Mars-forbandelsen: 25 rumsonder er tabt - nu er en ny på vej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mars-forbandelsen: 25 rumsonder er tabt - nu er en ny på vej

Nasas forsøg på nå Mars med rumsonden Curiosity har så dårlige odds, at flere forskere ligefrem taler om en Mars-forbandelse.

51 års forsøg på at fravriste den røde planet dens hemmeligheder har resulteret i 39 opsendelser, hvoraf 25 er gået tabt. Og i øjeblikket kæmper Rusland for at få kontakt til deres strandede Mars-sonde, Fobos-Grunt, i kredsløb om Jorden.

De fleste fejlslagne missioner er russiske og fandt sted i rumalderens spæde begyndelse.

Læs også: Se Mars-bilen Curiosity

Læs også: Se imponerende video af rumsondes rejse til Mars

Fire Mars-sonder er aldrig kommet videre fra kredsløb om Jorden. I værste tilfælde skal Ruslands seneste Mars-sonde, Fobos-Grunt, til Mars-månen Fobos føjes til denne række.

Seks Mars-sonder er gået tabt under rejsen til Mars, og ikke mindre end ti rumsonder er forsvundet ved ankomsten til Mars. Nogle fordi de pga. fejl fløj forbi, og andre har forskerne simpelthen mistet kontakten med og er aldrig fundet siden. Måske fordi de er blevet smadret mod Mars-overfladen.

Det kan lykkes

Det er primært USA og Rusland sammen med det tidligere Sovjetunionen, som har forsøgt og er lykkedes med at udforske Mars. ESA har en rumsonde i kredsløb om Mars, Mars Express, mens den engelske landingssonde Beagle forsvandt under landingen i 2003.

I de seneste år har USA og Nasa dog gennemført en række vellykkede missioner til Mars. Specielt Mars Pathfinder med Sojourner, Spirit, og Opportunity, samt Phoenix. Der er eksempler på, at det kan lykkes at sende kompliceret teknologi den lange vej ud til Mars og fortage omfattende videnskabelige undersøgelser via fjernstyring fra Jorden.

Mars-forbandelsen

Ifølge Curiositys viceprojektleder, Richard Cook fra Nasas JPL-rumcenter i Californien, er det ikke vanskeligere at nå til Mars, end så mange andre steder i solsystemet. Man har blot forsøgt at nå der ud mange gange, og statistikken taler sit tydelige sprog om, hvor lidt der skal til, for at en enkelt lille fejl kan betyde dødsdommen for en Mars-sonde.

Specielt 1998 var et rigtig dårligt år, her gik tre Mars-sonder tabt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes vi skulle lære at passe på os selv og vores egen planet, før vi begynder at sprede os endnu mere.

Men det er stadig vældigt interessant at lære om de andre planeter.

  • 0
  • 0

Jeg synes vi skulle lære at passe på os selv og vores egen planet, før vi begynder at sprede os endnu mere.

Vi kan også passe bedre på vor planet ved at studere andre planeter.

Det var gennem studier af Venus' atmosfære, at man fandt ud af at CFC gasser ødelægger ozonlaget i Jordens atmosfære.

  • 0
  • 0

Med til historien hører altså, at USA ikke har haft failures i 12 år med 6 succesfulde forsøg, hvoraf de 4 stadig er aktive.
Det vil jeg mere betegne som at forbandelsen godt og grundigt er brudt. Ikke helt i tråd med overskriften.

  • 0
  • 0

Den måde Curiosity bliver sat ned på overfladen på, ser fuldstændig science-fiction-agtig ud. Her kan der da gå altmuligt galt - den lander for hårdt, fartøjet falder ned oven på roveren eller kablet vil ikke koble af, så fartøjet slynger roveren flere kilometer væk..

Det kan anbefales at se filmen - især landingen - det vil være utroligt imponerende, hvis det virkelig kan lade sig gøre på den måde :)

  • 0
  • 0

Den tanke strejfede da også lige mit sind! Men vi må gå ud fra, at de kære forskere og ingenører har testet denne fase godt og grundigt!

Min største bekymring er også, at roveren lander for hårdt.... MEN lad os nu ikke se spøgelser.

Jeg er glad for, at Spirit og Opportunity endelig har fået en storebror.

Mvh
Ken Jensen

  • 0
  • 0

Med til historien hører altså, at USA ikke har haft failures i 12 år med 6 succesfulde forsøg, hvoraf de 4 stadig er aktive.
Det vil jeg mere betegne som at forbandelsen godt og grundigt er brudt. Ikke helt i tråd med overskriften.

Det er den nye stil de såkaldte videnskabelige journalister har valgt - find en oveskrift i Ekstra Blad stil- skru godt op for dommedagsbasunerne og antyd gerne mord og forbandelser hvis det er muligt.

At Thomas så har måtte gå flere år tilbage i tiden for at finde så mange fejlopsendelsere betyder intet - for 25 rumsonder er tabt – nu er en ny på vej (til at blive ramt af en forbandelse).

Er det bare mig - men en videnskabelig journalist der snakker om forbandelser er ganske svær at tage alvorlig.

  • 0
  • 0

Jeg er glad for, at Spirit og Opportunity endelig har fået en storebror.

Hvorfor mon Nasa ikke har valgt, at genbruge den landingsmodel som de to landingsfartøjer brugte, når den var succesfuld 2 gange i træk...

Er Curiosity mon for tung til, at de tør satse på den model, eller vil landeren simpelthen fylde for meget med en opskaleret luftpude landing ?

  • 0
  • 0

Med det valgte navn på det kommende køretøj må vi da håbe, at evt. liv på Mars ikke er en kat - - -

  • 0
  • 0

Hvorfor mon Nasa ikke har valgt, at genbruge den landingsmodel som de to landingsfartøjer brugte, når den var succesfuld 2 gange i træk...

Er Curiosity mon for tung til, at de tør satse på den model, eller vil landeren simpelthen fylde for meget med en opskaleret luftpude landing ?

Det skyldes nok at den er for stor og tung - og det derfor nok ikke er muligt at puste nogle tilstrækkeligt store luftpuder op, kunne jeg forestille mig. Det må næsten være den eneste forklaring. De laver vel ikke en landning som denne bare fordi det skal se så spetakulært ud, som det gør :)

  • 0
  • 0