I dag, mandag den 13. maj, har Ingeniøren afholdt et stort topmøde om skifergas i Danmark. Skal vi satse på skifergas eller ej? Ing.dk har fulgt topmødet dagen igennem.
Første del af topmødet bestod af oplæg fra fagpersoner. Anden del bestod dels af oplæg fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), dels af tre paneldebatter.
I første del var der oplæg af Danmarks førende eksperter inden for skifergas. Blandt emnerne var: Hvad er potentialet i Danmark, hvad er erfaringerne med skifergas fra især USA og Canada, og hvad vil en politisk satsning på skifergas betyde for den grønne omstilling i Danmark? Her deltog både Geus, Energistyrelsen, danske og udenlandske universiteter og gasfirmaet Total.
I anden halvdel af Ingeniørens topmøde lagde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) ud med, hvad regeringens standpunkt er, når snakken falder på skifergas. Hertil var der debat med deltagere fra både Greenpeace, Total, DTU Kemi, Concito og oppositionspartierne i Folketinget.
Topmødet er slut, men Ingeniøren bringer senere en videoreportage fra topmødet, og i løbet af tirsdag bringer vi videoer med alle indlæg. Herunder kan du læse højdepunkterne fra møde.
13:00: Arne R. Steinmark, Ingeniørens chefredaktør, byder velkommen.
13:10: Peter Britze, statsgeolog fra Geus lægger ud med at vurdere, hvad vi egentlig ved om potentialet i skifergas i Danmark. Hvor mange reserverer er der tale om, og hvor ligger de.
»Der har været rigtig mange tal fremme. Men kig til Sverige, hvor boringerne i Sverige var en fuser. IEA kigger på ressourcerne i Europa og har analyseret fint i dybden. I Danmark taler vi om et område på 15.000 km2, men i virkeligheden er der tale om godt 13.000 km2.«
»Hvor langt skal vi ned i undergrunden? Jo, alunskiferet, som der potentielt set kan hives op i DK hentes i den dybde på mellem 1,5 km til 5 km. Men vi skal bruge mere information, hvor Geus blandt andet trækker på nogle af de baltiske lande. Samarbejde med den amerikanske USGS, hvor vi gør op med, hvad vi egentlig kan forvente af boringer i Danmark.«
Peter Britze taler om modenheden for skifergas i Danmark. Han går tilbage og refererer til dannelsen af det europæiske kontinent. Organisk materiale, der opvarmes på vej ned i undergrunden. Der er stadig usikkerheder, som gør det svært at spå stort om, hvor stort potentialet egentlig er. Men Peter Britze vurderer, at vi taler om et område på 13.000 km2 fordelt over land og vand.
13:30: Hans Jørgen Koch, der er international direktør i Energistyrelsen, taler om, hvad skifergas kan komme til at betyde for det europæiske energimarked - set med danske briller.
»Energireserverne i Europa er ved at være udtømte, og skifergas kan blive et godt bindeled til en endnu grønnere omstilling i Danmark. Det kræver dog rigtig meget kapital at indvinde skifergas, om i forhold til profit er det temmelig usikkert, hvor meget vi egentlig vil få ud af det.«
»Skifergas bidrager med godt en kvart procent af USA's samlede vækst, hvis de foreløbige boringer udvides. Det er har taget godt 20 år at udvikle den teknologi, som bruges nu til at hente skifergas op fra undergrunden.«
»7-10 år før vil vi opleve et boom i skifergas i Europa. Der vil være godt 300 forskellige boringer i 2016.«
»IEA arbejder hårdt for, at vi bygger vores samfund på en grøn omlægning i høj grad, at samfundet også kan basere sin økonomi på det. «
»Vi er nået op over 400 ppm, når vi kigger på CO2, 4-5 graders temperaturstigninger globalt ud i fremtiden. «
»IEA/Energistyrelsen vurderer, at skifergas er naturgas. Hvis vi har nået mere skifergas til rådighed, vil skifergas være godt til at fjernet kullet - udledningen af CO2 er trods alt kun halv så stor. Så skifergas er et godt skridt på vej til en grøn omlægning. «
»Vi må tænke på forsyningssikkerheden, og det kan give økonomisk vækst, som man har oplevet i USA, er Kochs vurdering. «
»Grunden til, at vi tøver i Europa og Danmark, er, at vi ikke har det fulde overblik over potentialet. Vi har brug for årelange undersøgelser. «
Hvad sker der med kul-ressourcerne, hvis skifergas tages i brug. Og hvad med methanen?
»Klimaproblemerne ikke bare i DK men i hele verden kan ikke løses, hvis især kul men også olie afskaffes. Her er lande og Kina og Indien selvfølgelig de lande, som bruger rigtig meget kul. Men vi er heller ikke i mål i DK,« siger Hans Jørgen Koch
Spørgsmål fra salen: Naturgaspriserne? De er faldet i USA. Er det derfor, at det går langsomt med skifergassen?
»Det vil jeg ikke kommentere på,« siger Hans Jørgen Koch.
13:50: Per Kent Pedersen, en af Danmark førende ekspert i skifergas og professor ved University of Calgary i Canada, fortæller om sine erfaringer med gassen.
Han har arbejdet i over ti år med udvinding af skifergas i Canada, så han kender både risici med boringerne, fracking og så videre - men også til de miljøperspektiver, der ligger i teknologien.
»Fracking er en rigtig gammel opfindelse. Helt fra de gamle boringer i Texas, så den teknologier er i hvert fald ikke noget, man behøver frygte.«
Der er blevet foretaget tusindvis af frackings i Canada, hvor Per Kent Pedersen arbejder med skifergas. (200 m-4 km dybde).
Han fortæller om selve indvindingen og sine erfaringer fra Canada. Fra 2006 er produktionen steget markant. Men teknologien og brugen af fracking udvikler sig meget hurtigt.
»Fire store frack-jobs ved hver boring i starten. Nu er man gået over til 20-30 små fracking, hvor man er begyndt at mindske mængden af vand. Shell i Canada genbruger vand fra nærliggende vandværk.«
»Hvad med fracking? Der er udfordringer med vand og kemikalier - og grundvandet,« spørger Per Kent Pedersen retorisk. »Det er nogle af de store miljøspørgsmål i Danmark, hvis vi skal satse på skifergas,« svarer Per Kent Pedersen selv.
»Jo, fracking og boringerne ligger tættere på grundvandet i Canada, end vi vil komme til at se i Danmark. Mikroseismik undersøgelser viser, at der ikke er de store problemer ved at gøre det. Og hvad med methan i vandet? Heller ikke den frygt er særlig velbegrundet. Oftest er der tale om biogent gas i vandet, men skifergassen er termogent. Altså: Heller ikke det ser vi problemer i i Canada. «
»Er folk ikke bekymrede i Canada?«, spørger Per Kent Pedersen.
»Jo, man al data er offentlig i Canada, så vi meget hurtigt kan danne et overblik over, hvad skifergassen egentlig betyder for det område, man bor i (primært i det vestlige Canada, hvor de største forekomster er. Så stor åbenhed, let adgang.«
Spørgsmål fra salen:
Canada bakker ud af mange store samtaler om klima på verdensplan. Hænger det sammen med skifergas og den satsning?.
»Sådan ser jeg ikke på det. Industrien er utrolig veludviklet i Canada, når vi snakker skifergas,« siger Per Kent Pedersen.
Methan, har man overblik over det og andre miljøproblemer overhovedet i Canada? Du giver ikke det fulde svar
»Læk i systemer, når man borer efter skifergas er ikke nær så udbredt i Canada. Selv de mindste problemer med eksempelvis membraner osv bliver fulgt meget nøje af de canadiske myndigheder. «
Kan man bruge havvand til fracking?
»Ja, det er dyrt, fordi man skal bygge et særskilt rense og klargøringsanlæg, hvis man vil bruge havvand. Men den tilgang kunne være meget brugbar i Danmark. «
Canada vs USA. Reguleringer i forhold i forskellige regioner. Texas og andre steder?
»British Columbia i Nordamerika er meget striks. Det varierer selvfølgelig en del. Men jeg er sikker på, at danske myndigheder vil kunne løfte den opgave godt. Generelt regulerer vi jo meget herhjemme på miljøspørgsmål. Det vil jo også blive tilfældet med skifergas.«
14:10: Henrik Nicolaisen, der er projektkoordinator hos Total - det franske firma, som vil lave prøveboringer sammen med Nordsøfonden i Nordjylland.
Han fortæller om, hvordan en boring efter skifergas anlægges, hvilke risici der er forbundet med produktionen, men også de positive erfaringer, man har i USA, hvor der er foretaget over 500.000 boringer.
I Danmark lyder vurderingen på 650 milliarder kubikmeter, og den første prøveboring vil koste Total i omegnen af 350 millioner kroner.
Ingeniørforeningen, IDA, har spurgt en række fagfolk i de fagtekniske selskaber Energi, Miljø, RISK og STAV om, de har tillid til udenlandske firmaer som Total i forhold til sikkerheden.
Dengang svarede 48 procent nej. Men Henrik Nicolaisen forsikrer, at Total sagtens kan løfte den miljømæssige opgave.
»Total er lille i Danmark, vi er to mennesker indtil nu. 2010 startede vi sammen med Nordsøfonden, der 20-procents partner, at interessere os for skifergas i DK«
»Vi har fået to licenser (Nordjylland og Sjælland nord for Roskilde) til den danske undergrund i forhold til skifergas.«
»Vi har brugt over to år på at undersøge, om der rent faktisk findes skifergas i Danmark. Sæby 1 fra Nordjylland har givet et stort datagrundlag. På det nordlige sjælland ved vi ikke ret meget. De bedste vurderinger og undersøgelser er fra 1950’erne.«
Fase to: 2012-14 vil bestå af 2D seimiske boringer, næste fase bliver de horisontale boringer.
»Kan vi forvente et gasmarked i Danmark, hvis vi får etableret skifergas-produktion i Danmark,« spørger Henrik Nicolaisen og giver selv svaret:
»2024 når vi et punkt, hvor vi bliver nødt til at importere gas til Danmark, hvis vores forbrug skal opretholdes. Så vi bliver afhængige afhængige af andet, end vedvarende energikilde. I hvert fald for en overgang.«
»I Danmark har vi strenge krav om, at de stoffer, der bruges til fracking. Alt vil blive åbent, og borgerne i Nordjylland vil også kunne tilgå data og erfaringer fra boringer, hvis der opstår tvivl og frygt for, hvorvidt skifergassen er sikker osv.«
- Spørgsmål fra salen:
Totals argument for at skifergas kan forlænge Danmarks selvforsyning holder ikke. Det viser eksempelvis energiudspillet 'Vores energi', hvor man har kigget på vores egentlig forbrug af gas i 2035. Hvad siger du til det?
Nicolaisen: »Jeg må forholde mig til de tal, som ligger der nu. Vi må bare erkende, at vi ikke bliver ved med at være selvforsynende med gas i Danmark, som situationen ser ud nu.«
Hvad med åbenhed om de miljøkonsekvenser, som nordjyderne har krav på. Jeg tænker især på de kemikalier, som skal sprøjtes ned i undergrunden sammen med vandet til fracking. Politikerne i Frederikshavn vil have svar i en grundig VVM-redegørelse
»Hvis vores efterforskningsboring er positiv, laver vi en ansøgning til den danske stat. Den ansøgning vil jo også indeholde et grundig analyse af, hvad de stoffer betyder for miljø omkring skifergasboringen. Jeg mener, at der allerede i dag er fuld åbenhed om det her,« siger Henrik Nicolaisen.
14:30: Frede Hvelplund er professor ved Aalborg Universitet. Han har tidligere ytret sig kritisk om skifergas, fordi vi risikerer, at skifergas bliver en sovepude i forhold til den grønne omstilling.
»Hvorfor skal vi til at satse på en ressource, som Danmark på den ene side godt kunne eksportere - men på den anden side også overordnet set vil afskaffe.«
»Der er jo mange alternative til skifergassen i Danmark. Det er vi simpelthen nødt til at holde fast i. 2050 lyder snittet, hvor vi ikke skal bruge fossile brændstoffer i Danmark.«
Skifergas skulle i så fald være til eksport, som staten kan tjene penge på, mener han.
»Men jeg mærker en meget stort usikkerhed om skifergas. Det er vanskeligt for grønne virksomheder og den danske stat, hvis man både vil gå ind for vedvarende energi og en satsning på skifergas.«
»De enkelte lande, inklusive Danmark, vil gerne score kassen på egne ressourcer. I Danmark kunne det blive skifergas, men vi er jo ved at smadre verden med vores CO2-udledning osv.«
»Vi er simpelthen nødt til at tænke det her igennem? Skal vi virkelig forske i forekomster, som jo bidrage til den negative udledning til atmosfæren og vores jordklode. Så jeg er nødt appelere til de ingeniører, som sidder og undersøger det her: Tænk jer godt om,« siger Frede Hvelplund.
»Teknisk set er energiressourcerne ved skifergas jo store. Men det er de jo altså også i forhold til vindkraft. Hverken IEA eller Total kan jo gøre det sådan op. Det er tendensen hos de to parter.«
»Derfor er det vigtigt, at det er meget vigtigt, at ressourcer kan være stærkt overvurderede. Det kan være stærke interesser i at overvurdere netop betydning af skifergas,« siger Frede Hvelplund.
»De store indkomster, som fremlægges for politikerne i forhold til skifergas, de er baserede på meget usikre forudsigelser. Det som kendetegner erstatning med skifergas, 44 procent af elproduktionen i USA er blevet vekslet til 37 procent. Men selvom interesserer spiller på, at skifergas har bidraget meget til det, kan man ikke bevise.«
»Der har jo altså også været krise i USA, og lidt vedvarende energi vinder frem her osv. Rigtig mange andre ting kan være bidragende. Gaspriserne er stadig for høje i forhold til kul, også hvis vi vender blikket mod Asien.«
»De langsigtede udfordringer ved den vedvarende energi er langt mere spændende, end den man finder ved gas/skifergas. Vi skal jo ikke lave af den gas, det er et overgangsfænomen, som ender blindt.«
- Spørgsmål fra salen:
Hvorfor er det et problem, at vi har energi nok? Det nævnte du et dit oplæg. Vi må da forholde os til potentialet i skifergas, der kan vippe kul væk?
Jo, men 2050-målene med CO2 er jo ambitiøs og gode. Væk med gassen frem mod 2020. Det skal vi holde fast i, siger Frede Hvelplund.
Logikken i det, du siger. Vi skal brænde kul af i Danmark for at sikre, at de andre forurenende lande ikke gør det af hensyn til miljøet, fordi vi er på forkant med teknologi?
Men vi kan jo noget med vedvarende energi i Danmark Der er vi på forkant, og sideerhvervene i forhold til de grønne initiativer er langt bedre at gå efter, end man vil kunne finde i udvidelse af gas og eksport af gas i Danmark - med skifergas, siger Frede Hvelplund.
14:55 Pause.
15:20: Martin Lidegaard, Danmarks klima- og energiminister, starter debatrunde med at fortælle, hvordan den danske regering ser på skifergas.
Har bremset flere prøveboringer, før erfaringerne fra Nordjylland ligger klar. Især fracking, hvor de pumpes vand og kemikalier ned i undergrunden for at udvinde gassen, skal diskuteres nærmere.
»Vi skal vide, hvad skifergassen og gassen så kan bruges til i Danmark. Derfor gives der ikke flere tilladelser i Danmark, før vi har et overblik. Skal vi indvinde skifergas på land og bruge fracking i Nordjylland, må vi have nogle klare retningslinjer.«
»400 ppm, drivhusgasserne i vores atmosfære, giver jo desværre et nedslående billede af, at vi har store, store problemer.«
»Der er dog tre grunde til, at jeg ikke har afvist at efterforske og bruge skifergas«:
»Et, der ligger selvfølgelig et økonomisk perspektiv i det. Vi bygger også del af vores rigdomme i dag på de her fossile brændstoffer. Det må vi erkende. Men vi kigger jo selvfølgelig meget længere, og regeringens 2035 skal vi have elproduktion, der er fri for fossile brændsler.«
»Den vision holder vi jo helt klart fat i,« siger Martin Lidegaard på topmødet.
»Så lang tid,der er eftersprørgsel på fossile brændstoffer, Asien, så nytter det jo ikke noget, at vi sætter en prop i i Danmark alene. Vi kan ikke stoppe udbuddet, og det nytter nok desværre ikke. Derfor skal vi kunne tilbyde et udbud af de grønne tiltag og energier, som er dem, vi kan leve på.«
15:35Så gælder det den store debatrunde. Første del går på miljøudfrodringerne. Journalist Erik Holm er ordstyrer.
Deltagerne er Tarjei Haaland, Greenpeace. Greenpeace er modstander af skifergas-boringer i Danmark: »Vi skal bygge videre på rolle som et af de lande, der går forrest i den grønne omstilling. Derfor skal vi ikke bruge penge, ressourcer og løbe risikoen ved at starte skifergas på dansk jord.«
»Naturgas fra de eksisterende felter i Nordsøen kan dække vores behov for naturgas i vores udfasning af de fossile brændsler«
Her sidder også Ella Maria Bisschop-Larsen, Danmarks Naturfredningsforening.: »Vi kan stå over for nogle voldsomme konsekvenser, hvis fracking går galt. Methan i grundvandet er en af de risici, vi ikke bør løbe i Danmark.«
Til at repræsentere den anden fløj, sidder Henrik Nicolaisen, Total. Det er det franske gasfirma, som sammen med Nordsøfonden har kontrakt på at måtte lave prøveboringe i Nordjylland.
Men de prøveboringer bremses lige nu af politikerne i Frederikshavn, som ønsker en fuld VVM-redegørelse af projektet, før man går i gang. Eksempelvis skal Total redegøre for firmaets håndtering af gassen både under og over jorden.
Henrik Nicolaisen mener dog, at Total godt kan løfte opgaven.
DTU Kemi er også repræsenteret med Erling Stenby, der er institutdirektør. Han mener, at det er useriøst, hvis vi ikke erkender de risici, der er forbundet med boring efter skifergas. Både mht. fracking, membransikring over jorden sikkerheden ved de brønde, hvor gassen er.
Thomas Færgeman, direktør for den grønne tænketank Concito er også at finde på scenen. Concito har været meget i tvivl om, hvordan den grønne tænketank skulle forholde sig til debatten om skifergas.
- Spørgsmål/debat:
Tarlei Haaland, Greenpeace:
»Teknologi er afhængige af mennesker, og når det går galt, går det rigtig galt.«
»Jeg er nervøs for fracking - massive mængder kemikalier. Vi burde afstå fra det.«
Erling Stenby, DTU, siger:
»Risikoen ved skifergas er ikke væsentlig højere en 'koventiel' gas.«
Henrik Nicolaisen, hvad gør I for gode sikkerhed?
»Vi bruger 350 mio på de her boringer, og en stor del af de penge går til sikkerhed. Energistyrelsen godkender løbende sikkerhedsudstyret.«
Men kan du garantere, at der ikke sker noget?
»Jeg vil ikke give nogle garantier.«
Henrik Nicolaisen: »Man pumper altså ikke bare giftige kemikalier ned i grundvandet. Systemet er lukket, når vi taler skifergas.«
Erling Stenby, du taler om teknologiudviklingen i forhold til skifergas?
»Ja, kan vi udvikle bæredygtig produktion af kemikalier til fracking. Det kan vi jo eksportere. Og det er vigtigt.«
Ella Larsen følger op: »Vi er nødt til at følge op til, hvad geologer siger. Vi kan ikke overføre erfaringer fra USA/ Canada til Danmark. Der er helt andre forhold i forbindelse med grundvand osv.«
Skal gassen blive i jorden, Tarjei Haaland?
»Ja, vi skal satse på den vedvarende energi. Vi skal gå foran. Så vi afstår fra at udnytte de fossile brændsler.«
Henrik Nicolaisen, du henviser til, at skifergas produceret i EU vil have lavere CO2-udledning, end naturgas fra Mellemøsten
»Ja, det viser en stor, europæisk undersøgelse. Så der er miljøgevinster ved det her.«
Ella Larsen: »Hvad er konsekvenser på lang sigt? Vi skal ikke satse på det her..«
15:45:
Så gælder det Danmarks energifremtid.
Henrik Nicolaisen: »Vi laver nogle få boringer, som vi så tester.«
Går gassen lige ind i nettet, gasnettet i Danmark?
»Gas to wire. Gassen til en turbine på stedet, som man så sender i nettet. Men det har lange udsigter.«
Peter Hinstrup, direktør Gasteknisk Center:
»Sund fornuft at eksportere. Vi har et godt net og vi er rimelig gode eksperter ved henvisning til Nordsøen.«
Thomas Færgeman fra Concito:
»Biogas osv mangler energiindhold, når vi ser på den brede bane. 50 mia har vi brugt på naturgasnettet gennem de senere år.«
Nicolai Zarganis, vicedirektør fra Energistyrelsen. Hvad er din holdning til det her?
»Det er en fordel at bruge gas frem for kul. Vi øger andele af VE, men vi slipper ikke de fossile brændstoffer lige nu. Det må vi altså erkende. Det kan skiftergassen hjælpe os med.«
Så helt fossilfri bliver vi aldrig?
»Det sagde jeg ikke,« siger Zarganis.
Vi går videre til dig, Frede Hvelplund, professor fra Aalborg Universitet. Din kommentar?
»Vi kan undvære gassen fra godt og vel 2035, hvis udviklingen lige nu fortsætter. Men vi skal satse på VE.«
Peter Hinstrup:
»Gas kan blive vigtig bidragsydere til den tunge transport i DK. Gasnettet er godt, den skal ikke fragtes rundt i lastbiler osv.«
Vil skifergas skade Danmarks grønne omstilling, Frede Hvelplund? Er det ikke lidt overdrevet?
»Nej, i USA går det ikke den rigtige retning. De fossile brændsler skal være væk i DK i 2050. Hold nu fast i de tekniske, ingeniørmæssige vurderinger. Priserne ved at pumpe langt mere gas ud på markedet. Osv.«.
Peter Hinstrup, du mener det er godt for dansk innovation og den grønne omstilling. Hvorfor?
»Det er vores grundsynspunkt, at gas og VE arbejder sammen. Det samme vil også komme til at gælde for skifergas. «
Thomas Færgeman?
»Skifergas løser overhovedet ikke de klimaudfordringer, vi står over for. Ikke kun i DK og resten af verden. Men, men. Skifergas vil halvere CO2-udledningen kontra kul. Det skal vi også holde fast i.«
16:01: Så gælder det politikerne. Hvad mener de?
Lars Møller (V), borgmester i Frederikshavns Kommune, I har fået skifer-aben i Nordjylland. Hvad siger du?
»Jeg har set en video, hvor der kom ild ud af vandhanen. Så vi blev temmelig bange i Nordjylland. Men nu skal vi altså have en prøveboring, så vi kan fortælle, hvad der er op og ned.«
Men ville du ikke blive sur, hvis landspolitikerne bare ville presse noget ned over hovedet på dig?
»Landspolitikerne fortæller ikke nok om skifergas. Undersøgelsesboringer er ikke det samme, som at sige ja til skifergas.«
Lidegaard, kan det virkelig være rigtigt, at der skal sidde lokale kræfter og bekymre sig om det her emne. Og hvorfor bremser du det her?
»Det er ikke nogen let opgave, man har fået i Nordjylland. Men det her er efterforskning. Prøveboringen i Nordjylland skal give svar på nogle spørgsmål. «
Lars Christian Lilleholt (V), hvad er din holdning?
»Vi bakker regeringen op i at give tilladelse til to prøveboringer i Nordjylland og Nordsjælland. «
Men skulle I ikke tage en principbeslutning om det her?
»Vi skal have undersøgt det her område for skifergas. «
Vi går videre til dig Tarjei Haaland, Greenpeace. (Per Clausen fra EL havde meldt afbud, Tarjei er skeptiker, red.). Hvordan skal vi forholde os til det her?
»Kig på Dong for nogle år siden. Der sagde Dong, at de var verdensmestre i kul. Men Dong satsede på VE, vindmøller, og det var en klog beslutning. Hvis vi skal vise verden, at vi kan lave en grøn omstilling på en god, økonomiske måde, så skal det ikke være med fossile brændsler. «
Martin Lidegaard (R), hvad er regeringens holdning?
»Fra kul til gas. Rigtig mange lande, Tyskland osv har brug for gas. Det er en del af overgange til de fossilfrie samfund. «
»Jeg regner med, at vi er fri af kul i 2030. Men vi er ikke fri af gas. Vi kan bruge naturgas i transportsektoren. Det potentiale er værd at tage med i den her debat. «
Hvad siger du til gassen som bindeled i samfundet fra kul/olie og så over til gas og i sidste instans VE?
»Det er helt afgørende, at vi har nogle alternative til VE, indtil vi i 2050 har fjernet alle de fossile brændsler fra vores forbrug. «
Martin Lidegaard, skal vi ikke bare komme i gang med det her skifergas, hvis det kan hjælpe os fornuftigt på kort sigt?
»Hvis vi går efter skifergas, har vi brug for undersøgelser, priser, sikkerhed, gasnettet, mængder osv. «
Tarjei, erstat kul med gas. Det giver afkast. Skal vi ikke gøre det her? Men hvad med methanudspillet?
»I USA er indholdet af methan i drikkevandet steget flere steder. Det scenarie skal vi ikke ud. Desuden har der ikke været en bred, offentlig debat af det her. «
Lars Møller, Frederikshavn Kommune. Der er stor debat om det her område, men det ser ikke ud til, at din iver for at teste skifergas kan føres ret langt?
»Danmark har brug for mere viden. Når vi har den viden om skifergas, kan vi træffe den rigtige videnskabelige beslutning. Så går det hele ikke op i følelser.«
Lars Christian Lilleholt: »Vi skal have de saglige argumenter frem i den her debat. Forskrækkelsen skal tones ned, ved at kortlægge konsekvenser og muligheder. Vi ved det jo ikke endnu. «
Martin Lidegaard: »Jeg gentager: Det er efterforskning, det her, for beslutningen er selvfølgelig et stort skridt. «
Er din beslutning bygget på økonomi alene?
»Nej. Det er hele vejen rundt og det brede billede af DK som VE-nation og hvad vi kan gøre på vejen til det punkt. Vi har klare målsætning på miljø- og klimaområdet, som vi ikke giver afkald på i forhold til skifergas,« siger klima- og energiministeren.
»Men jeg vil gerne sige igen, at selvfølgelig ligger der også en økonomisk vurdering i det her. Hvad kan den danske stat få ud af det her. Ikke kun penge, men innovation osv. Men de afsluttende ord må være: Vi holder os til de to licenser, der er udstedt. Dem skal vi føre igennem med god oplysning til borgerne undervejs,« tilføjer Martin Lidegaard.
»Det her handler ikke om, at nordjyderne bliver taget til gidsel i det her. Efterforskning, det er udgangspunktet her.«
16:24:
Topmødet om skifergas er slut.
Rettet den 14/5 kl. 10:45:Tarlei Haaland, Greenpeace har udbedt sig dette citat ændret: »Vi kan sagtens nøjes med den eksisterende gas til vores udfasning af fossile brændstoffer i DK«. Det er blevet ændret til: »Naturgas fra de eksisterende felter i Nordsøen kan dække vores behov for naturgas i vores udfasning af de fossile brændsler«. Hertil kommer et par andre rettelser undervejs
