Mars-rejsernes næste udfordring? Astronaut på ISS fik blodprop i halsblodåren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mars-rejsernes næste udfordring? Astronaut på ISS fik blodprop i halsblodåren

En astronaut på ISS blev ramt af en blodprop, som blev opdaget under et medicinsk forsøg. Dette billede er ikke relateret til sagen. Illustration: ESA

Under et forsøg om bord på rumstationen fandt en af astronauterne ud af, at han eller hun havde en blodprop i halsblodåren. Det er ikke offentliggjort, hvem det drejede sig om, eller hvornår det skete.

I forsøget skulle astronauten scanne sine blodårer ved hjælp af ultralyd for at blive klogere på, hvordan væsker i kroppen bevæger sig i vægtløshed. Og det var altså under dette forsøg – og måneder inde i astronautens seks måneder lange ophold – at det viste sig, at der var symptomer på en blodprop, som astronauten ikke selv havde mærket noget til endnu, skriver space.com.

Det er så vidt vides ikke sket før, at en astronaut har oplevet noget lignende på en mission, så det blev nødvendigt at hente ekspertise uden for Nasas normale stab af læger, skriver mediet videre.

Stephan Moll, som er professor på University of North Carolina med speciale i blodpropper, blev hentet ind for at give råd til, hvad astronauten nu skulle stille op. Der var godt nok blodfortyndende medicin i førstehjælpskassen på ISS, men det var begrænset og skulle fordeles meget nøje.

Læs også: Rapport: Nasa ved slet ikke nok om, hvordan rumfart skader mennesket

Åbner op for nye spørgsmål

Netop denne type blodprop krævede heldigvis ikke operation, men kunne klares med netop blodfortyndende medicin, så Moll udstak retningslinjer for, hvordan injektionerne skulle foregå, så der var nok til 40 dage, inden et forsyningsfartøj var fremme med mere medicin.

Herefter kunne astronauten indtage sin medicin i pilleform i et par måneder mere under skarp kontrol fra lægen på Jorden, og da han eller hun landede på Jorden efter sit halve år på ISS, var der ikke behov for mere behandling, da blodproppen var væk.

Heldigvis var det en blodprop, der var til at behandle for astronauten selv, og heldigvis var der blodfortyndende medicin med om bord.

Men episoden har åbnet for en række spørgsmål om, hvordan medicinkassen skal være skruet sammen fremadrettet, hvis det nu skulle vise sig, at man nemmere får blodpropper i rummet end på Jorden.

Læs også: I aften sender Aarhus Universitet celler fra blodkar ud i rummet

Udfordring for Mars-rejser?

Dette spørgsmål er især af stor vigtighed i forhold til kommende rejser til Mars, hvor de ombordværende på enten fartøj eller planet selv skal kunne fikse alle sygdomme og ikke – som på rumstationen – trods alt vil kunne sendes hjem på forholdsvis kort tid.

Lægen har sammen med en tidligere astronaut på rumstationen, som også er læge, skrevet en artikel om forløbet, som er blevet publiceret i New England Journal of Medicine.

Om hun har været tæt på den pågældende astronaut unde sit eget ophold i 2018, vides dog ikke, da man at privatlivsensyn har valgt ikke at offentliggøre identiteten på den ramte astronaut.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er naturligvis, for astronauter, interessant at afdække denne risiko.

Mest fysiologisk spændende synes jeg det er, at blodproppen forsvandt under påvirkning af tyngdekraften efterfølgende.

  • 1
  • 3

Hvor står der, at blodproppen forsvandt efter påvirkning af tyngdekraften???
Den er stille og roligt opløst af den acetylsalicylsyre som titusinder af danskere indtager hver eneste dag, bedre kendt som hjertemagnyl:-)

  • 1
  • 0

Astronaut på ISS fik blodprop i halspulsåren

Nu fremgår det jo ret tydeligt af artiklens overskrift:

"Venous Thrombosis during Spaceflight",

at der er tale om thrombose i en halsvene og ikke i en pulsåre.

  • 5
  • 0

[quote][Den er stille og roligt opløst af den acetylsalicylsyre som titusinder af danskere indtager hver eneste dag, bedre kendt som hjertemagnyl/quote]

Øh, allerede i indledningen står at man anvendte 'enoxaparin, followed by apixaban'.

Begge produkter er iht. Google blodfortyndende/antikoagulerende midler og altså ikke acetylsalisysyre (hjertemagnyl)?

  • 0
  • 0

hvis vedkommende havde fået konstateret en blodprop i en halsarterie, ville han/hun være i overhængende livsfare, for hvis den rev sig løs ville den på sekunder ende i hjernen. Samtidig skulle vedkommende have været i besiddelse af misdannede arterier, for at der ville være et sted hvor blodet overhovedet kunne koagulere. Så det er en væsentlig rettelse Niels kommer med.

  • 3
  • 0

Venøs tromboemboli er en tilstand vi hyppigst ser i underekstremiteterne ifbm fx immobilisering eller anden sygdom (lang flyvetur, sengeliggende, cancer mv).
Det farlige ved VTE er først og fremmest blodprop i lungerne, fra det venøse system via hjertets højre forkammer og hovedkammer. En stor okklusion kan hindre blodets iltning samt cirkulation og medføre kredsløbssvigt.
Teoretisk: Har man en tilstand med arteriovenøs shunt i lungen eller et hul mellem hjertets højre og venstre del (med garanti ikke denne astronaut, da vedkommende nok er screenet) opstår muligheden for "paradoks emboli" og blodprop i hjernen, da massen kan komme forbi lungernes "filter".
Det er betryggende at vide, at man har mulighed for medicinsk at behandle sådanne tilstande; de nævnte præparater er en del af behandlingen også hvis en astronaut skulle få en blodprop i hjertet. Så man har helt sikkert tænkt tanken ift contingencies.

  • 4
  • 0

Hej Niels, tak for input - det gik vist lidt for stærkt med oversættelsen. Jeg har nu rettet tekst og overskrift. Vh. Mie, ing.dk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten