Maskine til automatisk bleskift vinder endelig eftertragtet pris
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Maskine til automatisk bleskift vinder endelig eftertragtet pris

Illustration: lg-nobel

Den årlige Ig-nobelpris har været omtalt i Ingeniørens spalter stort set hvert år, siden prisen blev uddelt første gang i 1992. Ved sidste års uddeling undrede vi os på Ingeniøren over, at iranske Iman Farahbakhshs patent på en vaske-og-bleskiftningsmaskine var blevet forbigået. Uddelingskomitéen har erkendt fejlen fra sidste år, og fortjent givet Ig-nobelprisen i ingeniørvidenskab til Farahbakhsh for at virkeliggøre mange forældres drøm om en husholdningsmaskine.

Revy og prisuddeling

Relativitetsteorien, kortlæggelsen af det menneskelige genom, dynamikken i krøllede lagener, opdagelsen af at rotter ikke altid kan skelne mellem japansk og hollandsk afspillet baglæns. Originalitet og nybrud i forskning kommer i mange uventede former og formater.
I torsdags blev Ig-nobelprisen uddelt. En pris der hædrer »sjov og tankevækkende« forskning.
Ig-nobelprisen er organiseret af det alternative tidsskrift, Annals of improbable research, og uddeles hvert år under en ceremoni i Sanders Theatre på Harvard universitet. Prisuddelingen skydes i gang med papirflyverkast og ceremonien indebærer optrædener fra faktiske nobelpristagere og revylignende indslag fra kostumeklædte fakultetsmedlemmer. Med hæderen følger desuden en pengepræmie på 10 billioner Zimbabwiske dollars.

Klodsede efterladenskaber

Der blev uddelt i alt 10 priser ved årets fejring. Blandt andet indenfor kategorierne fysik og medicin.
Fysikprisen gik til Patricia Yang og David Hu, begge ingeniører ved Georgia Insitute of Technology i Atlanta. Det er deres anden Ig-pris. Den første vandt de i 2015 for opdagelsen af »The law of urination«. I år modtog de prisen, som en del af et større forskerhold, for at have undersøgt hvordan og hvorfor vombatten producerer kubisk afføring.
Hvad har det med fysik at gøre, vil den kvikke læser spørge sig selv. Det viser sig, at afføringens passage gennem vombattens tarme kan analyseres ud fra rheologiske principper. Rheologi er en gren indenfor fysikken, der beskæftiger sig med strømning og deformation af både faste of flydende materialer. Studiet blev offentliggjort til det årlige møde i American Physical societys afdeling for fluid-dynamik.
Studiet viste, at i de sidste 8 procent af vombattens tarme skifter afføringen fra en væske-lignende tilstand til fast form bestående af adskilte kuber med sidelængde på ca. 2 cm. Forskerne fandt frem til, at denne formændring af afføringen skyldes tarmvæggenes vinkelafhængige elastiske egenskaber. Resultatet fandt de ved at tømme vombattens tarme og derefter oppuste dem med en ballon. Ved hjørnerne var deformationerne 20 %, mens det i siderne var 75 %. Disse forskelle i tarmvæggenes elasticitet former derved afføringen.
Så ved man det.

Den sidste dimension

Forskerholdet har kun med sikkerhed kunne forklare to dimensioner af den kubiske afføring. Forklaringen på den sidste dimension beror stadig på en hypotese, skriver Alexander Lee fra forskerholdet i en mail til Ingeniøren: »Ja, det er korrekt at tarmvæggene kun former to dimensioner. Vi tror, at som vombattens tarme trækker vand ud af afføringen, vil det ydre lag trække sig sammen og resultere i, at afføringen knækker over i en jævn flade. En proces der gentager sig i faste intervaller på ca. 2 cm«. Et andet eksempel på denne proces kan man iagttage ved
Giant's Causeway i Irland, skriver Lee og afslutter »vi skal stadig have styr på nogle detaljer, men vores foreløbige beregninger ser lovende ud«.

Læs også: Ig Nobelpris i kemi går til VW for at trylle forurening væk

Pizza kan være sundt

Årets medicinpris skal også nævnes. Italienske forskere har undersøgt hvorvidt pizza kan beskytte mod kræft.

I studiet har forskerne undersøgt 3.315 patienter med kræft, der i forbindelse med deres indlæggelse havde besvaret et spørgeskema om madvaner. Resultaterne sammenholdt forskerne med en kontrolgruppe på 4.999 patienter. Resultaterne var entydige. For gruppen af patienter, der spiste pizza mere end én gang om måneden, var der en statistisk signifikant lavere forekomst af de undersøgte kræftformer i forhold til ikke-pizzaspisere. For gruppen, der spiste pizza mere end én gang om ugen, var effekten en anelse lavere.

Men vent lidt med at afbestille dit abonnement på Årstiderne. Forskerne spekulerer i at en diæt med pizza i moderate mængder er korreleret med en generel middelhavsdiæt, rig på olivenolie, fisk og grøntsager, der i tidligere studier har vist sig at nedsætte risikoen for kræft. Det er derfor næppe pizza alene, der beskytter mod kræft, og forskerne advarer da også mod at omlægge hele kosten efter studiets resultater.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sakset fra Huffington Post:

"The awards at the 29th annual ceremony at Harvard University were handed out by real Nobel laureates, and as has become the tradition, featured the world premiere of a mini opera titled “Creatures of Habit.”
The winners received $10 trillion Zimbabwean dollars, which is virtually worthless, and each was given one minute to deliver an acceptance speech [...]"

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten