Maskinfabrik tester: Er 3D-metalprint blindgyde eller genvej?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Maskinfabrik tester: Er 3D-metalprint blindgyde eller genvej?

Illustration: Teknologisk Institut

Som underleverandør inden for bearbejdning af metalplader må man holde skarpt, men også kritisk øje med de mange nye teknologier, som byder sig til i disse år, hvis man vil være konkurrencedygtig.

Det er André Brandi Jensen, direktør for AB Jensen Maskinfabrik i Vojens, sig særdeles bevidst. Det er årsagen til, at virksomheden deltager i et projekt om 3D-print i metal, før de beslutter, om det er en blindgyde eller en genvej til større kundetilfredshed, forklarer han:

»Ideen om at komme i gang med 3D-print har ligget der længe, fordi det kan noget i forhold til komplekse emner, som det ellers kan være svært eller nærmest umuligt at bearbejde sig frem til,« fortæller direktøren, der er tredje generation i virksomheden.

Som mindre virksomhed med bare 35 medarbejdere kan det være svært at finde ressourcerne til at indgå i et sådant samarbejde.

Mens AB Jensen Maskinfabrik deltager i et forsøgsprojekt sammen med Teknologisk Institut i Aarhus, hvor de afprøver mulighederne i 3D metalprint, har de selv investeret i en 3D plastprinter. Produktionsteknolog Jens Ejnar Pedersen forventer at bruge printeren til at lave egne gribeværktøjer til den nye UR10-robot og til at printe fiksturer til enkeltstykproduktion. Illustration: Lene Wessel

Det ændrede sig, da den nyuddannede produktionsteknolog Jens Ejnar Pedersen sendte en uopfordret jobansøgning i maj. Skæbnen ville, at maskinfabrikken netop manglede en ny mand, og han blev derfor inviteret til jobsamtale.

Samtalen endte med at vare i mere end tre timer, for der var meget at tale om. Ikke mindst med udgangspunkt i den 3D-printede lampe, han havde medbragt, og som var produceret på en 3D-plastprinter, han havde købt til hobbybrug. Jobsamtalen endte med en kontrakt, og ti dage før han fik sit eksamensbevis, begyndte Jens Ejnar Pedersen i jobbet.

Kræver ildsjæle

Kort efter ansættelsen gik de i gang med søge og fik siden økonomisk støtte til et MADE 3D-demonstrationsprojekt sammen med Teknologisk Institut (TI) i Aarhus. Det blev muligt, fordi de nu havde en mand til at stå i spidsen for projektet, fortæller André Brandi Jensen:

»Hvis man skal gennemføre sådan et projekt, har man behov for folk, der brænder for det, for ellers er det dødfødt. Det var superspændende, at han vidste noget om emnet, for jeg kan se potentialet i det,« siger han.

For André Brandi Jensen er spørgsmålet helt enkelt, om virksomheden kan få gavn af teknologien, om det er rentabelt at 3D-printe i metal, og om det kan optimere produktionsprocesserne:

»Vi går ind i projektet for at afdække, om vi er for tidligt ude, og om metoden er for langsom eller for dyr. Kort sagt om det giver mening eller ikke mening.«

Du kan læse videre om masseproduktion, designfrihed og valget af plast vs metalprinter. Historien fortsætter på IndustryTech.