Marsstorm blæste støvet af solpaneler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Marsstorm blæste støvet af solpaneler

Nasas marsbil Opportunity har fået mere strøm, da kraftige vinde tre gange i dens seneste tid har blæst støv væk fra dens solpaneler.

Rensningen af solpanelerne har betydet, at peakstrømmen er steget til 4 ampere, eller en effekt næsten 848 watt-timer om dagen. Dette er den højeste effekt, som Opportunity har haft siden den 10. februar 2004.

Ved landingen var marsbilernes effekt på omkring 900 watttimer. I løbet af årene på overfladen har den bl.a. været nede på 400-500 wattimer om dagen.

Marsbilen arbejder i et område på Victoria-kraterets nordlige kant, hvor den var i gang med at analysere området af mørkt og lyst støv, da dens solpaneler blev renset. Nasas teknikere mener, at kløfterne i kraterkanten kan have været med til at lede vindene ind til Opportunity, så de har været kraftige nok til at blæse det meste af marsstøvet bort fra dens solpaneler.

Opportunity har i de seneste måneder bevæget sig rundt langs kraterkanten for at kortlægge området og finde en sikker vej ned i krateret.

Undervejs er en række interessante klippestykker blevet undersøgt, og samtidig har Opportunity målt støvet i marsatmosfæren, samt kortlagt overfladen og himlen med dens termiske spektrometer.

Siden sin ankomst til Mars 24. januar 2004 har Opportunity tilbagelagt over 10.785 meter på marsoverfladen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først