Massefyring på DTU-institut
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Massefyring på DTU-institut

Illustration: DTU

Mellem 35 og 45 medarbejdere på DTU Management står til at blive afskediget som led i en sparerunde, der skal rette op på instituttets skrantende økonomi.

I en mail til de 400 medarbejdere på DTU Management har institutdirektør Mette Wier orienteret om fyringsrunden, som hun bl.a. begrunder i et underskud i 2018 på 8,8 mio. kr., og at der de senere år er blevet ansat 38 helt eller delvist ufinansierede årsværk, samtidig med at instituttets basisbevilling er faldet.

»På baggrund af realiserede tal for de første fire måneder af 2019 er den økonomiske situation for instituttet stort set uændret, og vi står over for en økonomi, der ikke er bæredygtig i de kommende år,« skriver Mette Wier til medarbejderne.

Det dårlige resultat for 1. kvartal førte 16. maj til et sparekrav fra DTU’s direktion på 10,2 mio. kr. på driftsmidlerne, og dermed blev afskedigelserne uundgåelige.

Rammer ikke studerende

Over for Ingeniøren har Mette Wier ikke ønsket at uddybe oplysningerne i mailen ud over, at besparelserne på instituttet efter hendes vurdering ikke får betydning for det samlede antal studiepladser på DTU.

DTU’s direktør, Claus Nielsen, bekræfter, at besparelserne og fyringerne på DTU Management ikke vil ramme de studerende.

»DTU har mange medarbejdere, så det vil ikke gå ud over undervisningen,« siger han.

Ifølge direktøren er det endnu er for tidligt at sige, hvilke personalegrupper afskedigelserne primært vil ramme. I første omgang er de ansatte blevet tilbudt en frivillig fratrædelsesordning, som ligesom fyringerne vil blive effektueret i slutningen af juni.

Det virker, som om økonomistyringen på DTU Management er slået fejl?

Ifølge DTU’s direktør, Claus Nielsen, svarer sparekravet på 10,2 mio. kr. til DTU Management til instituttets underskud i første kvartal, som primært skyldes, at nogle forventede indtægter ikke er kommet i hus. »Man har måske været overoptimistiske og ikke fået det hjemtag, man havde forventet,« siger han. Illustration: DTU

»Ja, det kan du godt sige. Der har i hvert fald i en periode været en tro på, at man kunne skaffe flere eksterne bevillinger, end man kunne få.«

Nye studiepladser udløser ikke fuld betaling

Når DTU’s direktion har reageret så prompte med krav om besparelser for at sikre, at instituttet ikke overskrider sin økonomiske ramme, skyldes det ifølge Claus Nielsen, at DTU generelt er økonomisk hårdt presset som følge af den nye bevillingsreform, som Folketinget vedtog i 2017, og som trådte i kraft 1. januar 2019.

Med reformen kom taxametersystemet, hvor uddannelsesstederne får midler for hver bestået eksamen, til at spille en mindre rolle, mens det nu også er en faktor, hvor hurtigt de studerende bliver færdige, og hvor hurtigt de kommer i job.

Men det store problem for et ekspanderende universitet som DTU er ifølge Claus Nielsen, at nyoprettede studiepladser efter reformen kun udløser to tredjedele af den betaling, som man hidtil har fået.

»Hvis vi tidligere ville uddanne en ingeniør mere, fik vi 90-100.000 kr. pr. studieplads, hvor vi nu kun får godt 60.000 kr. for den ekstra ingeniør. Og det gør selvfølgelig, at med vores øgede optag får vi en relativt dårligere indtjening,« forklarer han og tilføjer:

»Det er fordi bevillingsreformen er helt bizar. Institutioner, der kan se en fordel i at nedlægge en uddannelse, får 25 pct. af den hidtidige indtægt og sparer alle omkostningerne, mens den institution, der udvider, fordi der er efterspørgsel på kandidaterne, kun får 66 pct. af det, den fik før. Og da vi på DTU jo er ude i at udvide vores bestand med 15-19 pct. i forhold til 2017, så er det en ret stor del af vores samlede STÅ (studenterårsværk, red.), som kun har en lav takst i modsætning til før.«

»Så har man lagt en formulering ind om, at så kan man se på grundtilskuddet på et eller andet tidspunkt, men det er jo fugle på taget – det ved vi jo ikke, om man nogensinde indfrier,« siger Claus Nielsen.

Alt i alt betyder de stramme økonomiske rammer, at institutterne pludselig er meget afhængige af de eksterne forskningsbevillinger, og det var netop disse bevillinger, som DTU Management havde forregnet sig på, forklarer direktøren.

Emner : Studerende
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et par eksempler på "søforklaringer" i teksten:
1: "...været en TRO(?) på, at man skulle kunne skaffe flere eksterne bevillinger, end man kunne få ....."
2:"..., som primært skyldes, at nogle forventede indtægter ikke er kommet i hus...."
3: "... er meget afhængige af de eksterne forskningsbevillinger, og det var disse bevillinger, som DTU Management havde forregnet sig på, ...."

Budgetterne er altså lagt på grundlag af nogle luftige begreber:
1; "TRO(1)"
2: "..forventede indtægter, som ikke er kommet i hus(2)"
3: "..DTU havde forregnet sig (3)..."

Efter min mening bør dansk politik tage et opgør med det fjollede begreb "Økonomisk råderum" over hele linien.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten