Mars-fartøj i dilemma: Skal krydse vandløb uden at forurene vandet

Et af de seneste billeder taget af Curiosity fra foden af bjerget Aeolis Mons, som roveren skal til at køre op ad. Illustration: Nasa

Den store Mars-rover Curiosity er endt i et særligt dilemma. I sin søgen efter vand og liv er den nu stødt på et vandløb, og Nasa-forskerne har indtil videre valgt at holde lidt afstand af frygt for, at Curiosity selv forurener vandet med netop liv, nærmere bestemt bakterier fra Jorden.

Nasa har sendt Curiosity af sted mod nogle gamle geologiske formationer, som forskerne gerne vil undersøge nærmere. Her eksisterer formentlig tre milliarder år gammelt vand, men Curiosity kan ikke ændre kurs for at komme derhen. Derfor skal den over mørke striber, der september sidste år blev afsløret som vand. Striberne er vand, der sivede ned ad stejle bjergskråninger.

Curiosity befinder sig i et område, hvor der er mange af disse mørke striber, der kan indeholde vand. Forskere ville elske at undersøge vandløbene på Mars nærmere, men strenge internationale rumregler forhindrer, at Curiosity kan befinde sig i områder, hvor der kan være vand, hvis den risikerer at forurene det med jord-organismer. Og med de daværende teknikker var det ikke muligt at sterilisere rumsonden fuldstændigt. Det vil sige, at Curiosity kun blev delvist steriliseret før afrejsen mod Mars.

Nasa er usikre på, hvor langt bakterierne kan transporteres af vinden, så det er de i gang med at regne på. Derudover undersøger de, hvor længe jordbakterierne kan overleve i den barske atmosfære på Mars.

På nuværende tidspunkt befinder Curiosity sig cirka fem kilometer fra de nærmeste vandløb. Den vil aldrig kunne komme nærmere end to kilometer, fordi den ikke kan navigere på skråninger med en hældning på mere end 25 grader, og det er her, vandløbene findes.

Årstid for brede vandløb og støvstorme

De mørke striber med vand forsvinder, når det bliver efterår på Mars, og kommer tilbage igen, når det bliver forår. Hen over sommeren vokser de sig større. Striberne er nemlig afhængige af temperaturen. Forskernes teori er, at vandløbene bliver synlige, når temperaturen er høj nok til at optø det meget salte og frosne vand, så det kan flyde ned ad bjergskråningerne. Når temperaturen falder, vil vandet atter fryse og bjergsiden bliver lys igen. Netop nu er det ved at blive sommer på Mars med sæson for støvstorme.

Nasa har tidligere erklæret, at betingelserne for liv på Mars er opfyldt. Planen er, at i 2020 skal der sendes en ny rumsonde til Mars. Dennes opgave bliver især at undersøge, om der er liv på Mars samt indsamle og opbevare prøver, som skal bringes tilbage til Jorden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

de er da kun glade for hvis de kan sætte gang i geoforming

  • 0
  • 17

Forskere ville elske at undersøge vandløbene på Mars nærmere, men...

  • tjaeh, sådan kan man jo også udtrykke sig, selvom jeg personligt ville '(knus)æ..ælske' en mindre poppet sprogbrug! ;)

Og mens vi nu er ved sproget:

fordi den ikke kan navigere på skråninger med en hældning på mere end 25 grader

  • betyder det (på almindeligt dansk), at den ikke kan finde vej på så skrå grund, eller betyder det (bare), at den ikke kan køre dér?
  • 8
  • 3

Netop nu er det ved at blive sommer på Mars med sæson for støvstorme

  • vel kun på en del af planeten?? Måske dér, hvor Curiosity befinder sig(?).
  • 2
  • 3

Overskriften siger "... skal krydse vandløb uden at forurene vandet". Teksten siger, at den aldrig kan komme nærmere end 2 km pga skråninger. Hvad er rigtigt?

Hans Henrik Hansen:

betyder det (på almindeligt dansk), at den ikke kan finde vej på så skrå grund, eller betyder det (bare), at den ikke kan køre dér?

Det er et udmærket spørgsmål. Man må mistænke at forfatteren bruger "navigere" forkert, og at det er kørslen på skråt terræn, der er problemet.

  • 9
  • 0

Selv om Curiosity ikke har været helt steril, så må den da være blevet det. Jordbakterierne skulle jo have været beskyttet mod rummet og efterhånden flere års påvirkning af stråling. Det der måtte have været, må være dræbt og udtørret. Hvilke bakterier må man formode kan overleve de strabadser? Forventer man at finde noget liv på mars, vil det ligge beskyttet under overfladen. "Vandløbet" har været udtørret i flere mia år, der er ikke noget magnetfelt der beskytter hverken liv eller vand på overfladen.

  • 0
  • 1

Oxford Dic:

Guide (a vessel or vehicle) over a specified route or terrain. ‘she navigated the car safely through the traffic’

  • 0
  • 0

hvad med tidligere landingsfartøjer/vraggods fra moder jord, hvordan forbyggede de evt "forurening" i forhold til i dag ?

  • 3
  • 0

Mars rotationsakse er 25°, hvilket ikke er særligt meget mere end jordens. Til gengæld er dens bane om solen lidt mere elliptisk, hvilket giver en forskel på årtiderne på Mars' nordlige og sydlige halvkugle.

Den længste årstid på den nordlige halvkugle er f.eks. foråret som varer 7 (jord)måneder. Efteråret varer "kun" 5 måneder. På den sydlige halvkugle kan temperaturerne være så meget som 30° varmere på den samme årstid som de ville have været på den nordlige.

Det er øvrigt de her store temperaturudsving som bl.a. skaber de her kæmpe sandstorme, de har deroppe.

Se evt. mere her: www.universetoday.com/14719/does-mars-have...

  • 0
  • 0

Et udmærket udgangspunkt er WP-siden om Interplanetary contamination. Der er skrevet en del teoretisk om det og også indgået internationale aftaler, men i praksis mangler der at gøres meget. Det kan godt være at NASA er den rumorganisation som forbereder sig bedst? Men det er ikke godt nok og der vil også komme andre aktører på banen indenfor de nærmeste årtier som muligvis er knapt så pernittende med tingene.

I forbindelse med lige præcis denne her Mars mission, er det (for mig) ret overraskende hvor lidt man egentligt har tænkt på de her problemer. Har dog ikke dykket ned i detaljene om den konkrete mission her, så det kan da godt være at sagen blæses lidt større op end det egentligt fordrer, det kan jeg ikke lige vide. Tager bare udgangspunkt i det artiklen siger.

I det hele taget burde rumfartsindustrien tænke noget mere på sine omgivelser. Bare her på Jorden. Raketbrændstof forurener meget voldsomt. De små atomreaktorer ombord på mange fartøjer, kan gøre stor skade hvis de falder ned i befolkede områder. Det er et kæmpe held at det ikke er sket endnu.

  • 1
  • 1

Hvad skal der til for at vi med sikkerhed kan erklære Mars livløs? Og er det acceptabelt at sende isenkram derop som ikke er garanteret sterilt indtil vi har vished. Noget tyder på at vi allerede har overfor jordiske organismer til Mars. Måske har de ikke kunnet overleve men der kan vi åbenbart ikke være sikre på siden der er så mange he bekymringer.

Når Elon Musk lander med sin dobbeltdækkerbus med 100 friske kolonister (hvad med grise, køer, høns og får?) er det definitivt for sent. Får han lov hvis man er i tvivl om det findes en biosfære på Mars. Hvem kan forbyde ham?

  • 0
  • 0

Noget tyder på at vi allerede har overfor jordiske organismer til Mars

Er det udfra artiklen her du mener "noget tyder" på det? Eller har du mere viden om det? Vil da gerne høre nærmere, da jeg generelt set synes det er et interessant (og vigtigt) emne.

Man vil jo aldrig kunne "erklære" Mars for livløs. Det ville jo være en form for negativ bevisbyrde. Der vil (nok) altid være plads til tvivl. Det er dog heller ikke her problemerne ligger. Problemerne ligger i at man ikke i dag er i stand til at sterilisere udstyr effektivt. Det er et ret stort problem. Ikke kun for rumrejser, også her på Jorden. Udforskning af områder som de antarktiske søer under sydpolens is har også problemer på grund af det. Det gælder også isolerede hulesystemer. Og isolerede underjordiske muddersøer i Sibirien.

Du kan selv læse mere omkring lovgivningen og de internationale aftaler i det link jeg gav tidligere. Ved ikke selv alt om det, men FN har blandt andet en komité om Fredelig Udnyttelse af Rummet. Der findes også en del andre globale rumorganisationer, med mere eller mindre indflydelse. Og så er der de forskellige internationale videnskabelige selskaber og kommissioner. Ville også selv gerne vide mere end jeg ved nu.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten