Maskiningeniør og uddannet jazzmusiker fra musikkonservatoriet er ikke den mest udbredte kombination på cv’et. Men som 23-årig blev franskmanden Laurent Bernadac færdig som maskiningeniør, sideløbende med at han gik på musikkonservatoriet i Toulouse, hvor han læste jazzviolin og guitar.
Da han tre år senere dimitterede fra konservatoriet, skulle han finde ud af, hvad han ville med sit liv. Laurent var begejstret for ingeniørfaget, men hans store drøm var at få lov til at spille på alskens scener.
Han betragtede sin violin og tænkte: »Jeg laver noget anderledes«.
»Jeg spekulerede på at lave en specialfremstillet elektrisk violin. Jeg ville have noget anderledes og underligt,« fortæller han, da Ingeniøren møder ham på AM Summit 2021, en messe for 3D-print arrangeret af Dansk AM Hub, på Docken i København.
»Jeg elsker teknikken ved ingeniørfaget, men jeg brænder mest for musikken og at stå på scenen. Derfor ville jeg blande mine to passioner, så jeg kunne få lov til at stå på større scener.«
Så du brugte udelukkende dit anderledes instrument som en form for branding?
»Ja.«
Her kan du høre Laurent Bernadac i aktion:
3Dvarius opkaldt efter mesterviolinen
Med denne simple marketingstrategi gik han i gang med at undersøge, hvordan hans elektriske violin skulle adskille sig fra de andre. Til at begynde med ville han fremstille instrumentet i aluminium og lave den på en 5-akset CNC-fræser.
Det ville dog stå ham i 100.000 euro – penge han ikke havde. Derfor ændrede han materialet til plexiglas og skar en prototype indefra og ud af en blok. Resultatet blev en transparent og godt udseende violin, men den vejede et kg, hvilket er det dobbelte af en normal violin, og den var umulig at spille på.
»Efter de mislykkedes forsøg med aluminium og plexiglas fandt jeg endelig SLA 3D-print med flydende epoxy resin og laserteknologi. Denne teknik er godt nok en smule mere upræcis end andre 3D-print-metoder, men efter et år med diverse test kom jeg frem til det endelige resultat,« fortæller Laurent Bernadac.
Dermed var den elektriske violin 3Dvarius, opkaldt efter den famøse stradivarius, kommet til verden.
Forskellen på en elektrisk violin og en klassisk, akustisk violin er måden, hvorpå lyden bliver undfanget. I en traditionel violin ræsonnerer lyden inde i violinens krop, mens den på en elektrisk violin bliver opfanget af elektriske pickups, der opsamler vibrationerne og videresender dem til en forstærker. Det fungerer på samme måde som en elektrisk guitar. Det betyder også, at udseendet egentlig blot er, ja, for syns skyld. I realiteten kunne en 3D-printet kasse med et stykke til at hvile kinden på give samme resultat. Men Laurent Bernadac valgte at navngive og udforme sin violin efter den legendariske stradivarius, og det giver mening i et traditionsrigt felt som violin. 3Dvarius producerer også selv mikrofonerne, der er piezoelektriske, men de er dog ikke 3D-printede. En mikrofon på hver streng til hver pickup sikrer, at man kun får lyden fra hver streng og intet andet.Elektrisk vs. klassisk violin
Mange test af mindre stykker
Epoxy resin har en højere massefylde end træ, og derfor kunne Laurent Bernadac slippe af sted med at bruge mindre af det i produktionen end ved traditionelle elektriske violiner fremstillet i træ.
»Med træ ville man tage en stor blok træ og skære det ned til den ønskede størrelse. Når du 3D-printer, bruger du kun den påkrævede mængde materiale, så der er stort set intet spild i produktionen,« forklarer han.
Man hører tit, at 3D-print er nemt og billigt at komme i gang med, men i Laurent Bernadacs tilfælde var det en anden sag. Violinen bliver nemlig printet i ét stykke, så den er enormt dyr at fremstille. Derfor måtte han lave mange test af små stykker, som han løbende kunne justere. Efter seks fuldt printede prototyper var han tilfreds.
»Det var en kompliceret proces. Produktet er så stort, at der sagtens kan komme fejl undervejs i printningen. Har du én lille fejl, bliver du nødt til at smide det hele væk.«
Den største udfordring var dog at få lavet et solidt instrument. På en elektrisk violin har man fire strenge, nogle gange flere, der har tendens til at bøje strukturen. Løsningen var at understøtte strukturen med transparent glas på indersiden af violinen.
Op til 20 dages efterbehandling
Når violinen er færdigprintet, hvilket i sig selv tager 24 timer, er der også et stort stykke arbejde i at behandle og finjustere produktet. Violinen skal UV-behandles, så den bliver mere robust, kanter skal afrundes og poleres, og alle delene skal samles.
Så er der den musiske del, hvor stemmeskruer, strenge og mikrofoner skal monteres. I slutningen af processen skal violinen justeres til kunden. Kunderne hos 3Dvarius er nemlig professionelle musikere, der alle har deres egen personlige måde at spille på violinen.
»Når du er professionel violinist, øver du tusind og atter tusind timer med din egen violin. Derfor ligger den bedste information i violinen. Vi tager målene fra kundens personlige violin – længden, højden, vinklen på strengene, vægtfordelingen, skulderformen osv. – og tager dem ind i 3D-printeren. De justeringer laver vi så i slutningen af processen.«
Hele denne proces kan tage op til 20 dage, fortæller Laurent Bernadac.
Mikroskopisk marked
På verdensplan skønner Laurent, at der bliver solgt omkring 3.000 elektriske violiner årligt – på tværs af alle producenter. Køberne er hovedsageligt professionelle, men der er også en samler eller to blandt kunderne.
»Vi solgte 100 violiner sidste år, og vi kan måske komme til at sælge 150 i år,« siger Laurent Bernadac.
»Ud af de 100 solgte var kun 10 af dem vores dyreste modeller (der begynder ved 52.000 kr., red.).«
Med lidt let hovedregning, når man hurtigt frem til, at det er ikke en forretning, man tjener astronomiske summer på. Derfor bruger Laurent også halvdelen af sin tid som professionel musiker, hvor han blandt andet har spillet steder som Norge, Los Angeles og København.
Men han havde jo en ambition om at få lov til at spille på større scener, så spørgsmålet er, om det er lykkedes.
»Jeg ved selvfølgelig ikke, om jeg havde fået lov til at stå på større scener uden min særlige violin, men jeg har spillet koncerter for 10.000 mennesker og spillet sammen med store kunstnere som Gypsy Kings, Luz Cazal og Cock Robin,« fortæller Laurent Bernadac.
»Jeg tror på, at kunstnere bliver nødt til at sælge sig på mere end bare musikken, og derfor kommer jeg til at fortsætte på min facon – så må vi se, hvad det fører til.«
