Marker vandes med spildevand: Sydeuropas renseanlæg skal opgraderes
Måske husker du den fødevareskandale, der i 2012 ramte Europa? En række mennesker i Nordtyskland blev syge af den farlige tarmbakterie VTEC efter at have spist på restaurant. Fødevaremyndighederne mente, at det skyldtes spanske agurker, der var blevet vandet med renset spildevand. Men senere fandt man ud af, at egyptiske frø brugt i en spireblanding sandsynligvis indeholdt bakterien.
Tarmbakterien nåede at slå 50 mennesker ihjel i Tyskland og Sverige. Flere end 3800 mennesker i 16 lande blev smittet, heraf 25 danskere. Fødevareskandalen kostede også spanske landbrug mange millioner kroner i tabt indtægt, selv om Spanien var uden skyld.
Der var også historien om de polske hindbær, der i 2005 smittede mindst 1000 mennesker med norovirus (den ekstremt smitsomme roskildesyge), og hvor fødevaremyndighederne mener, at bærrene var vandet med kloakvand.
Fødevaresikkerhed har høj prioritet i EU, og nu vil EU ensrette reglerne for brug af renset spildevand, blandt andet for at øge sikkerheden i fremtiden, hvor stigende vandmangel vil gøre det nødvendigt at kunstvande mere. Selv om vi heldigvis har været forskånet for vand-relaterede fødevareskandaler på det seneste, kan de seks lande, der allerede i dag anvender renset spildevand (Portugal, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern og Grækenland) godt forberede sig på mere kontrol og opgradering af renseanlæggene.
Klimaforandringer med mere ekstreme tørkeperioder har gennem mere end et årti især ramt de sydeuropæiske lande. I Syd og Sydøsteuropa bliver omkring 60 procent af det indvundede ferskvand anvendt til kunstvanding. Nogle steder er det op imod 80 procent af ferskvandet. Dermed lægger kunstvanding et massivt pres på drikkevandsressourcerne. Den nye forordning skal sætte fælles regler op for kvaliteten og anvendelsen af renset spildevand. Forordningen ventes at kunne træde i kraft i 2021. Den er høring i medlemslandene. Derefter bliver den passet til. Forordningen bygger på tre ben: minimumskrav til genbrug af renset byspildevand, risikostyring med analyser af vandkvalitet og handleplaner, samt større gennemsigtighed for forbrugerne. Forslaget opererer med fire kvalitetsklasser af vand med forskel på filtrering og desinfektion, koncentrationen af E. coli og flere andre parametre, der beskriver vandkvaliteten. En af vandkvalitetsklasserne må bruges på to forskellige afgrødekategorier, afhængig af om den spiselige del har direkte kontakt med vandet. Afgrøderne er inddelt i fire kategorier: A: Fødevareafgrøder, der spises rå eller i uforarbejdet tilstand. B: Forarbejdede fødevareafgrøder, som er beregnet til konsum i forarbejdet tilstand, f.eks. kartofler, roer til sukkerfabrik, frugt til marmelade. C: Nonfood-afgrøder, som ikke er beregnet til konsum, såsom afgrøder til foder, grovfoder og ornamental brug.Afgrøder til ornamental brug er f.eks. blomster eller pyntegræskar. D: Frø og energiplanter, Frøafgrøder er eksempelvis græs, som vokser til det sætter frø. Herefter høstes frøene og bruges til nye græsmarker, græsplæner eller fodboldbaner. Det også være f.eks. spinat eller hvidkløver, hvor frøene høstes og året efter dyrkes til spiselig spinat eller i en græsmark til kvæg. Energi- og industriafgrøder er f.eks. pil eller poppel, som hugges til flis og afbrændes i fjernvarmeanlæg. Det kan også være rapsfrø, hvor olien udvindes til biodiesel. Og det kan være hør og hamp, som bruges til fiber i tøj eller boliger. Arbejdet med forslaget til forordningen gik i gang i 2012 med EU’s ‘A Blueprint to Safeguard Europe's Water Resources’. I december 2015 byggede EU’s plan om cirkulær økonomi oven på behovet for genanvendelse af vand. Beskyttelse af vandressourcerne er også omfattet af FN’s bæredygtighedsmål nummer 6. Forslaget til forordningen er baseret på en rapport fra ekspertkomiteen JRC (European Commission Joint Research Centre) i slutningen af 2016, og to kritikgruppers gennemgang af rapporten; den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed Efsa samt den videnskabelige komité for sundhed, miljø og nye risici, Scheer. Begge kritikgrupper pegede i 2017 på, at rapporten ikke nævnte risikoen for kemikalier i spildevandet og antibiotikaresistens, der spredes gennem spildevandet fra byerne. Forslaget til forordningen indeholder heller ikke mindstekrav til kemikalier og medicinrester. Men teknologien er også først i sin vorden lige nu. I forslaget tager EU-Kommissionen dog muligvis højde for det ved at skrive, at ‘Kommissionen bemyndiger sig selv til at kunne revidere forordningens mindstekrav til vandkvalitet og tilsyn, hvis der sker nye tekniske eller videnskabelige fremskridt’. Kilder: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand, EU-note 32 27. juni 2018, Fødevarestyrelsen, Efsa, Scheer.Forslag til mindstekrav om genbrug af vand
Spanien forbereder sig på fremtiden
Det gælder blandt andet i Spanien, forklarer Ana Allende, der er postdoc på Spanish National Research Council, CEBAS/CSIC i Murcia i det østlige Spanien.
Læs også: Dansk reaktion: Uambitiøst EU-forslag om genbrug af spildevand til markvanding
Hun har været teamleder for en ekspertgruppe fra den europæiske fødevaremyndighed, Efsa, der har gennemgået de første udkast til en forordning, som en anden ekspertgruppe, JRC (European Commission Joint Research Centre), afleverede til EU-Kommissionen i 2016.
»Genanvendelsen af vand er meget relevant i Spanien, og især i de meget intensive produktionsområder som Murcia, hvor mit institut er placeret. Her har producenterne brug for alle tilgængelige vandkilder til at dyrke afgrøderne, herunder genvundet vand med god vandkvalitet,« fortæller hun i en mail til Ingeniøren.
Og på renseanlæggene forbereder man sig allerede på en ny virkelighed.
»Det nye forslag fra EU er nemlig mere restriktivt end den nuværende lovgivning i Spanien,« fortæller Ana Allende.
Skærpede krav til renseanlæg
Den spanske lovgivning om brug af renset spildevand i landbruget er senest revideret i 2007.
»De største forskelle er ikke relateret til den regelmæssige overvågning, for det er mere eller mindre ens, selvom maksimum-niveauet for E. colibakterier, 10 cfu / 100 ml (Det gælder for brug af genvundet vand til rå og uforarbejdet frugt og grønt ifølge det forslag, EU har til høring nu, red.) i stedet for 100 cfu / 100 ml, som er fastsat i spansk lovgivning i dag,« siger Ana Allende.
Derimod vil EU-forordningen, sådan som forslaget lyder lige nu, indføre skærpede krav til valideringen af de teknologier, der bruges i rensningsanlæggene.
Ifølge forslaget skal man på renseanlæggene kunne udføre en valideringsovervågning for den strengeste af kvalitetsklasserne for genvundet vand, klasse A, for at man kan være sikker på, at renseanlæggene teknologisk er i så høj kvalitet, at spildevandet overholder kravene til vandkvalitet. De såkaldte indikatormikroorganismer er E. coli for patogene bakterier, F-specifikke colifager, somatiske colifager eller colifager for patogene vira og clostridium perfringens-sporer eller sporedannende sulfatreducerende bakterier for protozoer.
Især er kriterierne meget vanskelige at nå for Spanien i forhold til protozoer Clostridium perfringens sporer, fortæller Ana Allende:
»Jeg ved, at ledere af spildevandsrensningsanlæg allerede arbejder for at forbedre faciliteterne for at nå kravene.«
EU-forslag i høring
Forslaget til forordningen er i høring i de 28 EU-lande frem til den 13. september. Der opereres med forskellige kvalitetskrav til det rensede spildevand afhængigt af vandingsmetoder og afgrøder.
Læs også: Resistente bakterier: Landsbylaug er bekymret over nyt sønderjysk renseanlæg
Skrappeste krav til genvundet vand gælder Klasse A, der kan bruges til rå og uforarbejdede grøntsager, mens energiafgrøder er klasse D.
Der er et rammenotat på vej fra Miljø- og Fødevareministeriet til Folketinget. Og som Ingeniøren fortalte i går, viser interessenthøringen i Danmark, at der mangler incitament i Danmark for at genanvende vand.
