Marsvin elsker de indre farvande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Marsvin elsker de indre farvande

Travle og trafikerede farvande som Flensborg Fjord, Femern Bælt, sydlige Lillebælt, Storebælt, nordlige Øresund og Kalundborg Fjord er blandt de steder, som tiltrækker flest marsvin i Danmark. Og det er steder, hvor marsvinene bør have særlig beskyttelse, hvis vi skal gøre os håb om at bevare bestandene af de små havpattedyr i danske farvande.

Det er forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, der har ledet undersøgelsen og lokaliseret de 16 vigtigste leveområder for danske marsvin. Forskernes resultater er nu gået videre til By- og Landskabsstyrelsen (tidligere en del af Skov- og Naturstyrelsen), som skal komme med et udspil til, hvordan vi bedst beskytter Danmarks bestande af marsvin.

Ifølge EU´s habitatdirektiv skal vi senest i 2012 have iværksat en plan for beskyttelsen af Danmarks marsvin. En mulighed er at forbyde trafik og aktivitet i dyrenes leveområder på visse tider af året - en anden at forhindre, at så mange af dem lider druknedøden i fiskernes netgarn.

»Der er stadig mange marsvin i Danmark, men ikke så mange, som der har været. Tallet er faldende, og det er bekymrende. Vi har beregnet, at der i 1994 var 288.000 marsvin i Nordsøen, i 2005 var der 231.000. I de indre danske farvande samt Skagerrak var der i 1994 knap 32.000 dyr - i 2005 var antallet faldet til 15.600«, fortæller seniorforsker Jonas Teilmann fra DMU.

Bestanden kan vokse

Han fortæller også, at i Østersøen ser det overordentligt skidt ud for marsvinene. Her er der kun mellem 100 og 600 dyr tilbage, og ingen ved rigtigt, hvor de holder til.

»Der er dyr nok til, at bestanden kan vokse sig større og levedygtig - men det kræver beskyttelse af dyrene og det vil tage mindst 50 år, før vi kan se, om de klarer den«, siger Jonas Teilmann. Anderledes ser det ud i de indre, travle fjorde, sunde og bælter.

Marsvinene holder særligt meget af at færdes i de danske bælter, hvor der er masser af strøm, som hvirvler næringsstoffer op i vandet. Det tiltrækker fisk, og fiskene tiltrækker marsvinene. Tilsammen skaber det masser af aktivitet og marsvineliv langs de danske kyster.

At det alligevel går så dårligt for marsvinene i de danske farvande, har forskerne ikke nogen entydig forklaring på.

Østersøen var tilbage i 1960erne og 1970erne voldsomt forurenet, og det gik ud over områdets sæler. Mange blev sterile, og døde sæler med knogleskader skyllede op på kysterne.

»Men der skyllede aldrig døde marsvin op, så vi ved i dag ikke ret meget om, hvad der skete med dem, før de pludselig var væk. Østersøens marsvin mangler i hvert fald ikke mad; der burde være masser af sild og i stigende grad også brisling i Østersøen«, mener Jonas Teilmann.

Omvendt er det måske netop mangel på føde, der har fået marsvinene til at trække sig fra den nordlige del af Nordsøen - her er der i hvert fald sket et fald i tobis-bestanden.

Til gengæld er der nu flere marsvin i den sydlige del af Nordsøen ud for Tyskland, Holland, England, i Den Engelske Kanal og i Keltiske Hav. De er formentlig tiltrukket af de voksende sildestimer i området.

I danske farvande findes der i hvert fald to genetisk forskellige bestande: Én i den nordlige del af Nordsøen inkl. Skagerrak, og én i de indre danske farvande, inklusive Kattegat. De få tilbageværende dyr i Østersøen udgør formentlig en tredje, lille selvstændig bestand.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten