Mars-helikopter leder efter fladt område til første tur

Illustration: Nasa

Kameraer. Tjek. Robotarm. Tjek. Laser. Tjek.

Mars-roveren Perseverance har de sidste dage gennemgået et utal af systemtjek og softwareopdateringer og kørt sin første lille køretur på et par meter. Indtil videre er meldingen, at alt ser godt ud. Så nu er turen kommet til den lille 1,8 kilogram helikopter, Ingenuity.

Planen har hele tiden været at begynde flyvningerne 30 dage efter, Perseverance var landet på Mars, og dermed er der knap 14 dage til vi kan forvente Ingenuity bliver sluppet løs. Ifølge Nasaspaceflight.com er Nasa også allerede gået i gang med at lede efter et stort fladt område, som de vil give kælenavnet Helipad.

Helikopteren, der befinder sig under selve roveren, er ved at lade op med en times batteriboost om dagen, der langsomt skal hæve energiindholdet i de seks lithium-batterier. Når batteriet er fuldt opladet, vil Perseverance sætte Ingenuity ned på overfladen og køre 50 til 100 meter væk.

Vi har tidligere beskrevet planerne for Ingenuity indgående i artikler og (https://ing.dk/video/video-saadan-slippes-helikopter-loes-paa-mars-241407), ligesom vi har interviewet lederen af Nasas helikoptergruppe, Dave Lavery, om Ingenuity og bedt professor John Leif Jørgensen fra DTU Space svare på, hvordan en helikopter kan flyve i Mars´ tynde atmosfære og svagere tyngdekraft.

Processen med at få anbragt Ingenuity sikkert på overfladen indebærer en række trin, der starter med, at et beskyttelsesskjold bliver sprængt af. Dernæst kører Perseverance lidt væk for at udføre næste manøvre, hvor helikopteren bliver vippet ud fra roverens underside og folder sine ben ud. Det hele kan ses på nedenstående video:

Planen er at lave en række flyvninger med Ingenuity, der gerne skulle blive længere og længere for hver gang. Og med sine seks batterier skulle Ingenuity være i stand til at flyve op til 90 sekunder - en flyvning, der kun vil forbruge omkring 8,75 Wh, selvom helikopterens to coaxiale rotorer vil roterer med 2400 rpm, hvilket er langt mere end typiske droner her på Jorden, der drejer sine rotorer med omkring 500 rpm.

Men Ingeniørerne har også gjort alt for at gøre helikopteren ekstrem let, men tyngdekraften på Mars hjælper også til, da dens vægt kun være 0,7 kilogram (svarende til 6,7 newton) på den røde planet.

Efter sine flyvninger vil helikopteren lade op ved brug af solceller placeret over rotorerne, og ifølge Nasa er planen at testet helikopteren over en mission på 30 dage.

Ingenuity er et demonstrationsprojekt, hvilket Nasa ved hver lejlighed understreger. Helikopteren har ikke et egentlig videnskabeligt formål. Men Nasa har allerede planer for at bruge lignende helikoptere på fremtidige missioner, som ved udforskningen af Saturns måne Titan på en mission, der bliver skudt afsted i 2027. Her skal en lignende, men større helikopter ved navn Dragonfly med ombord.

Læs også: Nasa klar med ny mission: Octokopter skal søge efter liv på Titan

Mars-rover har skudt med sin laser

Siden sin landing har Perseverance som nævnt tidligere haft sin første køretur på planeten, der nærmest var som en lille dans fire meter frem, et 150 graders sving og 2,5 meters kørsel baglæns. Meldingen er, at roveren opfører sig som forventet, og Nasa har nu haft mulighed for at kalibrerer dens motorer, skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Den to meter lange robotarmen har også været i bevægelse, og så er det første gang nogensinde, at man har udført såkaldt Raman-spektroskopi på en anden planet end jorden. Og det er i sig selv vigtigt, da netop denne metode er en af kerneteknologierne i jagten på tidligere liv.

SuperCam har udført sine første undersøgelser af en sten kaldet Yeehgo. Her er det to nærbilleder kombineret taget af RIM-instrumentet på SuperCam (Remote Micro Imager) Credits: NASA/JPL-Caltech/LANL/CNES/CNRS/ASU/MSSS Illustration: NASA/JPL-Caltech

Raman-spektroskopien blev udført med instrumenter på hovedinstrumentet SuperCam, der involverer brugen af en laser - og testen blev også optaget i audio. Roveren har også gennemført alle sine softwareopdateringer, tjekket sine radar, sensorer og sikret sig, at ilt-eksperimentet MOXIE - som skal producerer ilt på Mars - har det godt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hertil kunne man spørge om ikke der kunne laves noget den selv kunne medbringe og lægge ud for ast gøre ujævnt terræn fladt og klart til landing. Noget der fyldes med en gasart og tager form efter terrænet.

  • 0
  • 11

Det bliver bestemt interessant at se takeoff med tilhørende støvsky, samt hvordan helikopteren opfører sig i den måske blæsende marsiske luftmasse. I forhold til de mange stillbilleder fra planeten, bliver her tale om ægte action, som forhåbentligt bliver fanget på video fra Perseverance.

Jeg er nysgerrig på hvordan helikopteren vil påvirke grus og støv på marsoverfladen. Måske vil den kunne bruges til at "feje" det øverste lag støv væk fra en overflade, og hermed afdække underliggende genstande og strukturer?

  • 12
  • 0

Der hvor den skal lande er det nødvendigt, men ellers er fordelen ved en helikopter at den flyver, og ikke er afhængig af fladheden.

  • 10
  • 2

Der hvor den skal lande er det nødvendigt, men ellers er fordelen ved en helikopter at den flyver, og ikke er afhængig af fladheden.

Mon ikke det er rart at den under de første korte flyvninger kan lande uanset hvor den har lyst? Der er jo tros alt 10-15 minutters rejsetid for signalerne, så hele flyvningen vil være overstået inden de opdager det i Houston...

Jeg undre mig mere over at batterierne ikke er ladet op, er det af sikkerhedshensyn for at undgå gnister eller lignende under landing?

  • 0
  • 0

...da dens vægt kun være 0,7 kilogram (svarende til 6,7 newton) på den røde planet

bortset fra formuleringen [som være lettere ubehjælpsom! :)] virker det besynderligt i et ingeniørforum(?) at angive vægt med kilogram som måleenhed!

  • 1
  • 5

Det er fedt, at de prøver med nye tilgangsvinkler så som droner! Det er helt sikkert noget der vil kunne genere viden.

Jeg er dog en smule bekymret for Ingenuity, hvis den får besøg af et stormvejr. Med dens lette vægt og relativt store area som vindfang, så kunne den godt tippe over på siden, selv om fødderne er spredt godt ud...

Et andet spørgsmål i plenum: Ved i om der benyttes en form for NanoCover på oversiden af robotterne for og reducere ophobningen af støvpartikler?

  • 2
  • 0

https://trs.jpl.nasa.gov/bitstream/handle/... giver en udførlig teknisk gennemgang af fartøjet mens det var under udvikling, inkl. sensorer, batterier og kommunikation.

The navigation system uses the onboard Inertial Measurement Unit (IMU) for state propagation, and combines it with data from the downward-looking navigation camera and the altimeter to limit drift in position, velocity, and attitude.

Upper Sensor Assembly. This consists of an inclinometer, IMU and associated vibration isolation elements mounted on the mast as close to the center-of-mass of the vehicle (to minimize the effects of angular rates and accelerations). The Lower Sensor Assembly (consisting of an altimeter, cameras and a secondary IMU)...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten