Maskinfabrik i Rødovre har produkter på Mars

Illustration: Kvisgaards Maskinfabrik

Når Kim Kvisgaard er ude til salgs­møder, lader han altid en bemærkning falde om, at hans maskinfabrik producerer mekanik, der fungerer 227 mio. km væk fra Danmark – nærmere betegnet på Mars.

»Det er en god historie, der sælger billetter, får medarbejdernes hjerter til at slå lidt hurtigere og gør os alle lidt gladere. Det må man ikke underkende,« siger han.

Leverancen til den europæiske rumfartsorganisation, ESA, er resultatet af en ny strategi, som Kim Kvisgaard lagde, da han overtog ledelsen af familievirksomheden Kvisgaards Maskinfabrik i 2003, om at udvide forretningen og blive underleverandør til luftfarts- og forsvarsindustrien.

I dag udgør området 20 procent af forretningen, og siden er opgaverne for rumfartsindustrien kommet til, f.eks. de mekaniske dele til strømforsyningen til ExoMars-ekspeditionens landingsmodul, der i oktober styrtede ned på planetens overflade.

Rumfartsdelen udgør mindre end én procent af omsætningen og er ikke specielt lukrativ i sig selv. Til gengæld er den gavnlig for virksomheden, fordi det stiller strenge krav til processer, produkter og dokumentation og dermed udvikler organisationen over en bred kam. Og så skaber det umiddelbar interesse hos de fleste, fortæller adm. direktør Kim Kvisgaard.

En appelsin i turbanen

Det lå ikke i kortene, at Kvisgaards Maskinfabrik skulle være underleverandør til rumfartsindustrien, da virksomheden blev etableret af hans far i 1971. Da Kim Kvisgaard i 1994 blev færdig som civilingeniør fra maskinretningen, var hans far på vej på pension, men selv havde han brug for at prøve kræfter uden for familieforetagendet.

Omkring årtusindskiftet arbejdede Kim Kvisgaard som produktionschef i Coloplast, og selvom han med egne ord ‘elskede hvert et øjeblik’, var lysten til at overtage familievirksomheden større, så han vendte tilbage i 2002; det første års tid som teknisk chef og føl hos den daværende direktør, der havde overtaget efter hans far i 1995.

»Efter min fars pensionering var virksomheden drevet i den retning, han havde udstukket, så der var et naturligt behov nedefra for at vide, hvad jeg ville,« fortæller han, mens han viser rundt på fabrikken i Rødovre, hvor virksomheden har ligget siden 1973.

Efter generationsskiftet er der solgt en virksomhed, købt en anden i Havdrup og udvidet med produk­tionsfaciliteter i Brøndby.

Illustration: Kvisgaards Maskinfabrik

Inden han for alvor var kommet i gang med at realisere strategien, ringede telefonen pludselig helt af sig selv en forårsdag i 2007. Terma var i røret. De havde akut brug for hjælp til elektronstrålesvejsning af et instrumenthus i aluminium til cockpittet i en F-16. Nu ville de høre, om Kvisgaards Maskinfabrik kunne hjælpe.

»Man kan komme med mange historier om, at vi havde udpeget området strategisk. Det havde vi, men skærer man ind til benet, var det en appelsin, der landede i vores turban. Normalt skal man banke på døren og høre, om man kan kvalificere sig til en opgave. Det her var en helt omvendt situation. Griber man ikke sådan en mulighed, er man godt dum,« siger Kim Kvisgaard.

Han betænkte sig da heller ikke et sekund, men greb prompte chancen. 12 uger senere var de klar med løsningen, selvom ingen af medarbejderne havde prøvet at elektronstrålesvejse i aluminium før:

»Det er det dyreste visitkort, jeg nogensinde har afleveret. Det kostede ti gange mere at lave de fem enheder, end vi fik for det. Jeg havde troet, at det kun var blevet dobbelt så dyrt,« griner han.

Dokumentationen vejer mest

Indsatsen betød, at Terma fik løst et vanskeligt problem og kunne holde tidsplanen. Det gav goodwill og banede vejen for flere opgaver, fortæller Kim Kvisgaard.

Siden har virksomheden blandt andet leveret dele til strømforsyninger i de fire første satellitter i det europæiske satellitnavigations­system, Galileo, og altså til ExoMars – ni år efter den første ordre.

Selvom første ordre var lidt af et lykketræf, er det ikke tilfældigt, at opgaverne for rumfarts-, luftfarts- og forsvarsindustrien i dag udgør 20 procent af omsætningen.

»Vi har gjort alt det rigtige bagefter. Vi ansatte en projektingeniør for at satse mere på dokumentation og sikring af sporbarhed. Jeg tror, vi fik 25.000 kroner for de fem ­prototyper, og så ansatte vi lige en mand,« griner Kim Kvisgaard.

Virksomheden havde i forvejen en ISO 9001-certificering i kvalitetsstyring og en ISO 14001-certificering i miljøledelse. Den nyansatte projektingeniør gik i gang med at strukturere arbejdsgangene og udvikle procedurer for dokumentation, så der kom en fast køreplan for ordrehåndtering. Dermed bliver opgaverne enklere at gå til, selvom de hver især skal skræddersys.

»I dag er vi ikke bare en maskinfabrik, men også en papirfabrik. Når det gælder produkter til space- og aerospace-industrien, fylder og vejer dokumentationen mere end selve produkterne. I den forstand lever vi også af at producere dokumenter. Ellers kunne vi slet ikke få lov at være med,« fastslår han.

Nye rumordrer på vej

Den strukturerede arbejdsgang og de særlige udfordringer, der stilles til emner, som skal ud i rummet, f.eks. kravet om at reducere vægten til noget nær ingenting, har genereret ny viden i virksomheden og været adgangsbillet til andre opgaver.

Kim Kvisgaard henter et af de emner, der i dag har ‘en søskende på Mars’, som han siger. Det er et frontpanel til strømforsyningen på ExoMars’ landingsmodul, Schiaparelli. Og jo, skulle jeg hilse og sige, det er overraskende let – og strunk, som en baby, der ikke vil ned i autostol.

»Vi har fundet ud af at lave tyndvæggede emner, så de er helt lige og kan hvile på deres egen vægt uden at slå sig,« siger han og lægger et A3-ark på mødebordet for at illustrere sin pointe.

»Hvis du laver en stor aluminiumsplade, er det svært at få den til at ligge helt plant i ubelastet tilstand. Fuldstændig som et stort stykke papir bukker den lidt op i hjørnerne. Skal det ligge helt plant under alle forhold, kræver det, at man kender sit materiale og sine processer til bunds,« siger han.

De nye kompetencer, som udviklingen af de ultratynde og ekstremt stabile aluminiumsemner, drog virksomheden nytte af ved fremstillingen af store låg til elskabe i forsvarets bæltekøretøjer.

Seneste ordre på rumfartssiden er de mekaniske dele til en modulopbygget styringsenhed til satellitter (Micro Remote Terminal Unit), som Terma skal levere til tyske OHB.

Med andre ord er der snart mere mekanik fra Kvisgaards på vej ud i rummet.