Marsbilen Curiosity skal lande i dybt krater
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Marsbilen Curiosity skal lande i dybt krater

Nasa har udvalgt Gale-krateret som landingssted for sin næste marsbil, Curiosity.

Gale-krateret har nemlig en lang række geologiske formation og områder, som kan være med til at fortælle en masse om de livsbetingelser, der har eksisteret på Mars, samt udviklingen i klimaforholdene på den røde planet.

Krateret er udvalgt mellem 60 oprindelige landingssteder. I slutspurten var der fire mulige kandidater tilbage, som til sidst blev skrænket ind til to: Eberswalde og Gale.

Ifølge Nasas projektleder på Curiosity, Michael Watkins, blev Gale valgt, da det indeholder et dramatisk landskab med tre slags forskellige områder, som viser trilogien i Mars' historiske udvikling.

Gale-krateret er 154 kilometer i diameter og har et bjerg i midten, som rejser sig højt op over kraterbunden. Det er opkaldt efter den australske astronom Walter F. Gale.

Kan indeholde spor efter liv

Gale befinder sig i det næststørste vulkanske område på Mars, Elysium Planitia, omkring 4,5 grader syd for Mars' ækvator. Det ligger det så lavt, at hvis der har været vand i området tidligere, så er det løbe ned i krateret.

I kraterbunden findes en række strukturer, som formodentlig er dannet med sedimentaflejringer af materiale, som er blevet bragt derhen af flydende vand.

Krateret menes at indeholde spor af Mars' tidligere vandbaserede historie. En af Curiosity's primære opgaver er at finde tegn på, at Mars engang har haft et fugtigt miljø, som har kunnet have haft mikrobiologisk liv.

Nasa har fået kortlagt landingsområdet via billeder fra Mars Reconaissance Orbiter, der har været i kredsløb om Mars siden 2006.

Opsendes 25.november i år

Ud fra billederne har forskere og Nasas teknikere kunnet evaluere de mulige landingssteder ud fra videnskabelige og tekniske kriterier, så Curiosity både kan foretage en sikker landing og efterfølgende foretage spændende videnskabelige opdagelser.

Ved foden af det centrale bjerg findes spor af ler og forskellige salte. Begge dele ved man, dannes i vand, og de kan være med til at fortælle mere om miljøet og Mars' historie.

Den 15 mia. kroner dyre marsbil skal sendes op den 25. november i år med en Atlas-5-raket og vil efterfølgende gennemføre ni måneders rejse ud til den røde planet.

Der bliver tale om Nasas hidtil største marsbil, som er blevet samlet i løbet af det seneste år og nu er på Kennedy-rumcentret, hvor den er ved at blive klargjort til opsendelse.

På størrelse med en Mini Cooper

Curiosity er 2,5 meter lang og fem gange tungere end de to seneste marsbiler, Spirit og Opportunity, der blev sendt op i 2003. Det vil sige, at den er på størrelse med en Mini Cooper, vejer et ton og har seks hjul.

Den skal begynde udforskningen af Mars i august 2012, hvor den medbringer 10 videnskabelige instrumenter til at undersøge, om der kan have været mikrobiologisk liv.

De ti instrumenter omfatter analyseapparater til undersøgelser af støvet på Mars, en række mikroskoper og panoramakameraer, en laser til at brænde overfladen bort på klipper samt udstyr til at måle stråling og sammensætning af marsstøvet.

Spanien har leveret en meteorologisk vejrstation og Rusland et instrument til at finde vandis under overfladen.

Curiosity's landingssted blev præsenteret på en Nasa-pressekonference i sidste uge på Smithsonian National Air and Space-museet i Washington. Annonceringen faldt sammen med 35-året for Viking-1-rumsondens landing på Mars.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Artikel fra BBC

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad skal det EGENTLIG gøre godt for ?

Var der ikke mere perspektiv i at forsøge at PLANTE noget DNA-baseret..
- måske er det, i det store perspektiv, "vores" vigtigste opgave overhovedet.
Men næ nej, det ville jo være "forurening", så alt bliver steriliseret før afgang.
- TORSKEDUMT !

  • 0
  • 0

Nu ER vi jo ikke så lette at overse - skulle aliens kigge forbi: Velkommen!

Jeg kan forstå at næste marsmision er reduceret til at søge efter evt. rester af spor af 2.000.000.000 år gammel mikrobiotika. Who cares ?
Hvorfor ER det så interessant (udover det "filosofiske": vi er ikke alene) ?

Vi ER alene - de første - De Gamle.

Det er op til OS at "befolke" i Solsystemet, Galaksen - Universet!
Teknologisk liv på Jorden (OS) kunne blive udslettet - der er trusler nok.
- Hvis det skal blive til noget, er der ingen tid (ressourser/missioner) at spilde!

  • 0
  • 0

Det er op til OS at "befolke" i Solsystemet, Galaksen - Universet!
Teknologisk liv på Jorden (OS) kunne blive udslettet - der er trusler nok.

man kunne også have den holdning at det er fuldstændigt ligegyldigt om der er liv i universet eller ikke og at det er storhedsvanvid at tro det er op til os at viderebringe det, at man ikke kan lade være er så en anden sag, men skal det så være humant liv, eller er en hvilken som helst livsform og anskuelse fint nok, bare det er liv?

  • 0
  • 0

Hvorfor ER det så interessant

Det kan måske hjælpe os til at finde ud af, hvordan livet opstår, om der er specifikke startbetingelser, og om rester af liv på Mars har haft en anden struktur end liv på Jorden.

Vi ER alene - de første - De Gamle

Sikken arrogance...

  • 0
  • 0

..storhedsvanvid at tro det er op til os at viderebringe det..

Er det storhedsvandvid at få børn - er der dybest set en forskel ?
Vi er de eneste som er i stand til at sprede risikoen. I det mindste forsøge, at flytte nogle af livets dyrebare æg (DNA) til en anden kurv.
- Jeg mener at dét er menneskehedens fornemmeste opgave. Og måske det eneste der kan "retfærdiggøre" vores arts (tumpede) rovdrift på Jordens begrænsede ressourcer. Det HASTER.

..skal det være humant liv?

Nej, selvfølgelig kan vi ikke plante "humant" liv på Mars eller i skyerne på Jupitor og Saturn - det må nødvendigvis starte mere beskedent, og så selv udvikle sig og tilpasse sig de nicher hvor der er mulighed for det.

..hjælpe os til at finde ud af, hvordan livet opstår..

Er det ikke en temmelig høj pris at betale for det (potentielle) input ?
- var det mon ikke bedre at vente med den slags "luksus" til vi rent faktisk falder over ikke-DNA-baseret liv et sted derude (om nogensinde) ?

Sikken arrogance...

Faktum er at livet opstod meget tidligt, ved et fantastisk usandsynligt lykketræf, på en planet omkring en kun anden- eller tredie-generations stjerne. Og kun den [b]ene[/b] gang (foreløbig).

Arrogance er at sende astronauter på golf-ferie eller, nu altså, endnu en bil på endnu en (med 99,999999999999%'s sikkerhed skuffende) fact-finding mission.
Når man for den samme "pris" kunne sende 100 små ubemandede "seed ships" ud til alle planeterne og de større måner.

  • 0
  • 0

nu har universet ventet 10 milliarder år med at frembringe liv her på jorden, så kan vi nok godt vente 50-100 år med at sprede det, det er ikke altid at den personlige drøm om at se resultater i ens livstid bør opfyldes

  • 0
  • 0

Arrogance er at sende astronauter på golf-ferie eller, nu altså, endnu en bil på endnu en (med 99,999999999999%'s sikkerhed skuffende) fact-finding mission.
Når man for den samme "pris" kunne sende 100 små ubemandede "seed ships" ud til alle planeterne og de større måner.

Lad os lege et øjeblik at du har ret vi er de gamle bl.a. bl.a. og Jorden er vuggen/kuvøsen - så ville det da være tåbeligt at sende god Jord-sæd til de andre planeter og måner i vores solsystem - det svare til at pisse i bukserne eller om du vil brække sig på madrassen i vuggen.

Skal vi endelig sætte den slags projekter i gang - så skal de skibe da sendes til alle de brugbare kandidater vi har fundet der ude - steder hvor det er muligt at vores "ladning" kan slå sig ned og formere sig - at sende DNA til f.eks. Jupiter er idiotisk - den sluger uden at rynke på næsen og så er den klat tabt for altid - og selv om vores sæd skulle kunne finde fodfæste her i vores system - så ryger det jo med i købet når Solen når sin udløbsdato - og så er det goodbye med drømmen om at blive en af de gamle fra eventyrene.

Det er dog et problem - det tager sin tid at nå frem og vi ved ikke ret meget om de steder vi sender dem - så det bliver lidt pinligt at når vores kapsel når frem så dumper den den på Mitra lige ned midt i Koon-sans 15 års dag og dræber alle gæsterne for derefter at udrydde resten af befolkningen - men det er jo et helt andet eventyr

  • 0
  • 0

Nu er Solens udløbsdato jo ikke ligefrem den primære risiko vi står overfor : )
Selvfølgelig skal vores "seed ships" længere ud - så snart som muligt.
- Men i mellemtiden, hvordan kan en grøn Jupitor være "spild af sæd" ?!?

Om 50-100 år har vi måske ikke kræfterne længere..

Der ER krige om de resterende ressourcer i vores fremtid.
Og multiresistente bakterier.
Og vulkanen i Yellowstone.
200 meter "dybere" have.
"Extinction events" vi overhovedet ikke kan forestille os idag
- selvpåførte OG udefrakommende.

  • 0
  • 0

Hvordan ind i det hede hule helvede har du tænkt dig at gøre Jupiter grøn? - Alt levende vi sender der op dør så snart det kommer i nærheden af denne gigant og en landing er umulig da der ingen overflade er - vores kapsel bliver forvandlet til atomer i et spilt sekund spild af tid og penge at endda forsøge på den slags.

Jeg ved ikke om det er Solens død eller andre eventyr der ligger til grund for dine fantasier - men skal det bærer frugt så skal kapslerne langt langt væk - helst til unge gule sole af der har mia. af år tilbage at leve i - så kan vi gro vores afkom her og blive til de gamle.

Ps. husk at ligge en bog med der fortæller dem om hvor de kommer fra - der er altid en hellig bog med i dens eventyr og skriv også i bogen at vi helst vil omtales de gamle (med æresfrygt i stemmen) og at de skal tilbede os ;)

  • 0
  • 0

Øh.. vi HAR en gul sol - lige her, med milliarder af gode år endnu..

Encellede ekstremofiler, ultrahårdføre og tålmodige - men DNA-baserede!

De skal såmænd bare sprayes ud i atmosfæren - fra orbit, mange forskellige steder, mange forskellige typer.

Skal de have en "madpakke" med til den, altid svære, første million år ?
- hvad ved jeg. Er Ikke exobiolog. Pointen er, at det er forsøget værd.

Gu' er det svært, og det lykkes med 99.9999999% sikkerhed IKKE i første forsøg - måske aldrig.. Måske kan vi end ikke konstatere [b]om[/b] én af dem får "fodfæste"..

Vi skal ikke gøre det for vores skyld, men bare fordi liv er bedre end ikke.

Det ville være en forbrydelse at misse dette, måske eneste "launch window" DNA nogensinde får!

  • 0
  • 0

Ja vores Sol skal nok holde et par uger endnu - men det gør vi ikke - i de kommende mio. år bliver der løbende rykket rundt på kontinenterne og så bliver det ikke så rart at bo her og det er ikke det eneste spændende fremtiden har at byde på - så hvis vi skal opnå udødelighed og blive til de gamle så skal vi vist til at have hånden ud af hullet og komme igang

Men held og lykke med dit eventyr.

  • 0
  • 0

Hvad skal det EGENTLIG gøre godt for ?

Var der ikke mere perspektiv i at forsøge at PLANTE noget DNA-baseret..

  • måske er det, i det store perspektiv, "vores" vigtigste opgave overhovedet.

Men næ nej, det ville jo være "forurening", så alt bliver steriliseret før afgang.

  • TORSKEDUMT !

Er du en meget religiøs person?

Alle andre jeg kender og har hørt om, synes at at det måske allervigtigste spørgsmål overhovedet for naturvidenskaben at besvare er, hvorvidt liv er opstået andre steder end på jorden.
Jeg har ekstremt svært ved at forstå hvordan dette spørgsmål ikke kan interesserer en, med mindre man har en religiøs overbevisning om, at mennesket er tildelt en særlig rolle i universet. Jeg spørger derfor helt ærligt om du er en meget religiøs person.

  • 0
  • 0

Hvordan bære man sig af med at komme i radiokontakt Curiosity når den er så dybt nede i et krater?

På samme måde som hvis den stod på en slette eller en bjergtop antager jeg. Hvad skulle problenet være?

  • 0
  • 0

Er du en meget religiøs person?

Jeg er overhovedet ikke religiøs.
- Vi er ikke blevet "tildelt" en særlig rolle. Men har den dog alligevel.

Men måske ER jeg bare blevet lidt småtosset af "for meget science fiction"
- selv foretrækker jeg betegnelsen "visionær realist" : )

Det jeg mener er, at vi HAR søgt efter liv. Der ER ikke noget. Get over it.

Men nu du har den fremme, kan du måske forklare forklare mig hvorfor besvarelsen af dette "allervigtigeste spørgsmål" nu også ER så vigtigt.
Ville det ikke "bare" bekræfte udviklingsteorien (endnu en gang) - ja, liv KAN opstå spontant - det skete her!
- Kendt viden som hverken gør fra eller til, medmindre man er religiøs : )

  • 0
  • 0

Man behøver ikke være religiøs i gammeldags forstand for at overveje menneskets mulige rolle som værende unikt og måske er der en rød tråd mellem teknologien og det guddommelige :

"It may be that our role on this planet is not to worship God, but to create him."
-- Arthur C. Clarke

Jeg mener at den teknologiske udvikling gør at vi nærmer os det punkt hvor vores civilisations teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. Dette betyder at vi snart vil kunne udvikle superintelligens og vi vil transmittere vores bevidsthed til anden hardware end kroppen, måske være i stand til at slippe enhver form for materialisering og i stedet eksistere som organiseret energi i kosmos. Vi kan efter ønske veksle mellem fysisk - og ikke fysisk form - alvidende, udødelige og vi vil måske kunne rejse såvel hurtigt som bagud i tiden og dermed påvirke vores egen evolution. Måske slår vi os sammen, og skaber – eller forener os med – det guddommelige.

"Jeg er begyndelsen og enden, alfa og omega, den første og den sidste".
(Johannes Åbenbaring 22,16)

  • 0
  • 0

Har du læst "Accelerando" af Charles Stross (2005) ?
Om de kommende 100 års udvikling af inteligensen i solsystemet..
- den er, bogstaveligt talt, mind blowing.

(+ en forklaring af Fermi's Paradoks (hvor ER de andre henne?) oven i hatten)

  • 0
  • 0

[quote]Er du en meget religiøs person?

Jeg er overhovedet ikke religiøs.

  • Vi er ikke blevet "tildelt" en særlig rolle. Men har den dog alligevel.[/quote]

Ok, og hvorfor mener du så at vi har en særlig rolle? Hvem/hvad er det der bestemmer, at det er tilfældet?

Men måske ER jeg bare blevet lidt småtosset af "for meget science fiction"

  • selv foretrækker jeg betegnelsen "visionær realist" : )

Det jeg mener er, at vi HAR søgt efter liv. Der ER ikke noget. Get over it.

Hvad Mars angår er vi knap nok begyndt at søge efter liv. Hvad får dig dog til at sige, at vi har konstateret at der intet er. Har du mon læst for meget SF og for lidt faktisk forskning.

[Men nu du har den fremme, kan du måske forklare forklare mig hvorfor besvarelsen af dette "allervigtigeste spørgsmål" nu også ER så vigtigt.

Ville det ikke "bare" bekræfte udviklingsteorien (endnu en gang) - ja, liv KAN opstå spontant - det skete her!

  • Kendt viden som hverken gør fra eller til, medmindre man er religiøs : )

Hvem siger at viden skal gøre fra eller til. Du er slet ikke nysgerrig efter hvor udbredt en egenskab liv er i universet? Jeg mener ikke at man kan sige, at der ligger nogen for om for religiøs tro i, at være nysgerrig efter at få besvaret spørgsmål om universets fysiske beskaffenhed.

  • 0
  • 0

Jo, selvfølgelig er det et "interessant" spørgsmål, også i sig selv. I get it.

Men hvornår [b]kan[/b] man konstatere at, øv, der [b]var[/b] ikke noget alligevel.
- rent logisk er det umuligt, der vil [b]altid[/b] være sten man ikke har vendt.

Når først liv er opstået, spreder det sig overalt og indtager selv de mest usandsynlige nicher. [b]Var[/b] der engang liv på Mars, [b]ville[/b] vi have fundet det.
- nu må det være på tide at komme videre.

hvorfor mener du at vi har en særlig rolle?

Med store evner følger stort ansvar - Giver det ikke sig selv ?
Risokoen er at ALT LIV I UNIVERSET UDDØR, pga. manglende interesse.
- ja, undskyld jeg bliver lidt skinger, men jeg fatter simpelthen ikke hvorfor ingen andre, tilsyneladende, ser dette som 1000 gange vigtigere end hvorvidt der engang har været primitivt mug i et hul i en stendød ørken.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten