Billedet fra Jezero-krateret på Mars bringer minder tilbage fra de gode gamle dage, da 3D-film skulle ses med rød-blå eller rød-grønne briller på.
Helikopteren Ingenuity, som d. 24. juli var ude på sin tiende flyvning, kunne nemlig bidrage med dette stereobillede fra krateret, bestilt af holdet bag roveren Perseverance, som gerne på forhånd ville se, om det kunne være et fremkommeligt og interessant sted at sende roveren hen i løbet af sin første videnskabelige mission.
At analysere bakkedrag som dette kan nemlig rumme gode muligheder i jagten på tidligere liv, fastslår Nasa i en meddelelse.
På Jorden kan man nemlig ofte få brugbare hints om tidligere rindende vand – og dermed mulighed for tidligere liv -ud af lignende bakkedrag i ørkenområder, så forskerne ville meget gerne se nærmere på området.
Læs også: Så godt klarer Ingenuity sig på Mars
Billederne får sit særlige udseende, fordi de er optaget af to omgange med flere meters afstand og herefter vises oven på hinanden i de to komplementærfarver rød og blå/grøn.
Tager man herefter den gode gamle 3D-brille på med filtre i disse nuancer i hvert glas, vil øjnene fange hvert sit billede separat og skabe en tredimensionel opfattelse af området.
Billederne er taget af helikopterens Return-to-Earth-kamera (RTE), som har et synsfelt på 47 x 47 grader, og helikopteren har været oppe i en højde på 12 meter, da billederne blev taget.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard