Marssonde svæver 50 kilometer over Mars' største måne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Marssonde svæver 50 kilometer over Mars' største måne

Rumsonden Mars Express kredser omkring Mars i en elliptisk polær bane, der bringer den tæt på den største af de to marsmåner, Phobos, hver femte måned. Det vil ESA nu udnytte til at undersøge Phobos, der er et af de få legemer i solsystemet, hvis præcise oprindelse man hidtil ikke har kunnet fastslå.

I morgen, onsdag den 3. marts, passerer Mars Express Phobos i en afstand af blot 50 kilometer.

Mars Express er den eneste af de nuværende rumsonder i kredsløb om Mars, der kommer tæt nok på Phobos til at kunne levere nærbilleder og nærundersøgelser af Phobos.

Undersøgelserne sker i en serie på 12 forbiflyvninger i løbet af seks uger mellem den 16. februar og 26. marts, hvor alle Mars Express' syv videnskabelige instrumenter er rettet mod Phobos.

Ved studierne håber forskerne at kunne bidrage til en forståelse af Phobos' og dens søstermåne Deimos' oprindelse. De kan både være indfangede asteroider eller dannet ud fra materiale som er blevet slynget og fra et stort nedslag på Mars.

Det bliver blandt andet første gang, man kan gennemføre et eksperiment til bestemmelse af massefordelingen i Phobos. Ved at forstå massefordelingen kan man komme meget tættere på at forstå dens indre og måske dens oprindelse.

Fra blot 50 kilometers højde kan Mars Express' X-båndskanal på Mars Radio Science eksperimentet benyttes til bestemmelse af massefordelingen.

Skal måle magnetfelt og massefordeling

Nasas Deep Space Network vil blive benyttet til at lytte efter radiosignalerne fra Mars Express og de ændringer i dem på grund af dopplereffekten som skyldes at Phobos påvirker rumsondens hastighed.

Nogle andre af de vigtigste parametre for Phobos såsom dens masse og volumen er allerede blevet bestemt, men de fortæller ikke om massens fordeling. Ud over bestemmelse af massefordelingen skal Mars Express også måle Phobos magnetfelt.

Målinger fra Mars Express skal desuden hjælp med at forfine beregningerne af Phobos' præcise bane, målinger af overfladen gennemføres for at bestemme dens sammensætning og man ønsker at undersøge, hvordan overfladen spiller sammen med solvinden.

Målingerne fra Mars Express skal senere suppleres med data fra den planlagte russiske rumsonde Phobos-Grunt, der som skal sendes op for at hente prøver hjem fra Phobos. Herudover vil billeder fra Mars Express benyttes til at finde det endelige landingssted for Phobos-Grunt.

Dokumentation

Esa om Express:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten