Markedskræfter nedbryder mus og moral
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Markedskræfter nedbryder mus og moral

Mus

Du bliver præsenteret for følgende valg: Enten kan du modtage 10 euro og samtidig lade en sund og rask mus aflive, eller du kan afslå pengebeløbet og lade musen leve videre. Hvad vælger du?

Hos en stor forsøgsgruppe i Tyskland valgte 46 pct. pengene og lod musen dø.

Dernæst lod Armin Falk og Nora Szech fra henholdsvis universitetet i Bonn og Bamberg to personer afgøre, om musen skulle leve eller dø.

Den ene person, sælgeren, fik at vide, at musens skæbne lå i vedkommendes hænder. Musen ville dø, hvis sælgeren og den anden forsøgsperson, køberen, kunne blive enige om at fordele 20 euro mellem sig.

Køber og sælger fik mulighed for at lave lige så mange bud på en fordeling af pengene, som de ønskede.

Blev de til sidst enige om at fordele pengene mellem sig, ville musen dø. Hvis de ikke opnåede enighed, ville musen leve videre, men til gengæld ville hverken sælger eller køber modtage penge. I dette bilaterale marked var 72 pct. af sælgerne nu villige til at lade musen dø for en betaling på 10 euro eller mindre.

Endelig gennemførte de to forskere en række forsøg, hvor der var ni sælgere med hver sin mus og syv købere.

Enhver person på sælgersiden kunne handle med hvem som helst på købersiden – og omvendt. Nu var 76 pct. af sælgerne villige til lade musen dø mod at modtage 10 euro eller mindre.

Konklusionen er, at markedskræfter eroderer moralen, lyder det fra Armin Falk og Nora Szech i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.

Der var ingen snyd i eksperimentet. Mus, som efter forsøgets regler blev dømt til at dø, blev aflivet, og mus, som efter reglerne skulle leve videre, gjorde det.

Før vi går yderligere ind i dette, så lad os lige slå fast, at eksperimentet var godkendt af den etiske komité ved universitetet i Bonn. Der blev anvendt ‘overskudsmus’, som var opdrættet til medicinske eksperimenter, men som ikke kunne anvendes hertil, da genmanipulationer ikke havde givet det korrekte udfald. Bortset fra dette var musene sunde og raske – men havde det ikke været for dette forsøg, ville de alle være blevet aflivet.

Falk og Szech noterer således i deres artikel, at nogle mus, som altså ellers ville være blevet aflivet, fik lov at leve videre som en konsekvens af deres forsøg.

Derfor virker kampagner ikke

Efter denne sidebemærkning til glæde for dyreaktivister vender vi tilbage til eksperimentets psykologiske betydning.

For det første konstaterer Falk og Szech, at markeder er med til at erodere moralske værdier. De anfører, at det kan være med til at forklare, at mange mennesker har stærk afsky for børnearbejde og anden udnyttelse af billig arbejdskraft, men at de samme mennesker er villige til at købe tøj og mad, som er produceret på disse vilkår.

Det forklarer også, hvorfor kampagner mod børnearbejde og lignende har ringe effekt.

Falk og Szech anfører, at nok er markedsøkonomi en effektiv måde at fordele begrænsede ressourcer på:

‘Men vi er som samfund nødt til at overveje, hvor markeder er passende – og hvor de ikke er,’ skriver de i deres artikel.

Den moralske grænse

De samme overvejelser er Michael J. Sandal fra Harvard University inde på. Han udgav sidste år bogen ‘What Money Can’t Buy: The Moral Limits of Markets’, hvori han advarer mod en udvikling, hvor vi går fra en markedsøkonomi til et markedssamfund.

Hans synspunkt er, at markedsøkonomi er et redskab – og et ganske effektivt redskab – til at organisere produktion. Et markedssamfund, derimod, er en levevis, hvor markedsværdier gennemsyrer alle aspekter af menneskelig aktivitet.

Et markedssamfund fører til ulighed og korruption, hævder han.

Jo flere ting, der kan købes for penge – lige fra bedre fængselsceller, som det er muligt i Santa Ana i Californien for en pris af 90 dollars pr. nat, til retten til at skyde næsehorn i Sydafrika for 250.000 dollars, desto større betydning får uligheder i indkomst og formue.

Når man sætter en pris på gode ting i livet, fører det også til en form for korruption, mener Sandal.

Når man i en skole i Dallas, Texas, giver to dollars til eleverne for hver bog, de har læst, kan det måske få dem til at læse mere, men det får dem også til at betragte læsning som en form for akkordarbejde i stedet for som en tilfredsstillelse i sig selv.

Og når man hyrer lejesoldater til at udkæmpe krige, sparer det måske nok borgernes liv, men det fører også til en korruption af betydningen af et borgerskab.

Men uden marked slet ingen moral

Markedskræfter kan altså nedbryde moralen. Men psykologi, antropologi og økonomi er ikke eksakte videnskaber som fysik, så sagen er ikke overraskende en kende mere kompleks.

Hvorfor har mennesker i det hele taget en opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre? Hvorfor findes der et begreb som fairness?

Det undersøgte Joe Henrich fra University of British Columbia i Canada og en række andre forskere for et par år siden. De offentliggjorde deres forskning i en artikel i Science i 2010.

Evolutionsmæssigt er det enkelt at forklare, hvorfor familier deler ressourcer på en fair måde. Men hvorfor sker det samme, når ukendte fremmede handler med hinanden?

Joe Henrichs interesse for dette problem går tilbage til 1995, da han som ph.d.-studerende ved University of California, Los Angeles, var på feltarbejde hos Machiguenga-folket i Peru.

Her gennemførte han det velkendte ultimatum-spil, som psykologer ofte bruger. I spillet får en person et pengebeløb eller en anden værdifuld ting, som kan deles. Lad os bare sige 100 kroner. Han eller hun skal nu dele beløbet mellem sig selv og en anden person.

Denne anden person kan vælge at acceptere det foreslåede beløb – og så går de to personer hver til sit med hvert sit beløb. Den anden person kan også vælge at afvise fordelingen, hvis den forekommer åbenlyst uretfærdig.

I dette tilfælde får ingen af de to personer noget som helst beløb.

I ultimatum-spillet er der ikke mulighed for at forhandle sig frem til enighed. Den ene person fremsætter et tilbud, og så er det take it or leave it for den anden.

Nordamerikanere og europæere tilbyder som regel noget, der minder om et 50/50 split. Og skulle disse blive præsenteret for en skæv fordeling som 90-10, så vælger de fleste at straffe forslaget ved at forkaste.

Hos Machiguenga-folket var der en udbredt tendens til at foreslå en meget skæv fordeling. Hvorfor skulle man give noget væk til en fremmed?

Det var også udbredt tendens til at acceptere en meget skæv fordeling. Hvorfor skulle man dog sige nej til et beløb og derved straffe sig selv?

Efter at have lavet tilsvarende og mere uddybende undersøgelser i 15 meget forskellige samfund en lang række steder i verden konkluder Joe Henrich, at motivationen for at handle fair mod andre ikke er videreudviklet fra fairness inden for familien, men er opstået i forbindelse med udviklingen mod større samfund og en markedsøkonomi.

Mere præcist kunne Henrich observere, at der var en positiv korrelation mellem markedsintegration (målt som procentdelen af det daglige kalorieindtag, der var købt) med begrebet fairness.

Ifølge Henrich er den gode moral altså opstået på markedet – men ifølge Falk og Szech kan den også nedbrydes på markedet. Begge dele kan sådan set godt være rigtigt, men det gør det nok værd at tænke over, hvornår markedskræfterne skal have frit spil, og hvornår regulering er nødvendig eller hensigtsmæssig.

Dyr
Kommentarer (13)

Er det umoralsk at aflive mus..?
Hvis der ikke er nogen penge involveret, vil resultatet så ændre sig markant?

  • 2
  • 0