Mars-mysterie opklaret: Indsamlet sten forsvandt fra Perseverance-roveren

Illustration: NASA/JPL-Caltech/MSSS

En sten forsvinder ikke bare. Derfor undrede Nasa-forskere sig en hel del, da Perseverance-roveren på Mars i sidste uge indsamlede sin første sten fra Jezero-krateret, men efterfølgende fandt ud af, at det rør, som stenprøven var lagt i, var tomt.

Nasa har efterfølgende kigget nærmere på data og på det sted, som roveren tog prøven fra, for at finde ud af, hvad der skete, og hvordan stenen kunne forsvinde tilsyneladende ud af den blå luft.

»Det lader til, at stenprøven ikke var robust nok til at have en kerne,« forklarer Louise Jandura, der er Nasas chefingeniør for arbejdet med at tage Mars-prøver med Perseverance-roveren, i et indlæg på Nasas hjemmeside.

Hun beskriver selv hændelsen med den 'forsvundne' stenprøve som en »følelsesmæssig rutsjebanetur« for de mere end 90 ingeniører, der havde arbejdet flere år på at forberede sig på øjeblikket.

Det tog da også »et par minutter at forstå virkeligheden« af, hvad der var sket. Men »holdet skiftede hurtigt over til efterforsknings-tilstand,« skriver hun.

Læs også: Mars-helikopter tager 3D-billeder fra bakkedrag

Billeder af området omkring den boring, som Nasa-roveren hentede 'stenen' fra, indikerede, at stenen simpelthen smuldrede væk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Illustration: NASA/JPL-Caltech/MSSS

På grund af dette vil Nasa-holdet nu sende Perseverance-roveren og Ingenuity-helikopteren til den næste lokation, hvor der skal indsamles en prøve, kaldet South Seitah.

»Baseret på de nuværende rover- og helikopterbilleder vil vi sandsynligvis der støde på sedimentære sten, som vi forventer stemmer bedre overens med vores testoplevelser fra Jorden,« skriver Louise Jandura og fortsætter:

Perseverance-roveren er udstyret med i alt 43 rør til prøver fra Mars, så Nasa har fortsat rigeligt med chancer for at opsamle stenprøver fra den røde planet.

Roveren og Ingenuity-helikopteren forventes at nå frem til South Seitah i starten af september for at indsamle næste prøve. Prøverne skal ved en senere mission hentes til Jorden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er Marsmanden der har stjålet stenprøven da den beviste liv på Mars! eneste logiske forklaring, det lugter langt væk af Area 51. Sølvpapirshatten er på hovedet og der kan ikke vendes om nu.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten