Mars-rover har lagt sit første 'æg': 'Vil også kunne findes om 1000 år'

Her ses den første stenprøvekapsel, som Mars-roveren Perseverance har lagt på Mars. Billedet er taget af Roverens Watson-kamera, der sidder på fartøjets robotarm. Illustration: Nasa

Mars-roveren Perseverance kommer med en tidlig julegave.

Onsdag aften dansk tid lagde roveren nemlig sin første stenprøve på Mars’ røde overflade fint pakket ind i et titaniumsrør.

Dette er startskuddet på et to måneder langt projekt, hvor roveren skal deponere i alt ti jordprøver i et område kaldet ‘Three Forks’. Det skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Projektet er en del af Mars Sample Return-missionen, hvor Perseverance-roveren skal deponere sine sten-, sand- og atmosfæreprøver rundt på forskellige steder på Mars.

Om cirka ti år vil to Mars-helikoptere, udviklet af NASA og ESA, måske samle prøverne op fra de forskellige depoter og flyve dem hen til en Mars-lander, der vil sende prøverne op i en raket til et retur-rumfartøj, der kredser rundt om planeten, for så endelig at sende prøverne videre til Jorden.

Opsamlingen af prøverne fra depotet via helikoptere på Mars er en backup-plan, hvis Perseverance ikke selv er i stand til aflevere prøverne til Mars-landeren, skriver Nasa.

Selvom det kan lyde som science fiction, er det faktisk den sikreste og letteste måde at gøre det på.

Her er et nærbillede af stenprøvekapslen

Illustration: Nasa

Flere depoter spreder risikoen

Årsagen til at roveren ikke beholder alle prøverne i Perseverances ‘mave’ er for at sprede risikoen for, at alle prøver går tabt.

»Sådan en mission her, koster jo alligevel 3,5 milliarder dollars. Det er jo virkelig dyrt. Så du kan godt forestille dig, hvis roveren nu kører ned i sådan en lavatube, som lige præcis er dækket af noget tynd støv, så mister vi hele missionen,« siger professor på DTU Space, John Leif Jørgensen. Han er også leder af den danske del af PIXL instrumentet på missionen.

Men at efterlade prøvekapslerne på planetens overflade har også sine udfordringer.

»Lige nu lægger vi ti prøver, mens resten ligger i maven på roveren. Så kører vi til det næste depot,« siger John Leif Jørgensen og forklarer, at prøvekapslerne for eksempel kan flytte sig eller blive dækket af sten og sand under en af de hyppige støvstorme på Mars.

»Vi tør ikke at lægge alle æg i en kurv,« siger han.

Dog vurderer professoren, at der kun er en lille risiko for, at prøverne bliver gemt væk efter en sandstorm.

Her ses Ingeniører på Caltech bruge fuldskala kopi af Perseverance-roveren for at teste, hvordan den vil deponere sit første prøverør på Mars' overflade:

1-pia25676.gif

NASA/JPL-Caltech

»Vi har valgt et sted, hvor der ikke er sand og grus, som kan dække dem til. Højst sandsynligt vil man også kunne finde dem om 1000 år.«

Inden for de seneste to år har Mars-roveren indsamlet 15 stenprøver, to sandprøver samt en prøve af Planetens atmosfære.

Det har taget to dage at lægge den første prøvekapsel. Ingeniørerne har været bange for, at prøve-kapslen lagde sig forkert, forklarer John Leif Jørgensen.

»Alting bliver tjekket og tjekket og tjekket igen, for det er jo første gang i historien dette er forsøgt,« siger han til Ingeniøren og fortæller, at det med tiden kommer til at gå hurtigere, når vi får erfaring med operationen.

Kapslerne skal placeres på en lang række, så det er nemt for Mars-helikopteren at gribe fat i de små kapsler en efter en.

Mars-helikoptere er den bedste løsning

ESA skulle faktisk levere en opsamlings-rover, der kunne opsamle stenprøverne fra de forskellige depoter og aflevere dem til Sample Retrival Landeren, men roveren kunne ikke nå at blive færdig i tide.

Roveren skulle have været testes sammen med russerne, men på grund af krigen i Ukraine endte begge parter med at trække sig fra projektet, og missionen stod tilbage med en ikke-testet rover.

I stedet for at bygge en ny rover har ESA og Nasa valgt, at der skal bygges to helikoptere med gribearme. Det kommer efter det vellykkede forsøg med Mars-helikopteren Ingenuity, som blev sendt til planeten sammen med Perseverance.

John Leif Jørgensen fortæller, at på to år har Perseverance nået at køre 14 kilometer, mens Ingenuity har været lidt over en time i luften fordelt på 37 flyvninger og fløjet cirka 7,5 kilometer. Roveren kører ikke ligefremt hurtigt på Mars. Derfor vurderer John Leif Jørgensen, at en Mars-helikoptere er den bedste løsning på nuværende tidspunkt af få fragtet prøverne til Mars-landeren, som skyder prøverne op i en raket.

ESA skal stå for retur-fartøjet, som bliver anbragt i et kredsløb om Mars og modtage prøverne for at flyve til Jorden med dem.

»Jeg lover dig, at det retur-fartøj, som ESA skal lave, det bliver noget af det vildeste, Europa nogensinde har lavet, fordi det er svært at få energi nok med derud, så den kan flyve,« fortæller han og understreger, at fartøjet nok skal give ESA rigeligt at rive i, da denne teknologi er netop dén, som en dag skal bringe mennesker tilbage fra Mars.

Hvis alt går efter planen, så starter missionen i efteråret 2027, når Earth Return Orbiter sendes til Mars for at gå i kredsløb. I sommeren 2028 følger Nasas Sample Retrival Lander efter. Missionen slutter i 2033, hvor alle prøver ventes at lande på Jorden.