Marsbilen Opportunity kunne tirsdag begynde sit planlagte gøremål på Mars: En tur ned i det 800 meter store Victoria-krater.
Muligheden for nedkørslen kommer, to måneder efter at himlen på Mars blev dækket af tætte støvskyer. Laget var lige ved at tage livet af Nasas to marsbiler, Spirit og Opportunity.
Nasas programdirektør for astrofysik, Alan Stern, kalder de to marsbiler yderst robuste. De har både overlevet støvstorme og været tæt på at dø på grund af manglende sollys og dermed strømmangel.
Siden starten af august har støvstormen gradvist lagt sig, og vejret er klaret op. Støvet lagde sig på Marsbilernes solpaneler, men på Opportunity har vindstød regelmæssigt fejet det væk igen.
I løbet af sidste uge har Opportunity kørt de sidste 40 meter hen imod kraterkanten på det sted, hvor nedkørslen skal finde sted.
Turen ned i Victoria foregår i området, som er blevet døbt Duck Bay. Her findes en ikke så stejl skråning med klippehylder og lag. Det gør det muligt for Opportunity gradvist at bevæge sig ned mod krateres bund. Kanten har i dette område en hældning på mellem 15 og 20 grader.
Det første mål på den risikable nedtur er en blotlagt klippelag omkring 12 meter fra kraterkanten. Området derned er dækket af fastklippe og skulle gøre det muligt for Opportunity at stå fast under turen ned.
Den første tur omfatter en kort strækning ud på klippelaget og tilbage igen for at få føling med det, og specielt om bilens hjul kan stå fast. Inden turen ned i krateret mangler Nasa stadig at afprøve to af Opportunitys instrumenter efter støvstormen.
Victoria blev dannet ved et meteornedslag på Mars for flere millioner år siden. Krateret befinder sig så seks kilometer syd fra marsbilens oprindelige landingssted.
Victoria-krateret indeholder i bunden et lag af blotlagt klippe, der måske indeholder spor af de tidlige påvirkninger af vand og atmosfæren på Mars i området for mange millioner år siden. Victoria er det største krater, Opportunity til dato har besøgt.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard