Landingsstedet for Mars-roveren, Jezero-krateret, viser sig at gemme på en stor hemmelighed, som kommer bag på de forskere, der jagter liv på den røde planet.
Hvad alle troede kun var gammel sedimenteret søbund viser sig nu også at være magma- eller lavasten. Det ændrer på afgørende vis forståelsen af, hvordan Jezero-krateret er dannet.
»Det vender helt op og ned på vores forståelse af de geologiske forhold i krateret,« siger David Klevang Pedersen, der er projektleder hos DTU Space for arbejdet med roverens helt centrale PIXL-instrument, som gjorde de afgørende fund.
Læs også: Det ved vi. Det jagter vi: Er der liv på Mars?
PIXL-teamet har gjort sine opdagelser over de seneste måneder, men det har taget tid at overbevise resten af den samlede forskergruppe på flere hundrede forskere, som mødes med ugentligt:
»Vi oplevede længe modstand mod vores konklusioner, fordi det er en slags vedtaget sandhed, hvordan Jezero-krateret er dannet og hvad det består af. Men der er ingen tvivl længere. Vi har talrige analyser, der nu peger entydigt på, at der er lavasten i krateret,« siger David Klevang Pedersen.
Opdagelsen blev da også bekræftet for nylig i en pressebriefing afholdt af de ledende forskere på Perseverance-missionen, hvor blandt andre geobiolog Kelsey Moore fra Nasas Jet Propulsion Laboratory kaldte opdagelsen chokerende - og fra alle sider blev der udtrykt stor forvirring over de nye opdagelser, som indeholder flere overraskelser;
Læs også: Mars-prøve endelig ombord: Der blev boret, rystet, vejet og forseglet
Ikke alene er der tale om lavasten, men roverens RIMFAX-radar har også kigget en meter ned i Jorden og konstateret, at der er tale om lagdelte lavasten, som løber videre under andre regioner i krater bunden. Derved vil lava-lagene være det ældste materiale.
Hvor kommer lavaen fra?
Men før vi forklarer, hvorfor det er så underligt, så lad os først lige slå fast, hvad Jezero-krateret er for en størrelse:
Krateret er 45 kilometer i diameter og har et stort hul i den ene kratervæg, og et mindre i væggen overfor. Forskerne er sikre på, at der har været et rigt flow af vand, der blandt andet har formet det floddelta, som er et af Perserverance-missionens hovedmål.
Læs også: Mars-helikopter tager 3D-billeder fra bakkedrag
Men frem til de nye opdagelser blev gjort, så var forskerne overbeviste om, at bunden af krateret var en kilometer tyk, gammel søbund, der var sedimenteret over flere omgange gennem planetens historie.
Stenene foran dem lignede da også ved første øjekast også alle typisk sedimenterede sten, som vi kender det fra eksempelvis sandsten på stranden, der jo grundlæggende bare er sammenpresset sand.
Når opdagelsen af lava er »chokerende«, så er det, fordi man har rimelig styr på, hvor der burde findes lava, og hvor der ikke bør - og Jezero-krateret er ikke et af stederne.
De skyldes, at Mars - så vidt vides - aldrig har haft tektoniske plader, som vi kender det fra Jorden, så lavastrømme kan kun være kommet fra de enorme vulkaner, der altså ikke flytter sig. Og lavaen kan jo ikke bare været opstået af sprækker i undergrunden. Eller kan det? spørger David Klevang Pedersen åbent og hæfter sig ved fundet af lavalag, der hældert:
»Den slags er typisk noget vi kender fra bjergområder på Jorden med aktiv pladetektonik, men vi ved reelt ikke endnu hvorledes denne lava er kommet op til overfladen,« siger han.
Krystaller afslørede sten blev skabt i lava
Det mest centrale fund blev gjort med PIXL-instrumentet den 12. november, hvor en sten, kaldet Brac, blev børstet fri for støv og udsat for røntgenstråler fra PIXL. Data fra analysen blev delt med de andre forskere i teamet, og David Klevang Pedersen husker, hvordan en ekspert i lavasten med det samme udbrød, at det her utvivlsomt var lavasten.
Læs også: Så godt klarer Ingenuity sig på Mars
Hvad billeder og data fra PIXL afslørede var nemlig en stor forekomst af olivin-krystaller, der omkranser pyroxen-krystaller, og på Jorden er den slags et klassisk tegn på, at stenen er blevet til i et magma-kammer eller flod af lava, der langsomt er kølet ned.
Håbet om at finde livstegn lever endnu
Et åbent spørgsmål er nu, hvad der kom først; floden, der formede floddeltatet eller strømmene af lava. Både lederen af Perseverance-missionen Ken Farley fra Caltech, og David Klevang Pedersen gætter på, at lavahændelserne kom først, og floden er en yngre hændelse.
Det matcher også de foreløbige undersøgelser, der tyder på at vand er sivet ned i lavastenen. Og forskerne forventer, at man vil se færre lavasten i takt med Perseverance begiver sig væk fra bunden af krateret og højere op mod floddeltaet.
Men er fundet af lava en hæmsko for chancerne for at finde liv? Nej, lyder det.
»Det kan være gode nyheder for muligheden for at finde livstegn, da vi ser tegn på vand, varme, salte og mineraler, der er blevet tilført over flere omgange. Det ligner jo grundlaget for et beboeligt miljø,« siger han.
Se pressebriefing fra Nasa om de nye fund:
