Vi glæder os virkelig til mandag, og prøver at holde en blog om MSL opdateret på vores side:
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
»Det koger. Folk herinde brænder for det her.«
Sådan lyder reaktionen fra Jaqueline K. Jensen, der er medlem af Marsgruppen på Niels Bohr Institutet, hvor Mars-forskere følger landingen med stor spænding.
Marsgruppen har også et gruppemedlem repræsenteret ved kontrolstationen i Pasadena, Californien, mens resten af gruppen vil følge begivenheden tæt fra København.
Mandag morgen ankommer Nasas rumsonde Mars Science Laboratory til Mars og landsætter Mars-bilen Curiosity. Landingen er den vanskeligste ubemandede rummission, Nasa nogensinde har forsøgt sig med.
Curiosity vil ramme den tynde atmosfære med 21.000 kilometer i timen og blive bremset ned, hvorefter faldskærme og et kransystem skal sikre, at Curiosity kommer velbeholden ned på marsoverfladen.
Selve landsætningen af Mars-bilen sker fra Mars Science Laboratory via et kransystem, 'Skycrane', som hejser Mars-bilen ned på overfladen. Denne teknik er nødvendig, da Curiosity med en vægt på et ton er for tung til at benytte luftpuder, som tidligere Mars-biler har benyttet.
Hele landingssekvensen er som et sæt dominobrikker. Under turen ned gennem Mars' atmosfære skal Mars Science Laboratory bremses ned fra 21.250 kilometer i timen på blot syv minutter.
»Ved hver mekanisme kan der ske en fejl. Det er en lang sekvens, sonden er automatisk styret og skal gøre alting selv. Hvis én ting fejler, så går alt galt,« siger post.doc. Kjartan Kinch fra Marsgruppen på Niels Bohr Institutet.
Statistisk set har rumsonden Curiosity rigtig dårlige odds. 52 års forsøg på at fravriste den røde planet dens hemmeligheder har resulteret i 39 opsendelser, hvoraf 26 er gået tabt.
»Der ligger en udfordring i, at det er det fjerneste sted, vi kan sende en sonde hen. Det kan være svært at forudsige de atmosfæriske forhold, der kan være tykkere eller tyndere på dagen, trykket kan variere, ligesom der kan være vind. Der er flere processer under landingen, og de skal alle lykkes. De mest gunstige forhold er, at der ingen vind eller turbulens vil være,« forklarer post.doc. og marsforsker Kjartan Kinch fra Marsgruppen på Niels Bohr Institutet.
Undervejs til Mars har Nasa fintunet softwaren i Mars-bilen Curiosity, så man kunne formindske det planlagte landingsområde. Landingen finder sted i det 155 kilometer brede Gale-krater.
Krateret har et 4,5 kilometer højt centralt bjerg, Sharp, i midten, som rejser sig op over kraterbunden. I kraterbunden findes en række strukturer, som formodentlig er dannet med sedimentaflejringer af materiale, som er blevet bragt derhen af flydende vand.
Med landingen i Gale-krateret kan Curiosity lande tættere på de videnskabeligt interessante steder, blandt andet en stejl klippeskrænt ved Sharp-bjerget, som også kan udgøre en risiko ved landingsmanøvren.
Landingsellipsen er syv kilometer bred og 20 kilometer lang. 140 kvadratkilometer lyder måske stort, men set i lyset af, at målet skal rammes fra en afstand af 194 millioner kilometer, er det et meget lille område.
Området er strategisk valgt, da her er meget fladt, så Curiosity hurtigere kan transportere sig hen og undersøge klippevæggen på Sharp-bjerget.
Curiosity er bygget til at kunne fungere i mindst to år på Mars, men medbringer dog en termoelektrisk generator (RTG, Radioisotope Thermoelectric Generator), som kan levere varme og strøm nok til 14 års aktiviteter på Mars.
Ved landingen i Gale-krateret befinder Mars og Jorden sig 248 millioner kilometer fra hinanden. Derfor vil meldingen om en succesfuld landing først nå Jorden 13,8 minutter senere - 07.31 dansk tid.
Jorden er på landingstidspunktet gået ned under Mars' horisont, og den direkte kommunikation med Jorden er ophørt nogle få minutter inden. Landingen er planlagt, så den kan følges af tre rumsonder i kredsløb om Mars. Sonden Mars Odyssey kan videresende data direkte hjem til Jorden.
Nasa har selv udtalt, at man har haft den maksimale forberedelse, og landingsmetoden er den optimale løsning. Projektet har haft en værdi af 2,5 milliarder amerikanske dollars, og skulle det ende med fiasko, kan man begynde at spekulere i ambitionerne for fremtidige Mars-missioner, da den amerikanske regering allerede har skåret i Nasas budget for Mars i de kommende år.
»Det bliver svært at forudsige, hvad der så vil ske. Jeg vil håbe, det bliver incitament til at gøre det endnu bedre. Men jeg tror ikke, det er sidste gang. I modsætning til tidligere så har man sonder i kredsløb om Mars, der indhenter data, og kan derfor fortælle, hvad der mere præcist skulle være gået galt,« siger Kjartan Kinch.
