kan være helt nede på 1 år. Det der kan komme ned på 1 år, er den energi der er anvendt til at skabe selve panelet. Dvs. at panelet efter 1 år produktion af strøm, har hentet den strøm ind det har taget at skabe solmodulet. Det vil med andre ord sige at solceller er bæredygtige, idet de ofte producerer strøm i muligvis 30 år. Prisen på den strøm de generer er en anden, og der vurderer sunsil at deres anlæg tager ca. 12 år at tilbagebetale, med de nuværende elpriser i danmark. Solpaneler bliver mere effektive, altså udnytter energien fra solen bedre, og de bliver billigere at fremstille, men indtil videre er den produceret strøm fra solceller dyr set i forhold til evt. strøm produceret fra vandkraft i Sverige eller Atom kraft eller fra effektive kulkraftværker i Danmark. Men grundet afgifter CO2 med mere, så ender man med at betale ca. 2 kr. pr. kWh time selvom selve strømmen uden afgifter m.m fra ovennævnte kilder er ca. 0,30-0,50 øre pr Kwh. Det er vigtigt med afgifter på fosillt energi fremstillet ved fossil brændstof, og ikke have C02 afgift på strøm fra vedvarende energi kilder. For at få gang i investeringerne som er folrholdvis høj på VE anlæg, så tilbyder loven at elskaberne at købe den producerede energi af VE anlæg til den fulde pris, altså ca. 2 kr. pr. kWh, fordi du som VE producent sparer samfundet for CO2.

  • 0
  • 0

Lise Nielson:

Samtidig reduceres efterspørgslen på fossil energi, i særlig grad spidslast fra de mest forurenende fossilt fyrede værker midt på dagen hvor solcellerne producerer mest.

Hej Lise,

Først et tillykke med den nye teknologi, det er et mærkbart skridt i den rigtige retning.

Hvorvidt solcellerne er i stand til at reducere behovet for nyinvestering i forurenende fossilt fyrede værker og strøm derfra, afhænger af samtidigheden mellem forbruget og solcellernes produktion. Da jeres solceller er specielt effektive og immune overfor lokal skyggedannelse, kunne det være spændende at efterprøve den påstand med jeres egne testdata.

I har med garanti nogle datomærkede data liggende fra testforløb. Vil I dele dem med os?

  • 0
  • 0

@Thomas

"99 procent af produktionen ventes i første omgang eksporteret til Tyskland og de sydlige Europa, hvor de klimatiske forhold gør det endnu mere rentabelt at investere i solcelleteknologi. I Spanien er det eksempelvis muligt at nå en tilbagebetaling på under et år."

Der står ikke noget om energimæssigt tilbagebetaling her - kun om rentabilitet hvilket må forstås i økonomisk forstand.

Jeg ville selv ønske at økonomien i solceller var god, jeg har bare endnu til gode at se en fornuftigt dokumentation for at den er det.

/Morten

  • 0
  • 0

Der står ikke noget om energimæssigt tilbagebetaling her - kun om rentabilitet hvilket må forstås i økonomisk forstand.

Ups, det har du ret i - der mangler ordet "energitilbagebetaling" for det er ganske rigtigt det der refereres til i pressemeddelsen. Men ellers er det sådan at den franske Feed-in Tarif er mere end god, og et regnestykke for en husinstallation i sydfrankrig giver en investerings-tilbagebetalingstid på under 3 år. Det er for meget af det gode, så man må forvente at niveauet hurtigt justeres til et mere rimeligt leje.

  • 0
  • 0

Den beregning over bæredygtighed vil jeg gerne se ? University of Bath har lavet den måske bedste model til beregning af den slags forhold. Og hidtil mener jeg at have set "tilbagebetalingstiden" for solpaneler til tættere på 25 år eller det samme som den garanterede levetid.

  • 0
  • 0

Ja, lad os få noget reel oplysning!

De simple fakta, som jeg kan uddrage e,r at 12-13 moduler af 265 Wpeak, vil give et anlæg på knap 3,5 kW.

Man angiver så at den årlige produktion vil være 5 MWh, men her er der da vist tale om forhold som i Frankrig eller Spanien. I DK vil det være urealistisk at nå over 3 MWh/år. På 25 år vil anlægget således producere 75.000 kWh.

Omkostningen hen over 25 år med en anskaffelsespris på 100.000 kr. vil nok ikke ikke ligge under 160.000 kr.

Med andre ord skal vi ikke forvente en omkostning for den producerede el på under 2,10 kr/kWh.

I det danske elsystem vil solcellestrømmen mest fortrænge el fra kul, vind og import og den sparede marginalomkostning for dette skal man ikke regne med ligger over 0,15 kr/kWh.

Med andre ord har solcellerne ca. 15 gange så høj samfundsmæssig omkostning som det allerede etablerede el-system.

Den forbruger som nu vælger at lave sine 75 MWh el på solceller undlader nu en betaling på ca. 140.000 kr for sit elforbrug. For samfundet ville den sparede omkostning for de 75 MWh have været højst 20.000 kr. De resterende 120.000 kr. vil mangle i betalinger til den samfundsmæssige fælleskonto til skade for skoler, sygehuse, understøttelse af svage mv.

Solcellerne vil ikke give besparelser i elnettet - man vil blot bruge det som buffer uden at betale noget for det. Om en eventuel fremtidig 5 øre/kWh vil kunne dække - ja det er jo bare endnu en fri fugl på taget. Vi kan jo se hvor godt det er gået med at kvantificere, hvad værdien er af vindmøllestrømmen.

CO2 kvoterne vil ikke være forbedret, da solceller grundet sin høje pris allokerer en højere CO2 udledning end der fortrænges. Men selvfølgelig hvis den slags ligger i Kina lukker vi vel bare øjnene for det.

Og med hensyn til solidariteten - ja det har jeg slet ikke forholdt mig til. Den samfundsmæssige omkostningsbetragtning siger blot at solcelleejerne vælger at øge omkostningerne til el med en faktor 15 og at man stjæler pengene til denne ekstraomkostning fra midler som ellers ville gå til det danske samfunds fælles velfærdsmekanismer.

En skattelettelse til den potentielle solcelleejer på omkring 500.000 kr. vil stadig være sundere samfundsmæssigt.

VE fanen holdes så højt at jordforbindelsen fuldstændigt er mistet.

  • 0
  • 0

D.v.s., at med din logik skal vi til at købe nogen flere biler så vi kan bruge noget mere benzin så vi kan betale nogen flere afgifter til statshusholdningen så sygehusene kan få nogen flere penge.....osv

Hvem er det lige der har mistet jordforbindelsen?

Vh Arne Birkø

  • 0
  • 0

Jacob, de 25 år har du naturligvis noget dokumentation for, eller skal vi forlede os på hvad du har "hørt"?

Jeg vil vove påstanden at hvis et panel skal lave strøm i 25 år for at lave strøm nok til sin egen fremstilling, så bør et panel koste noget mere.

Omkostningen hen over 25 år med en anskaffelsespris på 100.000 kr. vil nok ikke ikke ligge under 160.000 kr.

Søren, jeg mangler lidt hvad de 60.000 kr. bruges til? Vindues pudsning?

I det danske elsystem vil solcellestrømmen mest fortrænge el fra kul, vind og import og den sparede marginalomkostning for dette skal man ikke regne med ligger over 0,15 kr/kWh.

Søren, har du noget links til produktionskurven for solceller og nogle til hvilke kraftværker som er i drift på hvilke tidspunkter?

Solceller laver mest strøm midt på dagen, hvilket også falder sammen med at elforbruget peaker. Det er derfor i første omgang ikke effektive kulkraftværker som fortrænges, men marginal og kostbar regulerkraft.

Det er fair nok at være imod solceller, men kritikken skal være berettiget.

Vh Troels

  • 0
  • 0

De simple fakta, som jeg kan uddrage e,r at 12-13 moduler af 265 Wpeak, vil give et anlæg på knap 3,5 kW.

Man angiver så at den årlige produktion vil være 5 MWh, men her er der da vist tale om forhold som i Frankrig eller Spanien. I DK vil det være urealistisk at nå over 3 MWh/år.

Uden at tage stilling til de fremlagte tal, vil jeg lige påpege at der er stort potientiale i det teknologiskift som det her handler om.

En solceller producerer omkring 5A, men ved en spænding på kun 0.5-0.7 volt. I et normalt anlæg er der derfor helt almindeligt at man har 1000 enkelte solceller serieforbudet for at nå op på en spænding på ca. 500V til inverteren.

Ud over ledningstabet, der bestemt ikke er trivielt, er effektiviteten af switchmode convertere alt andet ringere ved høje spændinger end ved lave og blot temperaturforskellen imellem de lavest og højest placerede solceller er nok til at den fælles MPP styring går glip af et væsentligt energibidrag fra solceller der ikke drives optimalt.

Uden at ane en disse om hvorledes Sunsil bygger deres produkter, kan jeg sagtens se en masse tab forsvinde, hvis man f.eks serieforbinder seks celler ad gangem (~ 3V, ~15W), med en MPP styret converter op til en fælles bus for hele panelet på omkring 40-50V og derfra en inverter til 230VAC.

På bekostning af noget mere elektronk, har man sparet det meste af ledningstabet og reduceret størrelsen af komponenterne og tabet i switchmode convertere og samtidig fået individuel MPP styring for hver syvendedel kvadratmeter.

Jeg aner ikke om det får Sunsils tal til at hænge sammen, den store ukendte er naturligvis hvad alt elektronikken koster.

Som flere andre ovenfor, efterlyser jeg en præcis teknisk beskrivelse og faktiske målinger.

Hvis SunSil er interesseret, vil jeg gerne teste et modul ved siden af mit snart færdige "konventionelle" anlæg, jeg har dataopsamlingen på plads allerede.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Her Troels Ligner det ikke det du efterspørger

Hej Bjarke,

Jo, noget i den stil. Leger man lidt med tallene, ser man netop at de her paneler producerer mest energi midt på dagen og om sommeren, hvorfor de passer glimrende ind i forbrugskurven. Ikke at jeg havde forventet andet, men nogen bliver ved med at påstå det modsatte.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Både for plane solfangere, vakuumrør og nu solceller savner jeg regressioner, så man selv kan beregne energifangst, f. eks. for de sidste 2 måneder. Har fabrikanterne ikke sådanne data eller vil de ikke ud med dem?

  • 0
  • 0

Lise Nielson:

Vi har ikke detaljerede testdata til offentliggørelse endnu, men du har ret i at det bliver interessant at se lange testserier i analyse-sammenhænge.

Ja det bliver meget interessant. Det er altid rart med tal der der kan bakke påstande op. Det er ret kontroversielt at påstå solceller kan fortrænge kulkraft. Alle nye energikilder kan erstatte kul-kWh, men det fortrænger ikke nødvendigheden af kul-kW.

Økonomisk vil det betyde at vi til stadighed skal nyinvestere og betale vedligehold på kulkraften.

Det eneste der kan ændre det billede er dokumentation for at samtidigheden mellem forbruget og produktionen er god.

Der er argumenter mod samtidigheden af forbruget og produktion fra solceller.

Døgnniveau: Forbruget er størst om morgen og aftenen. Produktionen er størst midt på dagen.

Årsniveau: Forbruget er størst om vinteren. Produktionen er størst om sommeren.

Det ville være rart med nogle data der viste jeres nye solceller sammenlignet med konventionelle krystallinske celler og nogle tyndfilmsceller. Hvis det er konkurrencehensyn der forhindrer Jer i at vise de data, så kan I strippe dem for alt med pris og Wpeak. Bare de er skaleret linært(gerne individuelt) og har en tidsmærkning.

  • 0
  • 0

@Troels

Søren, jeg mangler lidt hvad de 60.000 kr. bruges til? Vindues pudsning?

Jae - blandt andet. Men primært finansiering af investering. Ved en real diskonteringsrate på 3% i 12 år giver de 45 kkr. og drift og vedligehold over 25 år på et anlæg med en indkøbspris på 100 kkr vil nok være billigt hvis det kan holdes på 15 kkr.

Solceller laver mest strøm midt på dagen, hvilket også falder sammen med at elforbruget peaker. Det er derfor i første omgang ikke effektive kulkraftværker som fortrænges, men marginal og kostbar regulerkraft.

Nu er regulerkraft relateret til balanceringen af nettet mens dagspeak primært har at gøre med peakværker. I DK, specielt i sommerhalvåret, er det kulværkerne og importeret vandkraft der sørger for dækning af peak. Og disse kører typisk ikke på fuldlast. Så her er det den rå kulpris der udgør den øvre marginalomkostning.

Alle vores små gasværker producerer kun grundet varmebinding og skævvridende politisk indblanding.

@Arne Birkø

D.v.s., at med din logik skal vi til at købe nogen flere biler så vi kan bruge noget mere benzin så vi kan betale nogen flere afgifter til statshusholdningen så sygehusene kan få nogen flere penge.....osv Hvem er det lige der har mistet jordforbindelsen? Vh Arne Birkø

Nej, olie er alt for dyrt. Brug derimod noget kul-el - det er ægte samfundsmæssig storsind.

Danmarks samlede energiforbrug svarer til ca. 250 TWh/år og den har vel en samfundsmææsig omkostning på omkring 20 øre/kWh eller 50 mia kr/år.

Så hver gang vi vælger at fordyre vores energiforbrug med med 10 øre/kWh svarer det til at tage 25 mia kr. fra den øvrige fælles samfundsmæssige kage.

Arne - dette er en realitet du og alle andre må forholde sig til når man taler for en meget væsentlig fordyring af energiforsyningen.

  • 0
  • 0

@PHK

Uden at tage stilling til de fremlagte tal, vil jeg lige påpege at der er stort potientiale i det teknologiskift som det her handler om.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dine betragtninger. Retningen er bestemt meget positiv. Men solceller er stadig alt for dyre.

Jeg mener at vi med det nuværende prisniveau skal være meget påpasselig med, hvor mange direkte eller indirekte tilskud der kanaliseres over på solcellesystemer.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se en overslagsberegning over omkostningsstrukturen for solcellesystemer og i særdeleshed for selve solcellerne.

  • 0
  • 0

På 25 år vil anlægget således producere 75.000 kWh.

Omkostningen hen over 25 år med en anskaffelsespris på 100.000 kr. vil nok ikke ikke ligge under 160.000 kr.

Med andre ord skal vi ikke forvente en omkostning for den producerede el på under 2,10 kr/kWh.

Ja så er svigerfars investering i sommerhuset, i en alm. vandsolfanger næsten det samme. Der er el-vandvarmer og el-gulvvarme i et af badeværelserne. Dette er suppleret med 2 m2 solfanger, veksler og en 160 liter varmtvandsbeholder. Install-prisen endte på omkring de 30.000.

Han har sparet ca. 1000 kWh el om året siden han fik anlægget. Vi ganger totalprisen med 1,6, som i dit eksempel, og så ender jeg på 1,92 kr/kWh. Så langt så godt.

Den forbruger som nu vælger at lave sine 75 MWh el på solceller undlader nu en betaling på ca. 140.000 kr for sit elforbrug.

Dvs. burde svigerfar nu sende 50.000 kr ekstra til elselskabet efter 25 år? Nej vel? De 30.000 kr. det kostede at installere anlægget har vel også givet en indtjening et par steder (producent + VVS'er).

Solcellerne vil ikke give besparelser i elnettet - man vil blot bruge det som buffer uden at betale noget for det. Om en eventuel fremtidig 5 øre/kWh vil kunne dække - ja det er jo bare endnu en fri fugl på taget.

Fair nok, så sig 10 øre/kWh da. Men den med at "samfundet" bliver snydt for alle 2,10 kr/kWh, den køber jeg ikke.

VE fanen holdes så højt at jordforbindelsen fuldstændigt er mistet.

Nogen køber fladskærme, nogen køber solfangere/solceller. Det må de vel selv rode med. Lige i øjeblikket er det hammerdyrt at starte op på celler, men når prisen falder og det bliver almindeligt, skal selskaberne nok komme på banen. Dit anlæg bliver registreret, og der beregnes en årligt ekstra udgift for brug af bufferkapacitet. Fx på de gættede 10 øre/kWh.

Så kan du selv vælge om du vil bruge elnettet eller en vandtank, som buffer for din solenergi.

  • 0
  • 0

@Daniel Trads Jae, svigerfars investering i solvarme ser pr. kWh ud til ca. at være lige så ringe som solcellerne.

De 30.000 kr. det kostede at installere anlægget har vel også givet en indtjening et par steder (producent + VVS'er).

Åh jo, men producent og VVS afleverer kun 20% i fælleskassen mens elforbrug minimum lægger 75%. Med det eksempel kan du sige at svigerfar prioriterer at bruge 20 kkr hos solcelleproducenten som ellers ville været brugt til fx. sygepleje. Han kunne for 5 kkr have fået samme ydelse ved blot stadig at have brugt el.

Lises 5 øre er uden betydning - det er blot endnu et af disse underlige ikke relativerbare beløb som kommer ind i VE diskussionerne for at få regnestykkerne til at se bedre ud...

Og dit argument i forhold til fladskærme var helt fint hvis afgiften udgjorde 80 % af din indkøbspris. Men det gør den jo ikke.

I DK er 20% afgift på solceller og her ved vi jo så også at solcellefolket henter sine paneler i Tyskland, hvor momsen på panelerne vist er meget lavere og i øvrigt tilfalder Tyskland :)

Når man skal lave samfundsmæssigt rentabilitet skal man rense tallene for afgifter.

  • 0
  • 0

På markeder med større konkurrence end i Danmark på solceller begynder priserne at komme ned i et fornuftigt leje. Et 5040 watt system, med solpaneler, inverter og det hele kan fås for ca. 50.000 kr. (Sunelec). Så er der installations omkostninger der skal lægges oveni. Tilbuddet består desværre af 84 tyndfilm moduler på 60 watt stk. Så det kræver meget tagplads. Men pointen er at vi om 4-5 år med den udvikling der er i øjeblikket vil være rimeligt at 50.000 kr. vil være prisen for et komplet anlæg siliciums baseret solcelleranlæg på ca. 5000 watt, eller som producerer ca. 4000-5000 kWh på et år. I kina snakker man produktionsomkostninger på 1,5 $ pr. watt. på siliciums solceller. Man kan finde salgspriser på ca. 2,4 $ pr. watt på siliciums solpanaler i USA. Og tynd film producenten First Solar er nede på under 1 $ pr. watt i produktionsomkostninger, mem grundet seriøs manglende konkurrence på tyndsfilms markedet, så tjener de styrtende på deres solpaneler. Med konstant teknologisk udvikling, stigende konkurrence, overproduktion af silicium, 3 generations solceller i form af polymer og organiske solcelller. Nogle producenter snakker om 0,50-0,60 til 0,70 $ pr. produceret watt. om 3-4 år. Dvs. produktionsomkostninger vil være ca. 12.500 for 5000 watt solkraft. med en avance på 100% vil de blive solgt til 25.000 kr. Så et komplet anlæg 5000 watt til 40.000 - 50.000 kr. i 2015 er ikke utænkeligt. Dvs at tilbagebetalingstiden vil komme ned på 6-7 år omkring 2015, er min vurdering. Og det udfra en samlet elpris på ca. 2 kr. Men det handler jo også om at nedbringe C02, og ikke mindst gøre op med afhængigheden af fossile brændstof. Så det er vigtigt at staten, derigennem os forbrugere styrker efterspørgslen for solceller, og derved øger verdensproduktionen, der derved er med til at få priserne ned.

  • 0
  • 0

Åh jo, men producent og VVS afleverer kun 20% i fælleskassen mens elforbrug minimum lægger 75%. Med det eksempel kan du sige at svigerfar prioriterer at bruge 20 kkr hos solcelleproducenten som ellers ville været brugt til fx. sygepleje. Han kunne for 5 kkr have fået samme ydelse ved blot stadig at have brugt el.

Han vidste godt at det ikke var den bedste investering, men nu ville han gerne spare lidt kul-afbrænding. Så er jeg sådan set bedøvende ligeglad med at staten vælger at finansiere sygepleje med 80% afgifter på el. Hvis folk vil ha sygepleje så sæt skatten op istedet. Men det er jo nok for socialistisk...

Næeh så hellere sætte et kasseapperat op på alle solfangere, så staten kan hente det tabte hjem. Så kan vi også få ansat lidt flere kontorfolk til administration, og så kan enhver jo se, at det kun er kul der duer.

  • 0
  • 0

Hvis folk vil ha sygepleje så sæt skatten op istedet

Jamen hvorfor dog det.

Vi kan ganske simpelt med elmåleren gøre sådan at når der hentes fra nettet koster el normalpris incl afgift (2 kr/kWh) og når der leveres fås spotpris (~0,30 kr/kWh).

Så kan solcelleejerne vise deres reelle altruistiske bevæggrund.

De vælger og de betaler. Det er da ganske simpelt. :)

  • 0
  • 0

Hehe ja ok. Jeg kan faktisk godt følge dig et stykke af vejen. Men så ville jeg hellere køre med lidt højere skat og så få spotpris begge veje. Så fik vi også nakket både solfangere og solceller i eet hug. ;)

Men hvis nu mine solfangere/solceller sparer 1 tons kul... Så er der 1 tons kul mere, som kan brændes af og sælges med afgift senere. Så længe kullene er så billige som de er, så bliver der skovlet til sidste kulstykke. Så afgifterne skal nok komme hjem, men det tager lidt længere tid (det er nok for simpelt). :)

Så er det selvfølgelig træls for elselskaberne, at der er lidt tab og den slags i nettet ved at være buffer (et kulspild, som ikke generer afgifter). Det spild kunne de så tage sig betalt for. Men heller ikke mere!

Vil man ikke ha solceller på nettet, må man politisk beslutte sig for, at når strømmen løber den ene vej er den 7 gange mindre værd end når den løber den anden vej (2 kr/kWh vs. 0,3 kr/kWh). Det har jeg meget svært ved at forestille mig den er.

  • 0
  • 0

[quote] De simple fakta, som jeg kan uddrage e,r at 12-13 moduler af 265 Wpeak, vil give et anlæg på knap 3,5 kW.

Man angiver så at den årlige produktion vil være 5 MWh, men her er der da vist tale om forhold som i Frankrig eller Spanien. I DK vil det være urealistisk at nå over 3 MWh/år.

... Ud over ledningstabet, der bestemt ikke er trivielt, er effektiviteten af switchmode convertere alt andet ringere ved høje spændinger end ved lave [/quote]

Måske - måske ikke - SiC-dioder minsker tabet pga. næsten nul nSek reverse recovery-tid:

http://da.wikipedia.org/wiki/Schottky-diod...

Det springende punkt er holdbarheden. Jeg håber at de har udraderet alle elektrolyt og tantalkondensatorer og udskiftet dem med lav-ESR keramiske kondensatorer. Lytterne holder max. 20 år og langt mindre i et varmt solpanel:

(Muligvis ikke lav-ESR) CAP CER 2.2UF 100V X7R 1210: http://search.digikey.com/scripts/DkSearch...

(Muligvis ikke lav-ESR) 1uF 500V: http://search.digikey.com/scripts/DkSearch...

og blot temperaturforskellen imellem de lavest og højest placerede solceller er nok til at den fælles MPP styring går glip af et væsentligt energibidrag fra solceller der ikke drives optimalt.

Uden at ane en disse om hvorledes Sunsil bygger deres produkter, kan jeg sagtens se en masse tab forsvinde, hvis man f.eks serieforbinder seks celler ad gangem (~ 3V, ~15W), med en MPP styret converter op til en fælles bus for hele panelet på omkring 40-50V og derfra en inverter til 230VAC.

På bekostning af noget mere elektronk, har man sparet det meste af ledningstabet og reduceret størrelsen af komponenterne og tabet i switchmode convertere og samtidig fået individuel MPP styring for hver syvendedel kvadratmeter.

Jeg aner ikke om det får Sunsils tal til at hænge sammen, den store ukendte er naturligvis hvad alt elektronikken koster.

Som flere andre ovenfor, efterlyser jeg en præcis teknisk beskrivelse og faktiske målinger.

Hvis SunSil er interesseret, vil jeg gerne teste et modul ved siden af mit snart færdige "konventionelle" anlæg, jeg har dataopsamlingen på plads allerede.

Poul-Henning

Der er eksempel i "RAPPORTEN.doc" som ikke findes i webarchive backup desværre:

Sun energy converter for low input voltage: http://web.archive.org/web/20021209132755/... (Nogle) rapportdele til download incl. microcontroller kode: http://web.archive.org/web/20050829112912/...

MPPT SMPS med AT90S1200 er en to-trins; en SMPS som er push-pull 1,1V->ca. 150V med 1:150 transformator - og så en step-up/boost til 250V.

"RAPPORTEN.doc": Citat: "... Utgangspunktet er en push-pull transformator med et turn i hver retning på primærsiden, som vist på figur 2.4. Primærviklingen består av en 18 mm høy, 0,4 mm tykk kobberfolie. Sekundærviklingen er 150 turn kobbertråd. ... Figur 4.7: Virkningsgrad [aflæst ca. 85%@37,5A@1,1V ind, ca. 75%@45A@1,1V ind, ca. 33%@63A@1,05V ind] ..."

Hvor svært kan det være...så mange ampere genererer enkeltsolceller jo ikke og mosfetterne er blevet væsentlig bedre de sidste 9 år! ;-)

Jeg ville satse på mindst to, gerne 4 solceller, i hver MPPT SMPS-gruppe.

Poul du skal blot svinge SMD-loddekolben over SMD-chipsene, så der kommer gang i alle SMD-hestene...

  • 0
  • 0

"RAPPORTEN.doc": Citat: "... I Norge har det vært forsket mye på saltvannsbatterier, for militære og subsea anvendelser. I denne forbindelse brukes omformere med virkningsgrad på 70-75% (Hasvold et al, 1997). Riatsch-toplogien har derimot potensiell virkningsgrad opp til 95%. ... [Kilde:] Hasvold, Ø., Henriksen, H., Melvær, E., Citi, G., Johansen, B. Ø., Kjønigsen, T., Galetti, R.:Sea-water battery for subsea control systems, Journal of Power Sources 65, Elsevier 1997. ..."

Se side 13: A Power Converter for Photovoltaic Applications: http://webfiles.portal.chalmers.se/et/Lic/... Citat: "... 3.4 Cell Oriented Inverter An interest ing project is underway in Switzerland [10] where an inverter is developed for a single PV-cell with an input of approx. 1-2 V and 100 A. ... Experimental work has shown that it is possible to realise 110 W inverters with cheap components, which is a prerequisite to compete with centralised inverters. Measurements also confirm that a high efficiency of 93 % is achievable and a good power quality with a THDi less than 8 % for all harmonics. ..."

A review of single-phase grid-connected inverters for photovoltaic modules (2005): http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/summa... http://ece.colorado.edu/~ecen4517/material... Citat: "... [side 1296] Fig. 4.... (c) Dual-stage inverter, where each PV module or string is connected to a dedicated dc–dc converter that is connected to a common dc–ac inverter. ... The multi-string inverter depicted in Fig. 3(c) is the further development of the string inverter, where several strings are interfaced with their own dc–dc converter to a common dc–ac inverter [7], [28]. ... [Masser af topologier vises - Sunny Boy, Soladin...] ..."

  • 0
  • 0

Se side 13: A Power Converter for Photovoltaic Applications: http://webfiles.portal.chalmers.se/et/Lic/... Citat: "... [pdf-side 62:] Table II Values from energy efficiency- and cost-calculations ... Topology C DC1 DC2 LVAC1 LVAC2 AC1 AC2 AC3 AC4 ... Cost [Euro]/module 15,28 62,72 77,91 59,56 95,06 104,25 113,00 111,50 110,25 ... Note that even if the cost per module is 4-7 times the C-topology, the cost should be put in relation to the PV-module price, which is 450-600 Euro. This means if the energy production loss due to shading for topology C is greater than 10-20 %, decentralised topologies are more cost efficient. Moreover, the small-scale inverters have a greater potential for cost reduction when produced in larger volumes (machine mounting, no heat sink, no wires etc.). ..."

  • 0
  • 0

... Ud over ledningstabet, der bestemt ikke er trivielt, er effektiviteten af switchmode convertere alt andet ringere ved høje spændinger end ved lave og blot temperaturforskellen imellem de lavest og højest placerede solceller er nok til at den fælles MPP styring går glip af et væsentligt energibidrag fra solceller der ikke drives optimalt. ... Poul-Henning

Hej Poul-Hnning

Jeg ville forsøge at vælge en isoleret (incl. AC-transformator fx 1:250) Cuk-konverter efterfulgt af en DC-AC-konverter:

The Four Boostbuck Topologies: http://www.boostbuck.com/TheFourTopologies... Citat: "... Cuk Converter ... This topology features a single grounded switch, and unlike the cascade, is easily isolated and provided with multiple outputs of either polarity. ..."

http://da.wikipedia.org/wiki/Cuk-konverter

Fordelen ved den er lav EMI og lav switch belastning - og at både lavere og højere spændninger kan fås ved udgangen - selv hvis AC-transformatorer stepper for meget/lidt op.

  • 0
  • 0

Yderligere en fordel ved Cuk-konverteren ved CCM (Continous Conduction Mode) er at både input-ripple og output-ripple er rimelig lav.

Hvis input-spole og output-spole kobles forholdsvis godt sammen kan ripples næsten fjernes helt fra både input og output. Men den er sværere at designe.

http://www.boostbuck.com/TheFourTopologies... Citat: "... Coupled Inductor Cuk Converter To null output ripple, the two inductors may be coupled. ... Integrated Magnetics Cuk Converter This fourth topology, which features zero current ripple at both input and output, is probably best suited for use as a DC transformer. That is, a converter that is fed back in such a way as to maintain a constant turns ratio, both at DC, and at AC frequencies. ..."

Velkommen til SMPS-eventyrland!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten